Royal Caribbean

11.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

På tur til Serbien (2/3)

Denne dag går det sydover på motorvej E75 og igen gennem frugtbare landbrugsområder med majsmarker. Men her er det dog mest frugt som eksporteres. Bl.a. har man en stor eksport af hindbær - som her kaldes ”det røde guld”. Serbien er faktisk verdens næststørste eksportør af hindbær. Men her dyrkes også æbler og blommer - naturligvis til produktion af slivovic - ofte hjemmebrændt med en alkoholprocent op helt op til 65%.

Dionysos-templet

Dionysos-templet


Den romerske by Felix Romuliana

I det let bølgende landskab kommer vi frem til en af Serbiens mest berømte arkæologiske udgravninger fra den senromerske periode - det UNESCO-beskyttede Felix Romuliana.

Tidligere opdagelsesrejsende mente, at de gamle ruiner havde været et romersk militært område på grund af sin størrelse og de mange tårne. Men området husede engang et kejserligt palads bygget af Galerius i 281.

Resterne af  paladsområdet har en søjlerække ved Dionysos-templet og et par steder ses fine gulvmosaikker, romerske bade og fantastiske porte. Området er langtfra udgravet og man finder stadig værdifulde fund af romerske guldmønter og andre genstande fra den senromerske periode.

Ankomst til Hotel Falkensteiner Stara Planina

Ankomst til Hotel Falkensteiner Stara Planina


Hotel Falkensteiner i Stara Planina

Efter besøget spiser vi frokost i byen Zajecar på Motel Beba, hvorefter vi kører op i Balkanbjergene.

Før vi når vores hotel, stopper vi i bjerglandsbyen Kalna, der tæller 250 sjæle, tre caféer samt en købmandsbutik, hvor vi gør de sidste indkøb.

Endnu 20 km på smal bjergvej og vi er fremme ved Hotel Falkensteiner Stara Planina, der ligger ved vejens ende i 1500 meters højde.

Atter er det et usædvanligt godt hotel vi er kommet til. Hotelkæden Falkensteiner står for kvalitet. Alle værelserne har udgang til balkon hvorfra der er udsigt til den storslåede natur.

I det fjerne kan vi se over til Balkanbjergene i Bulgarien. Stedet er også en vinterresort med mulighed for både langrend og slalom.

I hotellets underetage er der fri adgang til motionscenter og opvarmet svømmebassin, dampbad (hamam) og sauna. Udenfor findes også en pool.

Middagen består af en omfattende buffet med salatbar, to slags supper, kød og fiskeretter, pasta og pizza - samt desserter.

Glemte jeg at nævne, at der naturligvis også her er slivovic - jeg undskylder mig med at tage den som naturmedicin! - samt udmærket vin og lokal øl ad libitum.

Morgenmadsbuffeten er lige så omfattende - og virkelig god.

Kongelys på vejen mod Babin Zub

Kongelys på vejen mod Babin Zub


På vandring rundt om Babin Zub

I al spøg påstår mine rejsevenner, at jeg tog kællingen med rundt om tanden, men faktisk vandrede vi rundt om Kællingetanden, som den specielle klippeformation Babin Zub også kaldes.

Dagen begyndte med at vi alle tog kabelbanen op til toppen ad bjerget Stara Planina, der blot er en lille del af Balkanbjergene. Fra toppen kan man se langt ind i Bulgarien, hvor Balkanbjergene fortsætter ud af synsfeltet.

Mens nogle nød den nære natur på en mindre vandretur, gik vi over bjergtoppen og op til klipperne ved Babin Zub.

Et utal af forskellige blomster gror på bjerget, og man skal se hvor man træder, for undervejs så vi både hugorm, firben og stålorm samt en del fugle og insekter.

Fra Babin Zub fortsatte vi ned mod skiområdet ved Konjarnik og Restaurant Plaza, hvor vi fik en velfortjent øl med udsigt til Serbiens højeste bjergtop Midzor, 2,169 moh. Hvide skyer hang dog hele tiden på bjergtoppen.

Herfra var der ca. fem km. hjem ad landevejen forbi Hotel Babin Zun og gennem skoven og ud i det åbne terræn.

Her ligger en udsigtsplatform, hvorfra vi kunne overskue hele landskabet under os - herunder landevejen, hvor vi i går kørte for at komme frem til Hotel Falkensteiner.

Sommerhus med udendørs komfur

Sommerhus med udendørs komfur


Sommerhuse og Restaurant Plaza

Efter frokost på hotellet er der fælles udflugt til nogle nærliggende sommerhuse, men vejret er slået om og solen forsvundet bag skyer.

Det er efter danske forhold ganske primitive hytter uden elektricitet og hvor opvarmning og madlavning sker med brænde.

Da vi er tilbage ved hotellet køres vi ud til Hotel Babin Zub, hvor fra vi spadserer den korte strækning til Restaurant Plaza og nyder en drik - så nu har alle haft mulighed for at se Serbiens højeste bjerg Midzor.

Venter forgæves på at tågen letter ved Ørnestenens afgrund

Venter forgæves på at tågen letter ved Ørnestenens afgrund


En formiddag i tåge

En af de andre dage regner det endnu, mens vi spiser morgenmad. Men efter en times tid stopper regnen. De lavthængende skyer fortsætter dog med at drive op fra dalen og vi tror at solen får magt til at brænde dem væk, så vi beslutter os for at benytte formiddagen til endnu en lille vandretur.

Ude bag sommerhusene går en vandresti ud til Ørnestenen og der går vi ud. Sigtbarheden er dog ringe og tågen så tæt, at vi nogle gange blot kan se 20 meter fremover.

Ude på Ørneklippen kan vi dog sagtens fornemme, at her kun er et skridt ned i dybet og sætter os på kanten for at vente på opklaringen. Men den kommer aldrig.

I stedet går vi tilbage og vandrer op ad bjerget mod Bolvan. Vi kommer gennem skov, forbi en kraftstation, hvor der står en gammel bus! Så går det stejlt ned ad en simpel regneroderet skovvej, mens tågen fortsat driver ind over bjerget. Denne tur kræver gode ben.

Den helt store udsigt blev det ikke til denne dag, men vi fik et par timers motion.

Serbiens højeste bjerg Midzor, 2,169 moh. indhyllet i skyer

Serbiens højeste bjerg Midzor, 2,169 moh. indhyllet i skyer


Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Torre La Sal
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt