Subaru

11.10.17

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Safari i South Luangwa National Park, Zambia

Fra klinten ved Marula Lodge kan vi skue ud over Luangwa-floden, der snor sig gennem landskabet og danner den åbne grænse til South Luangwa National Park. På den anden side af den lavvandede flod er en gruppe elefanter på vej ned for at drikke, men de fortsætter ud i floden og bevæger sig over på vores side. På brinken et par meter under os æder de i nogle trærødder som stikker ud af klinten, hvorefter de finder det hulspor som fører op til lodgen, hvor vi befinder os.

Elefanter foran hytterne på Marula Lodge

Elefanter foran hytterne på Marula Lodge


Elefanter i Marula Lodge

Det er ikke noget særsyn at elefanter finder det attraktivt at æde af lodgens træer, hvilket sker både dag og nat.

Så de advarende instruktioner vi har fået om bl.a. ikke at have fødevarer (herunder slik) liggende i hytterne skal tages alvorligt. Elefanter har en enestående lugtesans og vil nemt kunne bryde ind i hytterne, der ikke har glas i vinduerne, men kun et myggenet.

De tonstunge elefanter er ikke interesserede i os, så vi forholder os roligt, da de går videre gennem lodgens have.

Opsynsmænd på lodgen følger konstant med, når vilde dyr trænger ind på lodgens område, der ikke er beskyttet af noget hegn. De vilde dyr kan frit bevæge sig på området, hvorfor vi følges fra den centralt beliggende hovedbygning til og fra hytterne af opsynsmændene, når først mørket har sænket sig over nationalparken.

Det er heller ikke usædvanligt, at en løve snuser rundt i lejren midt om natten ...

Marula Lodge med bålplads, hovedbygning og hytter

Marula Lodge med bålplads, hovedbygning og hytter


På tur til Zambia

Vi er dagen i forvejen kommet fra Malawi og efter de fornødne grænseformaliteter med registrering og køb af visa (hvilket går noget lettere end ved indrejsen til Malawi) kunne vi fortsætte forbi Chipata, der er Zambias hovedby i den østlige provins, og videre nordpå til Marula Lodge.

Lodgen ligger fem minutters kørsel fra Luangwa Bridge og hovedindgangen (Mfuwe Gate) til den 9.050 km2 store nationalpark.

Det var en lang køretur på omkring otte timer og efter at have indrettet os i hytterne, slappet lidt af og orienteret os på lodgen, serveres der eftermiddagskaffe og kage, inden den første eftermiddags- og aftentur (game drive) i nationalparken.

Plettet hyæne i aftensolen

Plettet hyæne i aftensolen


South Luanmgwa National Park - en af verdens bedste safariparker

Vi har virkelig set frem til at opleve South Luangwa National Park, der har ry for at være en af verdens bedste safariparker. Nationalparken er hjemsted for mere end 40 pattedyr og 400 fuglearter. Her lever løver og store flokke af zebraer, bøfler, giraffer, elefanter samt flodheste. Endvidere er her gode chancer for at opleve leoparder og andre store rovdyr.

Fordelt i to safaribiler med erfarne og veluddannede lokalguider, der er eminente til at spotte dyrene, kørte vi ad de støvede veje ind i bushen. Og vi var da heller ikke kørt langt før vi mødte elefanter og de endemiske Thornicroft giraffer. Her så vi også mange forskellige antiloper, flodheste, bøfler og zebraer.

Et af højdepunkterne den første eftermiddags game drive var dog mødet med en plettet hyæne, der lå midt på den støvede vej i bushen, men som vi forstyrrede, hvorefter den rejste sig og gik op ad en lille bakke for at starte sin nattejagt. Hyænen har ry for at være ådselæder og stjæle bytte fra andre, men den er faktisk selv en god jæger, der med et af naturens kraftigste bid selv nedlægger bytte.  

På en åben græsslette ved bredden af Luangwa-floden kunne vi strække benene og nyde en sundowner, mens vi så solen sænke sig bag skoven.

Omkring fire timer senere var vi tilbage på lodgen, hvor aftens buffet ventede os.

Imponerende kudu-hanner

Imponerende kudu-hanner


Game drive fra tidlig morgen

Det er ikke nogen afslappende ferie vi er på, men en oplevelsestur! For allerede kl. 5 bankes der på hyttens dør med besked om at stå op - og i en henkastet bemærkning, at vi har elefanter gående bag hytten …

Efter en hurtig og let morgenmad, sidder vi atter i safaribilerne. Belært af gårsdagens støvede oplevelser er det klogt at have en plastikpose eller en rygsæk parat, så kameraet kan pakkes væk, når det støver. Vand er godt nok kameraets værste fjende, men støv kommer ind på en klar anden plads. Det er ligeledes klogt at have briller på og beskytte sit ansigt f.eks. med et tørklæde mod at indånde alt for meget støv - for det støver, specielt når safaribilerne kommer for tæt på hinanden.

Vi er i september måned dvs. slutningen af tørperioden, hvor sigtbarheden mellem bushens træer er bedst. I november begynder regntiden, hvorefter græsset gror og nye friske blade skyder frem på træerne, hvilket nedsætter udsynet betragteligt. Faktisk kan regntiden også betyde, at visse områder er spærrede pga. vand.

Løvemor og unge

Løvemor og unge


En løvefamilie der gør indtryk

Fra bushen kører vi ud på en åben græsslette og følger en mindre å frem til et sted, hvor vi i går så to dovne hanløver (unge brødre) ligge henslængt efter at have ædt sig mætte i kød fra en nedlagt flodhest.

Her til morgen er hele løvefamilien samlet; hunløver, hanløver og ikke mindst tre små løveunger.

Vi holder i god afstand fra løverne på den anden side af åen og kan iagttage dem uden at forstyrre. Mens nogle løver gnaver på flodhestens knogler, går en anden ned til åen for at drikke. Sødest er dog de små løveunger, som leger med hinanden og driller de voksne. Her virker alt i ro og harmoni.

Et helt usædvanligt møde med de truede afrikanske vildhunde

Et helt usædvanligt møde med de truede afrikanske vildhunde


Et overraskende møde med vilde hunde

På denne morgensafari er vi usædvanligt heldige, da vi fortsætter køreturen gennem skoven, for foran os i en lille lysning ligger en flok af de meget sjældne vilde hunde.

Disse vildhunde er det mest truede rovdyr i Afrika, så der findes ikke mange tilbage. De vilde hunde er intelligente dyr, som jager i flok og er i stand til at løbe sit bytte op. Når alfatæven får hvalpe, hjælper alle andre til med at skaffe føde til hvalpene. Fra et nedlagt bytte sluger vildhundene kødet, bærer det hjem til hulen og gylper det op, så hvalpene kan få mad. Alle hjælper til.

Vi betragter hundene, hvoraf mindst en har et meget flot mønster i pelsen, inden vi kører videre gennem bushen

En leopard lister væk

En leopard lister væk


Leoparder er ikke usædvanlige i South Luangwa National Park

Vi spejder naturligvis efter både fugle og andre dyr, og kommer tæt på både zebraer og kuduer.

Pludselig får vi øje på en leopard i et træ. Men før vi får set os om, er den sprunget ned og bevæger sig ind i bushen, hvor den forsvinder.

Faktisk lykkes det os at se flere forskellige leoparder på vores safariture.

Omsværmet af biædere ved klinten til Luangwa-floden

Omsværmet af biædere ved klinten til Luangwa-floden


Masser af fuglearter

En af sidefloderne er ved at udtørre og har dannet en mindre sø, hvori flodens fisk er fanget. Det tiltrækker naturligvis flere af de større fugle som pelikaner og forskellige storkearter, der har let ved at fange fiskene.

En hvid stork har fået en fisk i næbet, men får den ikke slugt, og straks er der et par marabustorke som jagter den for at få del i byttet.

Et af de mest spektakulære syn møder os ved klinten ned til Luangwa-floden. Her har tusindvis af de knaldrøde karmin-biædere bygget reder i klinten og svirrer frem og tilbage i et virvar. Biæderne kommer fra Kenya, men flytter hertil i yngletiden.

I nationalparken ses også andre af se smukke biædere og ikke mindst den flotte ellekrage, der er farverig både når den sidder roligt i toppen af et træ eller når den er i flugt.

En leopard i et træ skjuler sig godt

En leopard i et træ skjuler sig godt


Hviletid i middagsheden

Tilbage i Marula Lodge venter frokosten, hvorefter der er hviletid i middagsheden, hvor vi slapper af i skyggen i en af stolene på skrænten ved floden. Herfra kan vi iagttage dyrelivet ved floden med bl.a. flodheste og fugle. På lodgen ses bl.a. forskellige aber og buskbukke.

Vi kan også benytte lodgens swimmingpool eller tager en velfortjent ”morfar” og samle energi til eftermiddagens game drive.

Bøflerne kommer tilbage efter at have drukket

Bøflerne kommer tilbage efter at have drukket


Bøfler i hundredvis

På eftermiddagens game drive er vejen spærret af en kæmpemæssig flok bøfler, der er på vej ned til et vandhul for at slukke tørsten. Det sker typisk hen under aftenen at de kommer for at drikke.

Selv om vi har rejst på safari i mange afrikanske lande har vi aldrig set så mange bøfler på én gang. Det er et betagende syn, at så mange bøfler gå i samlet flok.

Da bøflerne kommer ned ad skrænten mod vandhullet sætter de i løb.

På den anden side af bøflerne venter et par utålmodige safaribiler som efter en stund maser sig ind gennem flokken, hvilket får de bagerste til at vende om. Så måske vælger de at drikke et andet sted?

Da bøflerne har drukket kommer de tilbage op ad hulvejen som de tidligere løb nedad og vi vender bilen for ikke at forstyrre dem yderligere ...

Leopard i projektørens lys

Leopard i projektørens lys


Leoparder i projektørlys

Vi har igen nydt solnedgangen ved Luangwa-floden og projektørens lys er tændt, da vi fortsætter gennem mørket for at spotte bushens nataktive dyr.

Vi har tidligere spottet plettede hyæner i projektørlyset, men er nu så heldige at projektøren fanger et par leoparder oppe i et af træerne. En han ligger på en af de store grene, mens en hun ligger lidt længere oppe. Han skuler til hende og vi får oplyst, at han er interesseret i at parre sig, men hun er endnu ikke parat.

Adskillige gange ser han op til hende, men opgiver sit forehavende og går forsigtigt ned ad træstammen og sætter sig i træets nederste udfletning, før han springer ned på jorden og forsvinder ud af projektørens lys.

En helt eminent oplevelse ...

Krybskytteri, korruption og begærlighed

Vi har haft flere game drives i forskellige områder af nationalparken og alle  har været interessante og afvekslende. Vi har set fire af de såkaldte ”big five” - men næsehorn ser vi ikke.

Krybskytteri, korruption og begærlighed er ikke noget nyt i Afrika. De fleste nationalparker er ikke ejet af staten, men tilhører de forskellige stammers høvdinge. De entréer som besøgende i nationalparkerne betaler, skal dels gå til landejerne, men også til at vedligeholde parkerne og sikre veluddannede rangere som dels skal vise turister naturen, men også sikre parkerne mod krybskytteri.

Landejerne ønsker jævnligt at få større udbytte, hvorfor de sætter afgifterne i vejret eller slækker på vedligeholdelsen og/eller reducerer antallet af kvalificerede rangere.

Som de fleste ved, er der et umætteligt og pengestærkt marked i Østen for naturmedicin, hvilket tilskynder til krybskytteri for at få bl.a. næsehorn og elfenben. Med et svagt rangerkorps og med pengestærke bagmænd er det ikke svært at forestille sig, at krybskytter kan bestikke sig til deres hærgen i afrikanske nationalparker.

For blot at nævne et eksempel blev over halvdelen af elefanterne i South Luangwa National Park udryddet i slutningen af 1900-årene …

Ifølge FN blev omkring 25.000 afrikanske elefanter dræbt af krybskytter i 2011 og i 2012 var nedslagtningen på 22.000 elefanter.

I dag gøres der et stort arbejde for at begrænse krybskytteri i denne del af Afrika.

Interiøre hos Tribal Textiles  - et godt sted at købe souvenire

Interiøre hos Tribal Textiles - et godt sted at købe souvenire


Tilbage mod Malawi

Vi er på vej tilbage mod Malawi og lidt uden for landsbyen Mfuwe stopper vi for at besøge Tribal Textiles, hvor vi kan se produktionen af håndmalet batik, ligesom der er mulighed for at købe andet kunsthåndværk i den fine butik. Overskuddet fra salget går til den nærliggende skole.

Uden for Tribal Textiles holder en gruppe lokale kunsthåndværkere til som bl.a. sælger deres træskærerarbejder.

Vi fortsætter rejsen tilbage til Lilongwe i Malawi og vores hotel Madidi Lodge, hvorfra vi i morgen starter rejsen tilbage mod Danmark.

Tamarit Parc Resort
Outwell
Subaru
Campingferie 650,-
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt