Royal Caribbean

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Andalusien Rundt i bus (1/3)

En busrejse til Andalusien ville unægtelig være en meget lang køretur, hvis man skulle køre helt fra Danmark. Denne artikelserien handler om en dansk gruppe, der med Riis Rejser er fløjet til Malaga, hvor en spansk bus med chauffør, sørger for transporten. Der er dansk guide fra Riis Rejser med på hele turen.

Granada er utrolig smuk, og stemningen i byen er fænomenal.

Granada er utrolig smuk, og stemningen i byen er fænomenal.


Granatæblernes by

Vores første stop på turen er byen Granada, der er hovedstaden i den andalusiske provins af samme navn. Byen ligger smukt for foden af Sierra Nevada bjergene, hvor de to floder Darro og Genil mødes.

Området omkring Granada har været beboet i over 7000 år, og byen har gennem tiden haft en spraglet historie, med mange forskellige herskere, heriblandt romerne og mauriske kaliffer.  i

I 1492 indtog de kristne spanske monarker Isabella d. I. af Castilien og Ferdinand II. Af Aragon,  byen og de afsluttede over 800 år islamisk herredømme over den Iberiske halvø.

I dag bærer byen stadig præg af denne blanding af forskellige kulturer, hvilket du tydeligt oplever når du bevæger dig rundt i byens gader, og ikke mindst i byens mange grønne områder, hvoraf mange blev anlagt under maurerne.

Byen er derudover opkaldt efter de mange granatæbler man gennem tiden har dyrket i området.

Alhambra er ikke uden grund en af Spaniens mest besøgte turistattraktioner.

Alhambra er ikke uden grund en af Spaniens mest besøgte turistattraktioner.


Alhambra - Granadas stolthed

En af de mest berømte bygningsværker i Granada, er det gamle fort og palads-kompleks Alhambra, der ligger på Sabikah-plateauet, sydøst for selve byen.

Oprindeligt var Alhambra et lille fort, der blev opført i år 889, men i midten af det 11. århundrede blev stedet, under den mauriske emir Mohammed ben Al-Ahmar og hans efterfølgere, renoveret og ombygget til det befæstede palads-kompleks, der står den dag i dag.

De fleste af paladserne i Alhambra er af islamisk oprindelse, hvilket også er tydeligt i den arabisk inspirerede udsmykning og arkitektur, med de mange buer og arabiske inskriptioner, samt de mange smukke marmorsøjler og flise-mosaikker.

Alhambra Park er også en fornøjelse for øjet. Parken blev anlagt af maurerne, og beplantet med bl.a. roser og appelsintræer, men noget af det mest fremherskende i dag, er de engelske elmetræer, der blev bragt til parken af Jarlen af Wellington, i 1812.

Lige uden for Alhambra ligger paladset Generalife, der er en af de ældste eksempler på mauriske haver. Her finder du bl.a. Patio de la Acequia, der har et langt vandbassin, springvand, lange søjlegange og pavilloner.

I dag er Alhambra en af Spaniens største turistattraktioner, og er på UNESCO's verdensarvliste.

Du bør afstætte en hel dag i Alhambra for her er gude smukt. Og hvis ikke er rejst hertil med rejsebureau og guide, der har sørget for alt, , så skal du bestille billet i meget god tid.

Den gamle romerske bro er et smukt adgangspunkt til Cordoba.

Den gamle romerske bro er et smukt adgangspunkt til Cordoba.


Cordoba

Næste stop på turen er Cordoba, som er en af de ældste byer i Spanien. Byen har eksisteret lang tid før romerriget, og der er fundet spor af mennesker i området, dateret helt tilbage til omkring 42.000 år f.v.t.

Cordoba var under det islamiske herredømme, hovedstaden i Al-Andalus, den del af den Iberiske halvø der hørte under det muslimske styre, og var et kulturelt centrum. Man mener at byen i det 10. århundrede var en af verdens mest folkerige byer.

Den gamle bydel er den næststørste af sin art i Europa,  og er det største bymæssige område der er på UNESCO's verdensarvliste.

Her finder du bl.a. den store moske og katedralen, samt den gamle romerske bro, det romerske tempel og det gamle amfiteater. Rundt om den gamle bydel finder du også de gamle romerske bymure, med flere gamle tårne og forter. Der er i dag kun tre af de originale porte tilbage i bymuren: Puerta del Almadovar, Puerta de Sevilla og Puerta del Puente.

Praktisk info:

Der er dansk guide med på hele turen.

Overnatning sker på flere forskellige hoteller for at spare på transporten.

Der er god tid på egen hånd.

Det er en stor oplevelse af få hele Andalusien serveret på en uges ferie og med så dygtig en guide, der virkelig har lært os meget om denne del af Europa.

Byerne er meget forskellige, men hver og en har sin egen sjæl og charme. Her er utrolig meget at se og en uge er naturligvis aldrig nok.

Subaru
Campingferie 650,-
Torre La Sal
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt