Dayz Resorts

1.2.13

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Scønning
Bogmærk eller del
 

Barcelona - Cataloniens perle

Det er forår og familien er i fuld gang med at planlægge sommerferie og der er som regel mange ønsker, der skal tilgodeses.
Sådan sad vi sidste år og skulle finde et feriemål, der både kunne opfylde byferie og badeferie samtidig med, at vi selv ville bestemme, hvornår vi gjorde hvad ...

Med campingvogn til Spanien

Med campingvogn til Spanien


Valget faldt på Cataloniens hovedstad, Barcelona

Vi finder en hyggelig campingplads 38 km uden for den 2000 år gamle havneby Barcelona.

Pladsen ligger i byen Sitges og der er kun 600 meter ned til en skøn badestrand.

Og hvis det ikke er nok, så er pladsen fyldt med aktivitetsmuligheder for både børn og voksne. I sær poolen er et hit.

Men vi er nu mest kommet for at opleve Spaniens ansigt mod det øvrige Europa, som Barcelona bliver kaldt i folkemunde.

Byen var i 1992 vært for De Olympiske Lege og fik derved en enorm ansigtsløftning, hvilket dog ikke kolliderer med de gamle smukke bygninger, der vidner om en by med en meget lang og spændende historie bag sig.

Det var bl.a. her Columbus kom i havn efter sin rejse til Amerika.

Gadekunst på La Rambla

Gadekunst på La Rambla


La Rambla

Hele byens ansigt og livsnerve findes på La Rambla. En overvældende gågade, der går mellem Catalonien Pladsen og havnen.

Rambla er arabisk og betyder stærk strøm og der går stadig en lille flod under fliserne.

Dette pulserende slentrestrøg bølger af indtryk for alle sanser. Farver, dufte og lyde i et skønt virvar. Gadegøgler, musikanter, boder og små cafeer, hvor der bydes på spanske specialiteter serveret på charmerende spansk facon.

Ca. midt på gaden ligger det imponerende Hotel Oriente, hvor H. C. Andersen bl.a. boede på sin rejse til Spanien.

Kik indenfor. Personalet er vant til nygerrige dansker, der vil se H. C. Andersens værelse. Er det ledigt, lukkes der op.

La Segrada Familia under stadig opbygning

La Segrada Familia under stadig opbygning
Fotograf: Thomas Sørensen


La Segrada Familia

Barcelonas varetegn, La Segrada Familia, er et af de steder du næppe kan undgå på dit besøg.

En mægtig ”sandslotsagtig” kirke, der påbegyndtes i 1884 og først står færdig om ”guderne må vide hvornår”.

Det er et af arkitekten og kunstneren Antonio Gaudís' mesterværker. Han har selv udtalt, at det nok vil tage 200 år at færdiggøre det enorme bygningsværk, der bl.a. består af otte kirketårne over 100 meter høje.

Kirken er prikken over i'et, men det er absolut værd at bruge tid på at se mange af de andre fantasifulde bygninger, som i den grad også sætter sine præg på et spændende Barcelona.

Altid trængsel på La Rambla

Altid trængsel på La Rambla
Fotograf: Thomas Sørensen


Faktaboks

På campingpladsen er der ikke meget plads til at køre med bil og campingvogn. Så det er en god ide at gå ned til din anviste standplads før du kører dit vogntog derhen. På den måde kan du lægge en plan for, hvordan du bedst får campingvognen kørt i stilling uden skrammer. Husk at holde øje med træer og udhængende grene.

Pas på lommetyve – i sær på La Rambla.

Beregn min. to dages transport hver vej. Men gerne flere. Fordelen ved camping er, at du kan gøre de ophold du vil undervejs, og dermed lade ferien starte, når du forlader hjemmet.

Husk en god solcreme og evt. hat mod den skarpe sol. Drik rigeligt – det kan ikke siges ofte nok.

Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
Outwell
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt