Primo Tours

25.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Vandring ad West Highland Way (3/3), Skotland

Veludhvilede starter vi dagens etape langs landevejen A82 med en vidunderlig udsigt til et af Skotlands mest fotograferede bjerge - det 1.021 meter høje Stob Dearg. Udsigten forskønnes af en regnbue, der fortæller os, at mere regn er på vej. Ved porten til den historiske dal Glencoe drejer vi fra og går op i bjergene mod Devils Staircase.

De første kilometre går langs landevejen

De første kilometre går langs landevejen


Dag 6 fra King's House Hotel til Kinlochleven

Det er en af de mere udfordrende dage på The West Highland Way, men giver man sig tid, er stigningen op over Devil's Staircase til bjergpassets saddel i virkeligheden intet at tale om. Nogle få serpentinersving og vi er oppe, hvor dalen breder sig ud mellem de grønklædte bjergskråninger.

Så kommer slagregnen og blæsten, og da vi runder Meall Ruigh a'Bhricleathaid for at vandre ned mod skoven, har vi den stærke vind lige imod os. Det er nødvendigt at iføre sig regnbukser for ikke at blive kolde.

Den megen regn får vandløbene omkring os til at stige og snart er også vandrestien fuld af vand.

Pipeline leder vand ned til turbinerne i Kinlochleven

Pipeline leder vand ned til turbinerne i Kinlochleven


Kinlochleven - en industriby

Nede i skoven kommer vi i læ og som et trylleri er uvejret overstået lige så hurtigt som det kom. Men vandfaldene er fortsat fulde og solsorten slår atter sine triller ...

Foran os kan vi se den lille by Kinochleven, hvor store pipelines leder vand ned til turbinehallen, hvor der produceres elektricitet.

Efter at have passeret denne industribygning kommer vi ind i byen, hvor man tidligere bl.a. producerede aluminium, og bliver modtaget af vores turleder, der viser os hen til vores respektive overnatningssteder.

I Allt-Na-Leven Guest House er alt i gennemført kvalitet

I Allt-Na-Leven Guest House er alt i gennemført kvalitet


Allt-Na-Leven Guest House

Vi skal sammen med tre andre par bo i måske byens bedste gæstehus Allt-Na-Leven, der for nogle år siden stod tomt efter at have fungeret som en købmandsforretning. Så blev stedet købt af nogle ihærdige iværksættere og bygget om til dette eksklusive guest house.

Alt her er af højeste kvalitet og inden vi får ”pakket ud” har værten gennemgået alt hvad vi har brug for at vide. På det fint indrettede værelse står både frugt, chokolade og i spisestuen er der fri adgang til kolde drikke.

Morgenmaden er næsten ubeskrivelig. Udover at have afgivet en bestilling på hvad vi ønsker at spise af havregrød, æg, bacon, tomater, champignon etc. bugner morgenbordet af friske jordbær, blåbær, hinbær og store, sorte, saftige morbær. Her er forskellige hjemmelavede marmelader – og vi kunne blive ved ...  

Kommer man på disse egne i anden anledning, kan stedet så absolut anbefales.

Et fantastisk udsyn over Loch Leven og de bagvedliggende bjerge

Et fantastisk udsyn over Loch Leven og de bagvedliggende bjerge


Dag 7 fra Kinlochleven til Fort William

Lidt ude af byen går vandreruten nogle hundrede meter op gennem skoven, men da vejret er fint og udsigten ned mod Loch Leven og de bagved liggende bjerge er fantastisk flot, er opstigningen for intet at regne.

Jo højere vi kommer, des flottere bliver udsigten.

Pause ved Tigh-na-sleubhaich ruinen

Pause ved Tigh-na-sleubhaich ruinen


Over Lairigmor

Atter støder vi på den gammel militærvej, der løber som en næsten lige linje gennem dalen. Til begge sider rejser de græsklædte bjergskråninger sig, så udsigten er fremadrettet.

I den frugtbare dal har man tidligere drevet landbrug og vi kommer da også forbi er par ruiner, der vidner om fortidens gøremål.

Ved husruinen Tigh-na-sleubhaich holder vi en lille pause, inden vi fortsætter forbi ruinen fra en større og ældre gård Lairigmor og runder udløberen fra bjerget Meall a Chaorainn.

Så åbner landskabet sig atter med vidt udsyn til søer, floder, bjerge og skove …

Kaffe hos en ranger

Kaffe hos en ranger


Kaffe midt i terrænet

Vi undrer os over at se et par vandrere i modgående retning gå med drikkebægre og spørger for skæg, om de lige har været på kaffebar - vel vidende at der hverken er byer eller huse her midt i naturen.

Men de bekræfter, at de nogle få meter længere fremme har købt kaffe!

Og ganske rigtigt. En af nationalparkens rangere er kørt ud med sin vogn og indrettet et lille serveringssted midt på vandreruten.

Vi bestiller naturligvis to kaffe og spørger om prisen. Den bestemmer vi, da det er en donation, som ubeskåret går til vedligeholdelse af vandrestien. Den er vi naturligvis helt med på - og så kommer madpakkerne frem, mens vi nyder kaffen - nu solen atter titter frem...

Ben Nevis i dalen Glen Nevis

Ben Nevis i dalen Glen Nevis


Skoven ved Glen Nevis

Atter skal vi ned gennem skov. Først på en smal sti senere på en stor skovvej. På store arealer i skoven er træerne fældet, hvilket giver flot udsyn og snart kan vi se de store bjerge på den anden side af dalen Glen Nevis - først og fremmest Storbritanniens højeste bjerg Ben Nevis, der rejser sig 1.344 moh.

Den brede skovvej snor sig laaaangt ned mod Glen Nevis og vi passerer campingpladsen, som vi boede på for nogle år siden, da vi besteg Ben Nevis.

Helt nede i dalbunden rammer vi asfaltvejen og har ad denne noget kedelige del at ruten ca. tre kilometers vandring ind til Fort William. Hvorfor lægger man dog ikke ruten oppe i skoven eller nede langs River Nevis i stedet for langs en trafikeret vej?

Lige før centrum slutter den oprindelige del af The West Highland Way, men smarte forretningsfolk har nu ført rutens nye afslutningspunkt gennem gågaden, hvor den afsluttes ved en statue af en glad vandringsmand.

Vi finder Alexandra Hotel centralt beliggende i byen og får sammen med vores øvrige rejsefæller udlignet væskebalancen inden middagen på hotellet.

Damplokomotiv The Jacobite

Damplokomotiv The Jacobite


En fridag i Fort William

Den sidste hele dag i Skotland er ikke programsat, men alle har en ide om hvad de vil.

De som fortsat har kræfter - og ikke tidligere har besteget Ben Nevis - er allerede taget afsted og får en prægtig oplevelse. Beregn seks-syv timer i alt til turen, der starter ved Glen Nevis Visitor Centre.

Andre tager med med Crannog Cruises på Loch Linnhe med mulighed for at se sæler og havørne - og nyder turen.

Der er naturligvis også mulighed for at blive i byen og besøge f.eks. West Highland Museum eller whiskydestilleriet Ben Nevis Distillery.

Nogle har været heldige og fået billetter til West Coast Railway's damplokomotiv The Jacobite, der kører til Mallaig og retur. Toget er kendt fra Harry Potter-filmene som Hogwarts Express. Det er klogt at bestille billetter hjemmefra, da der er rift om dem ...

Slusesystemet ved Neptune's Staircase

Slusesystemet ved Neptune's Staircase


The Great Glen Way

Det er også fra Fort William at en anden af langdistancevandreruterne udgår - The Great Glen Way - der løber langs søerne Loch Lochy og Loch Ness til Inverness.

Vi vandrer lidt ud ad denne rute og starter ved det gamle fort, Old Fort William, fra 1600-årene som har giver byen sit navn.

Vi følger kystlinien langs Loch Linnhe og kommer forbi Old Inverlochy Castle, der blev bygget i 1280'erne af John Comyn, Lord of Badenoch som forsvarsanlæg ved indgangen til The Great Glen.

Senere følger vi indsejlingen til slusesystemet ved The Caledonian Canal og ser Storbritanniens største slusesystem ved Neptune's Staircase, inden vi vender om ...

Skaldyrskalas

Skaldyrskalas


Afslutning på Crannog Seafood Restaurant

Generelt er den mad vi har fået, på de steder vi har besøgt i Skotland, ikke nogen gastronomisk oplevelse, men på Crannog Seafood Restaurant får vi rigtig god mad for pengene.

Og mens vi hygger os med kogt lange (torskeart) og andre har kastet sig over det store skaldyrskalas, kan vi lade tankerne gå til bage på syv spændende og oplevelsesrige dage på The West Highland Way.

Tamarit Parc Resort
Subaru
Primo Tours
Torre La Sal
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt