13.12.09

Af: Th. Sørensen
Bogmærk eller del
 

Scandlines søsætter inspirerende hjemmeside

Scandlines hjemmeside "Scandlinestrips.dk" har forslag til massevis af aktiviteter, overnatningssteder og fordelagtige tilbud i Danmarks nabolande og åbner for et hav af muligheder til rejselystne danskere.

ScandlinesTrips

ScandlinesTrips


Ølfestivaler, shoppingture, storbyferier, hotelpakker, forlystelsesparker, værkstedsbilletter, kurophold og rejseguides er blot nogle af de tilbud, som brugerne af Scandlines inspirationssite "scandlinestrips.dk" kan dykke ned i. Hjemmesidens overordnede formål er at give danske turister blod på tanden og lyst til at tage på eventyr i Sverige og Tyskland. Men der er også tips til, hvordan man kommer billigt til Hamburgs lufthavn, hvorfra man kan flyve videre ud i verden. Så i virkeligheden er det kun brugernes fantasi, der sætter grænser for udfoldelsesmulighederne.

- Den nye hjemmeside understreger, at Scandlines er mere end blot et færgerederi. Vi er leverandører af oplevelser og samvær til dem, der vælger at rejse med os. Det gælder, hvad enten, der er tale om børnefamilier, kærestepar, pensionister eller enlige eventyrer. Derfor har vi også sørget for, at der er noget for enhver smag blandt de mange forskellige rejsetips og tilbud, siger Project Manager hos Scandlines, Morten Sloth Madsen.

Hjemmesiden giver brugerne rig mulighed for at lade sig inspirere og hente information om en række nordeuropæiske rejsemål. Eksempelvis er der rejseguides til flere tyske delstater og storbyer, mens der også er mulighed for at danne sig et overblik over diverse events og attraktioner.

Herudover giver sitet også en række bud på, hvordan brugerne kan spare penge ved for eksempel at kombinere en miniferie med et praktisk gøremål. Scandlines specialdesignede billettyper såsom værkstedsbilletten og shoppingbilletten er for eksempel alle indrettede med henblik på at gøre rejsen til en fornuftig del af husholdningsbudgettet.

Færgebilletter og andre Scandlines-tilbud kan bookes direkte via hjemmesiden, som i løbet af 2010 ventes at blive lanceret i en tysk udgave med særlig fokus på Danmark og Sverige.

Se også...
RejseAvisen.dk
Seneste nyt
Bravo Tours  - Azorerne Special
  Glemt kodeord?