Riis Rejser

1.1.16

Af: Lasse Løndahl Henriksen Fotograf: VisitSweden
Bogmærk eller del
 

Sensommervelvære på sydsvenske badehoteller

De sydsvenske badehoteller mærker en stigende interesse fra danske gæster, og det er måske ikke helt uden grund. Sensommeren i det sydlige Sverige er smuk - og så er f.eks. et wellnessophold en skøn og afslappende måde at holde ferie på.

Det bliver sjældent mere hyggeligt og afslappende end en sensommeraften på et af de mange sydsvenske badehoteller.

Det bliver sjældent mere hyggeligt og afslappende end en sensommeraften på et af de mange sydsvenske badehoteller.


Historiske badehoteller danner rammen

Der er flere og flere danskere der bliver begejstrede for at indlogere sig på hyggelige badehoteller i Sydsverige.

Mange søger ro, velvære, gourmet-mad, den karakteristiske svenske stil, og muligheden for at komme på et afslappende ’retreat’ så tæt på, som det er tilfældet med Sydsverige.

Mange af de sydsvenske badehoteller går langt tilbage i tid, så historiens vingesus kan fornemmes på mange af dem.

- Vi er meget glade for vores danske gæster og ser en fin udvikling i antallet, der har besøgt os de seneste år. Mange udtaler, at de synes, Hotell Gässlingen er en uudforsket perle, som de slet ikke kendte. De bliver positivt overrasket over oplevelsen, de får her, med virkelig god mad og nærheden til strand og hav. Sommer og sensommer er særligt efterspurgt, men vi har danske gæster hele året rundt, udtaler Christian Wilander, ejer af Hotell Gässlingen, der ligger i  Skanör, syd for Malmø.

Nemt at komme til

Også hos Ystad Saltsjöbad har man rekordmange danskere på besøg.

- Mange danskere forklarer deres valg af badehotel med, at de ønsker en rolig ferie og dét at kunne koble helt af. De kan opleve den storslåede, svenske natur i Skåne, nyde de sydsvenske strande, og samtidig er den lave vekselkurs attraktiv. Vi er selvsagt meget glade for de danske gæster, og de er helt afgørende for os, siger Anders Nilsson, direktør for Ystad Saltsjöbad.

Vi danskere har for alvor fået øjnene op for regionens udbud af rigtigt gode badehoteller og strande, som giver afslapning i smukke og typisk svenske omgivelser. Flere af dem er også kendt for et smukt lys i stil med lyset i Skagen.

- Hele sommeren igennem og ikke mindst her i august og september er der stor efterspørgsel på netop badehotellerne. De danskere, der ikke er tvunget til at holde ferie i industriferien, vælger gerne august og september. Og så er der meget at vælge mellem bare en halv til en hel time fra Øresundsbron eller færgen, udtaler Anna Kron Boysen fra VisitSweden.

Der er gode muligheder for at holde en billig ferie i det sydsvenske. Den lave svenske kronekurs er garant for, at danske besøgende kan holde rejsebudgettet på et lavt niveau, når de vil shoppe, gå på restaurant, opleve noget kulturelt som et teaterstykke eller en musical eller – netop - overnatte på et godt badehotel.

På VisitSwedens hjemmeside kan du få inspiration, tips og triks til at få mest ud af din ferie. Du finder linket til VisitSweden under denne artikel.

Torre La Sal
Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt