Azamara Cruice

1.1.12

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Slap af på campingturen

Det var tider den gang mor stod i køkkenet og sørgede for, at der var varmt mad, når familien skulle spise. Det var også tider den gang mor bare sørgede for, at der var rent i huset. Sådan er det ikke på camping. Her slapper mor også af.

Slut med hverdagspligterne. Slap af på campingturen

Slut med hverdagspligterne. Slap af på campingturen


Slut med hverdagspligter

Danske campingpladser gør mere og mere for, at mor (eller far) kan slappe af på ferien. Hver gang der bygges nye faciliteter eller gamle moderniseres, tænkes der på familiens velbefindende, og at der skal laves så lidt på ferien som muligt. Daglige hverdagspligter så som madlavning, rengøring, opvask og madlavning skal være så let som muligt, så ferien kan bruges på andre ting.

Det er rart at man på campingturen kan koble af fra den nogle gange, stressede hverdag

Det er rart at man på campingturen kan koble af fra den nogle gange, stressede hverdag


Haven skal ikke holdes

Mange falder for camping, fordi der er så få gøremål i forhold til hjemme. Selvfølgelig kan der også slappes af på hoteller, hvor stuepigen gør rent en gang om dagen, men det er noget mere upersonligt at bo på hotel. Campingvognens størrelse gør, at rengøring bliver en smal sag. Vedligehold er der heller ikke meget af og ”haven” udenfor skal heller ikke holdes. Familier, der har en forårsplads og bruger campingvognen som sommerhus, kan slappe af hele weekenden. Der er for det første ikke de daglige pligter som hjemme i huset, hvor man typisk vil give sig til at gøre rent, male eller klippe hæk. Man ”flytter” heller ikke pligterne med ud i f.eks. et sommerhus, der også kræver meget tid at vedligeholde.

Hvis man gerne vil slippe for opvasken, kan man også købe en opvaskemaskine til campingvognen

Hvis man gerne vil slippe for opvasken, kan man også købe en opvaskemaskine til campingvognen


Hvad mener du med opvask?

Der er nærmest tale om en udstyrsrevolution, når man ser hvad nutidens campingvogne kan udstyres med. En ting er, hvad de er udstyret med fra fabrikkens side, en anden er hvad man efterfølgende kan købe og sætte i.

Opvaskemaskine er en stor nyhed fra Dometic, og det er bemærkelsesværdigt, at den kun bruger 7 liter vand. Tidligere har det jo på sin vis været lettere at bære opvasken hen til vandet end omvendt. Men nu kan alle i familien slappe af med andre ting, mens opvasken klarer sig selv.

Det er svært at finde en mere afslappende ferieform end camping

Det er svært at finde en mere afslappende ferieform end camping


Madlavning bliver hyggelig

Hverdagsmad er ofte noget, der plager de fleste, men det betyder meget, at man nu har tid til at gå på marked og finde de rigtige råvarer til aftenens menu. Vinen bliver åbnet i god tid, så den får luft og bliver ekstra god. Alle feriens dage bliver et festmåltid uden det virker som hårdt arbejde. En anden mulighed er selvfølgelig også at gøre brug af campingpladsens tilbud. Fast food en aften, når det skal være hurtigt og let, restauranten, når alle skal slappe af og man skal have en ekstra oplevelse. Mange campingpladsers restauranter varierer deres tilbud i løbet af ugen. Buffets, a la carte, temaaftener med mere.

Det er svært at finde en mere afslappende ferieform end camping. Så uanset om det er mor, far eller begge, der står for de forskellige gøremål, så er det i alles interesse, at hverdagspligterne enten er så lette som muligt eller rammerne for dem, gør det til noget man kan være sammen om og hygge sig med.

Outwell
Subaru
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt