Royal Caribbean

3.2.17

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Det livgivende vand på La Palma, De Kanariske Øer

Vi tager med på tur til Barranco de Agua - Vandkløften. Iført solide vandrestøvler og forsynet med madpakke og drikkevarer i rygsækken bevæger vi os til hotel H10, hvor bussen med danske og  internationale gæster samler os op.

Skyer driver ind fra havet og fyrretræerne opfanger fugtigheden

Skyer driver ind fra havet og fyrretræerne opfanger fugtigheden


Barranco de Agua

Vi kører til broen Puente los Tilos nord for hovedstaden Santa Cruz de La Palma, hvor vi skifter til taxa'er med firhjulstræk som på ca. 30 minutter tager os op ad en skovvej, der blev bygget i begyndelsen af 1900-årene, dengang man skulle anlægge de vandingskanaler, som vi i dag skal vandre langs med.

Ved Casa del Monte i 1400 meters højde får vi udleveret hjelme samt lommelygter, da vi skal gennem 13 tunneler af forskellig længde. Vi inddeles i hold med 12-14 deltagere i hver sproggruppe og vandrer med passende afstand mellem grupperne, der hver har sin sprogkyndige lokale guide.

Turen forløber i to dele. Den lette del som går frem til kilderne og tilbage samme vej, samt en mere udfordrende del, hvor man vandrer ca. 1.000 højdemeter stejlt ned på otte km. gennem Barranco de Agua til Los Tilos. Allerede ved starten skal man beslutte sig for, om man vil med hele vejen! Dette af hensyn til antallet af ventende taxaer.

På stien langs vandingskanalen fortæller lokalguiden om naturens forskellige krydderurter og andre planter

På stien langs vandingskanalen fortæller lokalguiden om naturens forskellige krydderurter og andre planter


Langs vandingskanaler i laurbærskoven

Vi er kommet med i en gruppe med engelsktalende guide, der fortæller om den suptropiske regnskov som primært består af tre typer laurbær - hvoraf kun den ene slags laurbær er spiselig. Men undervejs finder guiden flere andre krydderurter, som vi dufter til og smager på.  Det er vildt så meget naturen byder på!

Vi følger en stort set vandret rute langs en vandingskanal, som det tog 10 år at færdiggøre i begyndelsen af 1900-årene. Dengang var det med hakke, skovl, spade og trillebør - samt dynamit - man fik banet sig vej gennem bjerget og etableret vandingskanalen. Alt materiale blev fragtet på æselryg op gennem regnskoven til arbejderne. Et ufatteligt slid!.

Under os har vi skydækket ude i dalen og over os de helt eminente kanariske fyrretræer, der er i stand til at fange vanddampene og fortætte dråberne, så de drypper ned på jorden og giver vand til underskovens planter. Det overskydende vand forsvinder i sprækker og revner i den porøse lavajord og samler sig til større kilder under jorden. Man har beregnet, at et enkelt fyrretræ i gennemsnit er i stand til at levere omkring 100 liter vand - om ugen!

Enkelte steder er vandrestien ganske smal og uden beskyttende rækværk mod det bratte fald ned i dalen. Turen er derfor ikke velegnet, hvis man lider af højdeskræk.

Vandet vælter ned fra tunnelens loft og vandingskanalen og vandrestien er oversvømmet

Vandet vælter ned fra tunnelens loft og vandingskanalen og vandrestien er oversvømmet


Tunnelerne - også med vand

På ruten kommer vi gennem 12 tunneller - også hugget med håndkraft - den korteste på 15 meter og den længste på 347 meter. Gennem alle tunnelerne følger vi vandingskanalen. Flere steder er tunnelerne så lave, at vi skal gå med med bøjede nakke og knæ for ikke at banke hovedet ind i loftet. Det er derfor bydende nødvendigt med hjelmene.

Men at vi også skulle få brug for regntøj, var der ingen som havde fortalt os - for tunnel nr. 11 er ganske vådt. Dels strømmer vandet ned fra tunnellens loft, som går vi gennem en heftig regnbyge. Dels er vandingskanalen så fuld af vand, at den er gået over ”sine bredder” og oversvømmet gangarealet, så vi skal balancere på den ca. 10 cm. brede kant på kanalen. I mørke og over 100 meter!

Enkelte ser stort på det våde element og trasker gennem det kolde vand, så sko og bukser halvvejs til knæet bliver gennemblødte.

Din rejseskribent ved kilderne

Din rejseskribent ved kilderne


Marcos og Cordero kilderne

Efter frokosten, der indtages på kanten af vandingskanalen, kommer den største stigning, hvor vi skal stejlt op langs en naturlig strøm af vand. Godt nok er stien hugget ud i stentrapper og der er opsat en jernkæde til at holde fast i, men det er alligevel en anstrengende tur at stige omkring 80 meter.

Så er vi oppe ved afslutningen af rutens første del ved de to kilder Marcos og Cordero, der springer direkte ud af klippesiden og samler sig i kanalen. Det skal indrømmes, at størrelsen på disse vandfald skuffer en smule, da de er blot omkring en meter høje.

Mens andre fortsætter på anden del af ruten ned i dalen, vender vi - sammen med folk fra andre grupper - om og går samme vej tilbage til udgangspunktet. Her venter taxaerne som kører os tilbage ned gennem regnskoven og op til Los Tilos, hvor vi kan nyde en forfriskning ved caféen i regnskoven, indtil alle atter er samlet og vi herfra kan tage bussen tilbage til hotellerne.

Turens største oplevelse er imidlertid den storslåede udsigt i Barranco de Agua og historien om de mængder af vand som kommer herfra, hvor ca. 20 procent bruges i husholdningen, mens de 80 procent anvendes til vanding i bananplantagerne.

Men vores oplevelser på La Palma er langtfra slut, for i morgen tager vi på tur til den nordlige del af øen for bl.a. at se øens ældste kirke, opleve mere af regnskoven og besøge en romfabrik - naturligvis med smagsprøver ...

Os der vælger kun at vandre første del af ruten går samme vej tilbage - her ned ad det stejleste stykke

Os der vælger kun at vandre første del af ruten går samme vej tilbage - her ned ad det stejleste stykke


Outwell
Subaru
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt