La Quercia

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Vintercamping og skilløb i norske Hemsedal - her trives alle

Hemsedal er blandt de mest sikre vinterdestinationer i Norge. Efter en uge på fjeldet er vi blevet klogere både på vintercamping og på vinterferie. Her er noget for alle - og så behøver man ikke engang at stå på ski for at tage på vintercamping.

Vejen over fjeldet er dog en af hovedfærdselsårene og derfor ofte ryddet for sne

Vejen over fjeldet er dog en af hovedfærdselsårene og derfor ofte ryddet for sne


Let at komme til

Fra Danmark er Hemsedal en attraktiv destination, hvis man har campingvogn på krogen. Tager man f.eks. skibet fra København til Oslo er der bare 225 kilometers kørsel.

At tage skibet er en fordel, når der er børn i bilen, men også hvis man har betænkeligheder med at køre på svenske og norske vinterveje.

Dem kan der være sne på, men det handler ganske enkelt om at have vinterdæk på både bil og campingvogn og så køre efter forholdene.

Vejen over fjeldet er dog en af hovedfærdselsårene og derfor ofte ryddet for sne. Campingpladsen ligger ved Hemsedal by i dalen, så der skal ikke køres med campingvogn op på fjeldet.

Så er Rasmus og Mathias klar til en tur på snescooter

Så er Rasmus og Mathias klar til en tur på snescooter


Andet end skiferie

Hemsedal er meget andet end skiferie. Faktisk behøver man slet ikke at stå på ski for at holde vinterferie i campingvognen.

Alene det at nyde det sneklædte landskab med gåture i den friske luft og i det hele taget bare slappe af er jo det, ferie i virkeligheden handler om.

Børnene kan lege timevis i de store snebunker foran campingvognen, mens du selv nyder en god bog i solskinnet. Husk også de obligatoriske pandekager i campingvognen. De skal nydes sammen med varm kakao.

Hemsedal ligger i yderst smuk natur og der er mulighed for både snescooter- og hundeslædeture på fjeldet. Begge dele er en oplevelse om end det er meget forskellige oplevelser.

På snescooteren får man et adrenalinkick, mens man på hundeslæde får en ubeskrivelig naturoplevelse sammen med de herlige dyr.

Hemsedals maskotter består bl.a. af en bjørn, en ulv og en los – altså dyr, der lever i den norske natur

Hemsedals maskotter består bl.a. af en bjørn, en ulv og en los – altså dyr, der lever i den norske natur


Børnenes venner

Der er selvfølgelig skiskole for børn, men der er også meget andet. Aktivitetsområdet er både for de små skiløbere, men også alle dem, der ikke står på ski.

Der grilles, kælkes, leges i sneen på alle tænkelige måder og børnene elsker det. Hemsedals maskotter består bl.a. af en bjørn, en ulv og en los – altså dyr, der lever i den norske natur.

Der er også pasningsordning for helt små børn, hvis man ønsker det. Velkommen til Valles Verden.

Uanset hvad børnene laver i løbet af dagen, så kan du være ganske sikker på, at de kommer hjem med de skønneste røde kinder og falder i søvn uden problemer om aften. Det gør man i øvrigt også selv!

Hemsedal slog kulderekord og det betyder minus 24 grader om natten

Hemsedal slog kulderekord og det betyder minus 24 grader om natten


Vinterferie i campingvogn

På denne tur kørte vi med en Bürstner Belcanto, der gjorde det utrolig godt, også selv om Hemsedal slog kulderekorderne i den uge, vi var der.

Det betyder minus 24 grader om natten. Varmen kørte for fuld udblæsning og kunne holde frosten ude.

Kun ved vinduer og rundt ved døren kom der lidt rim inde i campingvognen.

Selvom det er koldt udenfor, kan man sagtens holde varmen inde i campingvognen. Det kan være en god ide med fortelt, så man har en varmesluse, og et sted at stille vinterstøvlerne.

Selvom det er koldt udenfor, kan man sagtens holde varmen inde i campingvognen. Det kan være en god ide med fortelt, så man har en varmesluse, og et sted at stille vinterstøvlerne.


Undgå kondens, luft ud

Husk at lufte ud hver morgen, selvom det er koldt, så undgår du kondens. Varmen kommer hurtigt igen indenfor.

Jo senere man campere på sæsonen, des større er sandsynligheden for, at det bliver lunere.

Et godt råd: Hæld varm vand på de frosne pløkker, når forteltet skal pakkes sammen, så slipper de uden problemer. Det samme gælder græskanten.

Subaru
Outwell
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt