Riis Rejser

5.2.11

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Edinburgh - skøn hovedstad, selv når det regner

Skotlands hovedstad Edinburgh har utrolig meget at byde på og man vil blive overrasket over de mange muligheder, her er. En forlænget weekend er en start, men langt fra nok. Edinburgh er på alle årstider et besøg værd.

Edinburgh Castle set fra byen

Edinburgh Castle set fra byen


Edinburgh Castle

Et godt sted at starte sin rundtur er på Edinburgh Castle. Fæstningen, der ligger på toppen af en udslukt vulkan og verdenskendt for Military Tatoo, giver et godt overblik over byen, fordi der er en fantastisk udsigt.

Udsigt fra fæstningen Edinburgh Castle

Udsigt fra fæstningen Edinburgh Castle


Historisk fæstning

Fæstningen med en historie der går et par 1000 år tilbage, er absolut et besøg værd.

Her findes både museer, officielle residenser, en kirke og velholdt militærudstyr.

På Royal Mile er det oplagt at shoppe

På Royal Mile er det oplagt at shoppe


The Royal Mile og Princes Street - suveræn shopping

Fra Edinburgh Castle er det oplagt at fortsætte gennem byen ad The Royal Mile, der er en to kilometer lang shoppinggade, men ikke med mærkevarebutikker, som man kender det fra andre byer.

På denne stemningsfyldte gade finder man skumle pubber, specialforretninger og hippe cafeer.

Stort set parallelt med The Royal Mile går Princes Street, hvor man finder alle de internationale kæder og mærkebutikker.

Og selvfølgelig er det også her, man finder en af byens mange sækkepibespillere.

Pub i Edinburgh

Pub i Edinburgh


Husk at droppe ind på en af de mange pubs på The Royal Mile

Eller brug de små smalle Close, der f.eks. går mellem The Royal Mile og Princess Street.

En af dem går til verdens ende ...

Holyrood Park

Holyrood Park


Holyrood Park - en forsmag på det skotske højland

Når man kommer ned for enden af The Royal Mile, kan man med fordel bestige Calton Hill og få endnu en god udsigt over byen, men denne gang af Edinburgh Castle.

Det er også her en af byens mange grønne områder ligger. Og få byen vil kunne prale af så mange grønne områder som Edinburgh.

Stort set inde i centrum ligger Holyrood Park, der er stort stykke vildt natur med skotsk højland, når det er smukkest.

Det er et stort rekreationsområde med vandrestier, enge og picnicarealer.

Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt