Subaru

19.6.11

Af: Poul Hedemann Fotograf: Poul Hedemann
Bogmærk eller del
 

Spanien: De skjulte skatte

Spanien er et forunderligt rejseland. Her finder man alt det, som den moderne turist efterspørger, herunder badestrande, fest og ballade, og sol og varme. Men bevæger man sig lidt væk fra kysterne, hvor turisterne klumper sig sammen, så inviteres man til helt anderledes oplevelser.

Hotel Melia i Caceres

Hotel Melia i Caceres


Det er i de større og mindre provinsbyer, at overraskelserne indfinder sig. Her finder man mange af de største kunst- og kulturskatte. Her venter der hoteller til fornuftige priser, og masser af spisesteder med gode gastronomiske oplevelser på menukortet. Her lægges der ofte vægt på at præsentere det lokale køkken, og det til priser, som er til at betale - også for en skatteplaget dansker.

Men det ved det store flertal af danskerne ikke, for det er ikke de byer, man overrender, når der står Spanien på rejseplanen. Måske er det fordi rejsebureauer og turoperatører ikke har øjnene nok åbne for disse perler, men måske også fordi byerne ligger for langt væk for den, der vælger at køre selv. Der er tilsyneladende ikke noget stort marked i dag.
Det er en skam, og da vi ved, at danskerne kan lide at rejse - også til mere ukendte og eksotiske egne - er det selvfølgelig ikke for sent at vende blikket mod den spanske provins.

Undlader man at besøge landet i de varme sommermåneder, så er der dobbelt gevinst. Dels er der bedre plads i byerne, på vejene og på hotellerne, dels er hotelpriserne ofte lavere uden for højsæsonen.
Den rejsende, der vægrer sig ved at køre i bil ned gennem Europa til Spanien, kunne måske også overtales til at tage biltoget på den lange strækning gennem Tyskland og Frankrig. Jeg har selv gjort det flere gange, og aldrig fortrudt det, selv om rejsebudgettet naturligvis lider lidt under det. Helt billigt er det ikke.

I Andalusien holder man af skinker

I Andalusien holder man af skinker


Ligger der mon ikke et marked for rejsebureauerne og turoperatørerne her!

Er der ikke en mulighed for at gøre en indsats for at få nogle af de mange efterlønsmodtagere og pensionister, som ikke er afhængig af at skulle holde ferie i sommermånederne, og som har bankbog og friværdi i den rigtige størrelse, til at drage på i ferie til det spanske bagland?

For den individuelle rejsende kræves der en veltilrettelagt rute med faste overnatninger inde midt i byerne. Med parkeringsanvisningerne og gode vejvisere til byerne. Ellers er det håbløst. Forarbejdet skal være gjort, og det må den rejsende naturligvis betale for. Det gør han også gerne, især hvis han bare en gang har prøvet at måtte finde vej i en af de gamle middelalderbyer i Spanien uden en præcis kørevejledning.

Caceres er storkenes by

Caceres er storkenes by


Cáceres - en klassisk spansk by

På en ellers veltilrettelagt rejse i juni måned oplevede vi at måtte slæbe kufferterne et par kilometre gennem snævre gader, da vi, takket være en ufuldstændig kørevejledning, ikke kunne presse køretøjet ind i en af de snævre gader.
Det var i Cáceres, i Extremadura-regionen i det vestlige Spanien, midtvejs mellem Madrid og Lissabon.  

Men det var alligevel alle anstrengelserne værd. Cáceres er en klassisk spansk by med en bygningskunst, som bærer præg af, at her har jøder, muslimer og kristne levet side om side i flere hundrede år. Alt er velbevaret og renoveret. F.eks. kan man spadsere på toppen af den gamle bymur flere steder i byen, og der arbejdes på, at man endog skulle kunne gå på bymuren hele vejen rundt.

Om aftenen er det balsam for sjælen i ro og mag at spadsere rundt i den gamle bydel. De gamle bygninger, kirker og paladser er lyst op, endda så smukt, at Cáceres er blevet kåret som Europas flottest illuminerede by.

Kigger man op bag tårne og spir på den mørke himmel, så ser man også af og til en stork svæve ind i spotlyset og sætte sig på kirkespiret eller på et af hustagene. Forunderligt.

I dagslyset ser man den flotteste koloni af storke. De kan tælles i hundreder. Overalt på skorstene og tage ser man dem. De flittige storke er i juni måned hele tiden i luften på vej til og fra vådområderne for at hente føde til ungerne.

På en hyggelig aftentur - efter den gode spanske middag - befandt vi os pludselig ved midnatstid i en slags gårdhave, som var omdannet til en bar med høj musik. Der var masser af unge mennesker, som hyggede sig med hinanden. Ingen råben og skrigen. Ingen fuldmandsopførsel. Ingen puffen og slingrende gang. Her sad de unge med deres øl og vin og sludrede hyggeligt - og sendte venlige nik til os danske.
Det var som at komme til en fremmed verden.
Hvis man har prøvet at opholde sig i Løkken en sommeraften, så forstår man, hvad jeg tænker på. Eller for ikke at forbigå Strøget i København, hvor det ofte kan være ret så risikabelt at spadsere en midnatstur en lørdag aften, når gaden nærmest er overtaget af fordrukne, højrøstede unge.

Normerne for opførsel er anderledes i Spanien. Det oplever man i provinsbyerne. Kender man kun Mallorca og kystbyerne, så er det ikke sikkert, at man opfanger det.
Så her er måske et nyt, godt argument for at rejse ind i det spanske bagland.

Byens kendte avissælger foreviget i bronze

Byens kendte avissælger foreviget i bronze


Cáceres er fyldt med seværdige kirker og museer.

I museet, Casa de Veletas, på pladsen af samme navn, finder vi i kælderen den gamle cisterne, som siden den 12. århundrede har tjent som vandbeholder for borgerne i byen. Det var araberne, som byggede den, og den rummer i dag - som for 800 år siden - 4-5 millioner liter vand.  

I de øvre museumslokaler finder vi bl.a. en fornem skulptursamling i træ, elfenben og guld. Et maleri af El Greco ”Jesus - frelseren” hænger også på væggen.

Det er ikke dyrt at gå på museum her. Man annoncerer med, at der er gratis adgang for alle EU-borgere, alle mindreårige, alle over 65 år, alle pensionister, alle museumsansatte, alle studerende og såmænd også alle andre, der besøger museet i tjenstligt ærinde.
Skulle det være muligt at falde uden for en af disse grupper, slipper man såmænd med at skulle betale et par euro i entré.

Moskeen i Cordoba er også en mulighed

Moskeen i Cordoba er også en mulighed


Toledo - midt i Don Quijote land

Toledo var et andet af min rejses mål. Kun 70 km syd for Madrid, i regionen Castilla la Mancha, ligger den - midt i Don Quijote land med Tejo-floden på en slags doven gennemrejse mod udløbet i Lissabon.

Her kan man tale om en rigtig kulturby. Jøder, arabere og kristne levede side om side, og byen udviklede sig med stor hast.

I dag - som dengang - opleves Toledo bedst til fods. Den er fyldt med seværdige bygninger, krogede gader, små restauranter og fornemme delikatesseforretninger. Det jødiske kvarter med synagogerne er et besøg værd.

Men det helt store kulturelle kick får man, når man træder ind i den store katedral fra 1200-tallet. Her i kirken og i det tilstødende museum finder man en utrolig flot malerisamling med værker af Raphael, Rubens, Goya, Van Dyck og El Greco.
Ikke mindst samlingen af El Greco malerier er overvældende. El Greco boede i Toledo fra ca. 1576, og i El Greco’s hus i byen finder vi også en stor og fornem samling af hans værker.
Er man El Greco fan, så er Toledo ikke til at komme uden om.

Og er man til kunst og kultur, sol og varme, og parat til at åbne sanserne, så er Spaniens bagland slet ikke til at komme uden om.

Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Outwell
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt