Subaru

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Sejltur, bytur, kultur og natur (2/2), Færøerne

Helt nordligst på Streymoy finder vi den lille bygd Tjørnuvik, klemt inde bag høje fjelde på tre siden og fjorden ud mod det åbne Atlanterhav på den fjerde. Herfra kan vi se over til et par mærkværdig klipper, der står nedenfor klippekysten - Risin og Kellingin.

Risin og Kellingin

Risin og Kellingin


Da jætterne kom

Sagnet fortæller, at den islandske jætte Risin og hans kone (kællingen) om natten kom for at slæbe Færøerne med til Island og at Kellingin fik lagt et reb om klippen og trak så den flækkede.

Men i det samme stod solen op og den første solstråle ramte jetterne, der blev forstenede.

Tror du ikke på historien, kan du selv se den flækkede klippe, når det er skyfrit.

Tjørnuvik, klemt inde bag høje fjelde

Tjørnuvik, klemt inde bag høje fjelde


Grindehvaler i Tjørnuvik

I Tjørnuvik er stranden ud i fjorden flad og derfor meget velegnet til grindedrab, der skaffer færingerne kød. Grindedrab er tilladt og en ældgammel tradition.

Grinden, en lille tandhval, der på ingen måde er udryddelsestruet, er omkring fem meter lang og orienterer sig ved hjælp af ekkolyd. Rammer lyden en undersøisk klippevæg sendes signalet tilbage og grindehvalen kan undvige.

Men på flade strande kommer signalet ikke tilbage, og så er der mulighed for at få hvalerne jaget ind på lavt vand, hvor de kan aflives.

Det foregår med en skarp, speciel grindekniv, der stikkes i hvalen lige bag åndehullet, hvorved hovedpulsåren skæres over og hvalen dør øjeblikkeligt.

Det ser drabeligt ud, når havet farves rødt af blod, men for færingerne har det været en naturlig ting i århundrede.

Der fanges ikke lige mange grindehvaler hvert år, men det sker hvert år, at en flok kan slagtes, og alle i bygden får del i udbyttet.

Bygden Gjogv

Bygden Gjogv


Gjógv på nordspidsen af Esteroy

Efter et besøg i Tjørnuvik kører vi tilbage over broen til Eysteroy og nordpå over Eidi og kan fra fjeldets top se Risin og Kellingin, men nu fra den anden side. Vi kører højt over Funningsfjørdur og fortsætter frem til den lille bygd Gjógv.

I gæstehuset Gjáargardur tager værten mod os på rigtig færøsk manér med snaps, inden han viser os rundt i gæstehuset. Stedet havde tidligere campingplads, som nu er nedlagt.

På Færøerne findes ingen allemandsret, hvor man frit kan opstille sit telt, hvor man ønsker, som vi kender det fra f.eks. Sverige. Camping finder sted på autoriserede campingpladser.

Nu kan man i stedet bo i komfortable værelser, hvilket er ideelt til et par dages ophold, hvor man kan vandre til de nærliggende fjeldtoppe, tage med på fisketur, studere fuglefjeldet eller blot komme væk fra storbyens fortravlede larm.

Vi vandrer op i fjeldet, hvor vi bl.a. ser hvorledes man dyrker kartofler på Færøerne - man vender simpelthen tørven over en kartoffel, og giver det lidt gødning.

Længere oppe går nogle af Færøernes mange får. Det siges, at Færøerne har i alt 72.000 får - der er simpelthen ikke græs til flere!

På den stejle fjeldside

På den stejle fjeldside


Med direkte udsigt til Atlanterhavet

Det går stejlt op ad fjeldsiden og pludselig er vi på fjeldryggen, hvor klippen faldet lodret ned i Atlanterhavet og danner et fuglefjeld. Heldigvis er der sat et interimistisk hegn op, så man ”ikke går for langt”. Her er kun ét skridt ned!

På den lodrette klippesides små fremspring har mallemukkerne (en stormfugl/mågeart) deres koloni. Mallemukken kendes bl.a. på det specielle næserør, den har på næbet. Der bliver tid til at studere disse dygtige svævere, der bæres oppe af vindens opdrift, før de ”giver slip” og styrtdykker mod havet.

Vi spadserer ud på de yderste klipper og kan derfra nyde udsigten ned over bygden og det åbne hav langt under os.

Naturhavnen i Gjogv

Naturhavnen i Gjogv


En naturhavn gav bygden navn

Tilbage kommer vi forbi den dyb klippesprække, der danner en naturhavn, som på færøsk kaldes en gjógv, deraf bygdens navn.

Inderst i klippesprækken kan bådene trækkes længere op på land, hvilket er nødvendigt, når stormen pisker ind fra Atlanterhavet og sender store dønninger ind mod land.

Det blev et spændende møde med denne lille bygd og nogle af dens indbyggere.

Kongsgården i Kirkjubøur

Kongsgården i Kirkjubøur


Kirkjubø kulturcenter

Denne morgen vågner vi til en regnfuld dag, men kører lige over fjeldet på den anden side af Torshavn til Kirkjubøur, hvor kongsbonden Patursson, der er 17. generation på Kongsgården, tager imod.

I bygden er her fundet spor efter irske munke fra 600-tallet, som fik besøg af norske vikinger ca. 300 år senere. I omkring år 1000 kom kristendommen (katolicismen) til stedet, der blev bispesæde.

Måske var det de irske munke, der kristnede de ankomne vikinger. Her er aldrig fundet våben eller andre tegn på krig. Op gennem hele middelalderen var Kirkjubøur Færøernes åndelige og kulturelle midtpunkt.

Den flotte Kongsgård, der menes bygget i 1100-tallet, er primært bygget i stolpetræ og en af blokstuerne er indrettet som museum og benyttes også til forskellige arrangementer.

Det var her i bygden, at den senere stamfader til de mægtige norske konger, kong Sverre, blev født og opfostret i en af fjeldets grotter. Han fik sin uddannelse på Kongsgården og en lille buste hænger på væggen i museet.

Dengang var bygden meget større end i dag og bestod af omkring 50 huse. Men havet tog en del af landet, så vandet når nu næsten helt op til Olav-kirken lige ved siden af Kongsgården. Olav-kirken er Færøernes ældste middelalderkirke, der fortsat benyttes som sognekirke.

Lige over for Kongsgården ses ruinen af Magnus-katedralen, opført i 1300-tallet. Det er en 9 meter høj stenbygning med 1,5 meter tykke mure, som man p.t. forsøger at renovere og beskytte mod tidens erosion. I en af kirkens hemmelige rum bag en tavle, fandt man i 1905 nogle relikvier, bl.a. en flis af Kristi kors, et stykke af Jomfru Marias klæde samt knogler fra forskellige helgener.

På seltur langs Vestmannabjørgini

På seltur langs Vestmannabjørgini


Sejltur til fuglefjelde ved Vestmannabjørgini

Vi kører nu nordpå til bygden Vestmanna, hvor vi ser Sagamuseet i turistcentret.

Her fortælles Færøernes dramatiske historie gennem en række livagtige voksfigurer placeret i en uovertruffen scenografi - det eneste vokskabinet på Færøerne.

Fra havnen sejler vi ud gennem Vestmannasund og op langs Streymoys nordvestlige klippeside, hvor fjeldene, Vestmannabjørgini, rejser sig dramatisk - flere steder lodret mod himlen. Måske er dette en af de største turistattraktioner på Færøerne?

Vi bliver bedt om at tage hjelme på, da vi sejler tæt ind under de op til 700 meter høje klipper og der kan falde løse sten ned.

Ikke nok med det. Vi sejler ind mellem klipper, ind i dybe huler, under hvælvinger og i smalle klippesprækker, hvor båden lige akkurat kan passere i roligt vand.

I storm eller ved høj sø er denne tur ikke mulig at gennemføre.

Lomvier på en klippehylde

Lomvier på en klippehylde


Havfuglene

Undervejs ser vi lomvier sidde på klippeafsatserne, ligesom vi besøger en koloni af rider (en mågeart).

På andre årstider kan her også ses søpapegøjer (lunder) og andre søfugle som mallemukker, men dem ser vi ikke i dag.

Efter turen, der varer et par timer og stærk kan anbefales, kører vi til Torshavns lufthavn, hvor flyet fra Atlantic Airways bringer os sikkert og rettidigt til de forskellige destinationer i Danmark.

Din rejseskribent på toppen af et fuglefjeld

Din rejseskribent på toppen af et fuglefjeld


Outwell
Subaru
Campingferie 650,-
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt