Riis Rejser

1.1.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Campingferie i Luzern - Alpelandets perle

Det neutrale Schweiz, der blander sig uden om alting – altid, er hverken kedelig eller upersonlig – tværtimod. Her finder man en forrygende blanding af nyt og gammelt, pulserende storbyer og storslået natur.

Vi fandt en skøn campingplads uden for byen Luzern i det centrale Schweiz

Vi fandt en skøn campingplads uden for byen Luzern i det centrale Schweiz


I manges øjne et dyrt sted at holde ferie

Det varierede alpeland er i manges øjne et dyrt sted at holde ferie, men i en veludstyret autocampere med al den luksus man kan forstille sig, er der både penge at spare og en masse frihed, fordi man selv bestemmer farten og destinationen. Vi fandt en skøn campingplads uden for byen Luzern i det centrale Schweiz.

Da det blev muligt at passere pasovergangen ved St. Gotthard i det 12. århundrede, blomstrede Luzern op som vigtig handelsby. Den blev dog allerede grundlagt i d. 8. århundrede ved floden Reuss og den nordvestlige ende af Vierwaldstätter søen for foden af Alperne. Med andre ord i det smukkeste og mest varierede natur man kan tænke sig.

Byens varetegn er Kapelbrücke, der er Europas ældste træbro og bygget i 1333

Byens varetegn er Kapelbrücke, der er Europas ældste træbro og bygget i 1333


Luzerns varetegn er Kapelbrücke

Byens varetegn er Kapelbrücke, der er Europas ældste træbro og bygget i 1333. Den er 200 meter lang og et imponerende bygningsværk. En katastrofal brand i 1993 ødelagde desværre store dele af broen, så man i dag kun kan se 25 af 111 gavlmalerier, der beskrev byens historie. Ved genopbygningen blev det ottekantede vagttårn midt på broen ombygget til et lavshus, hvorfra der i dag sælges velkendte schweiziske souvenirs så som ure og schweizerknive.

Broen forbinder stadige de to bydele for gående. På begge sider af floden er der masser af små gader for den indkøbsglade turist. På den nordlige side finder man de fleste historiske seværdigheder og Schweizerhofquai, der er en lang promenade langs søen og her hvor både turister og lokale hænger ud på bænke i de grønne områder.

Den døende Løve, Löwendenkmal fra 1820

Den døende Løve, Löwendenkmal fra 1820


Schweiz er et godt campingland

Schweiz er et godt campingland med ca. 330 campingpladser fordelt over hele landet. Vi boede på Camping International Lido, der ligger uden for byen og lige ned til søen. En fortrinlig plads når man vil kombinere byferie med daseferie. Den er både velegnet til en enkelt overnatning og flere dage ferie. Gode autocamperfaciliteter.

Pladsen anvender, som de fleste campingpladser i Schweiz, et andet strømstik. En adapter kan lånes hos lejrchefen mod depositum. Vær også opmærksom på, at der ofte er meget langt til strømstandere, så det kan anbefales af have forlængerkabler med.

Aften hygge i autocamperen

Aften hygge i autocamperen


Fakta

Strøm:
Adapter kan lånes hos lejrchef mod depositum
Husk forlængerkabler – gerne 25 meter

Vignet:
For at køre på de schweiziske motorveje skal man have en vignet. Den kan købes på tankstationer før grænsen eller hos FDM før afrejse: www.fdm.dk
Tunnellerne St. Gotthard, Seelisberg og San Bernardino er inkluderet.

Leje af autocamper

Vi kørte i en delintegreret Bürstner Delfin T680. Udlejning kan ske gennem Bürstner Autocamperforhanldere i Danmark.

Campingferie 650,-
Outwell
Torre La Sal
Subaru
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt