| Om RejseAvisen | Net tv | Rejseblog | Nyhedsmail | Det Sker | Shop | Foto | Link |
Normalt forbindes cykelferie med tung oppakning og primitiv overnatning. Men på feriestedet Skagen Strand ligger alle oplevelser inden for rækkevidde, så en aktiv ferie kan kombineres med hyggeaftener i behagelige omgivelser.
Central beliggenhed
Spektakulære naturscener, friske fisk på havnen og smukke malerier fra den gamle kunstnerkoloni. I Skagen venter oplevelserne blot på at blive opdaget. En god måde at udforske området, er at hoppe på cyklen, hvor man også får motion. Med en central beliggenhed lige syd for Skagen, er ferieboligerne på Skagen Strand det oplagte udgangspunkt til at tage på dagsture rundt i Nordjylland.
Alle Skagen Strands 142 ferieboliger er indrettet med eget køkken, så det er nemt at smøre madpakker om morgenen, inden man hopper på cyklerne og køre ud i naturen.
Skal cykelferien have en blid start, så tag en tur ind til Skagen by, der kun ligger 12 kilometer fra Skagen Strand. Parker cyklerne ved gågadens start, og nyd en slentretur gennem byens hyggelige gader.
Når familien er mæt af oplevelser, er det tid til at stille den anden sult. Man kan lade sig friste af havnens friske fiskefileter, eller fortsæt cykelturen ud i den grønne natur, hvor hjemmesmurte klemmer bare smager bedre
Få pulsen op i naturen
Hvis man skal udfordres af en lidt længere cykeltur, er det oplagt at sætte Skagens smukke naturoplevelser på dagsordenen.
Start med en cykeltur til Grenen, hvor Kattegat og Vesterhavet mødes i et brusende favntag. Fortsæt turen mod det forunderlige naturfænomen Råbjerg Mile. Her kan både store og små lege i timevis, i den vandrende sandbanke.
Om aftenen, når alle cyklister vender trætte hjem, venter ferieboligen med bløde puder i afslappende omgivelser, en god film i fjernsynet og en middag i Skagen Strands egen restaurant.
| Se også... |
|
|