Dayz Resorts

14.7.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Lanzarote – nordlig rundtur med fantastiske oplevelser

Lanzarote byder på en perlerække af oplevelser. Denne artikel beskriver den nordlige del af øen. Lanzarote er den østligst beliggende af de kanariske øer og ligger kun 150 km fra Afrikas kyst og Sahara. Det varme klima på 20-28 grader året rundt har gennem årene tiltrukket mange turister, men modsat både Gran Canaria og Tenerife, har øen ikke givet afkald på sit særpræg.

Et af César Manriques kunstværker der kan ses på Lanzarote

Et af César Manriques kunstværker der kan ses på Lanzarote


César Manriques ses overalt

Der er ingen reklamesøjler, ingen store feriekomplekser eller højhuse. Det skyldes primært den lokale helt César Manrique, der i 1968 kom tilbage til Lanzarote – 48 år gammel. Han brugte resten af sit liv på at være fortaler for vedligeholdelse af traditioner og miljøvenlig turisme. Der blev bl.a. sat nøje grænser for højde på hus og valg af farver. Over alt på øen kan man også se hans specielle kunstværker, der alle tager udgangspunkt i naturen. César Manrique døde i 1992 – 73 år gammel.

Søndagsmarked i Tequise

Søndagsmarked i Tequise


Antikke Tequise og søndagsmarked

Flere byer på Lanzarote er absolut et besøg værd. I den nordlige del af øen ligger Tequise, der fungerede som øens hovedstad frem til og med 1852. Hævet over byen ligger borgen Santa Bárbara. Tequise er en velbevaret by med brolagte gader og velbevarede huse. Speciel kirken Iglesia de San Miguel er et samlingspunkt. Det er det lokale søndagsmarked også.

God steming på markedet

God steming på markedet


Markedet er en skøn oplevelse

Markedet er en skøn oplevelse og hvis man også ønsker lidt at spise, kan man finde specialiteter fra andre dele af verden. Det er også her man kan købe lokalt håndværk, smykker og tøj.

Der er god vind ved Famara stranden

Der er god vind ved Famara stranden


Famara stranden – Lanzarotes smukkeste strand

Landskaber omkring Tequise består af vidstrakte øde sletter, hvor vinden virkelig kan få fart. Der cykles utrolig meget på øen, men det kræver kræfter og vilje. Det gør det også hvis man vil prøve kræfter med havet. Den to kilometer lange Famara strand er et af de mest dramatiske steder på Lanzarote. Det ligger nord for Lanzarote og kan sagtens nås på cykel. Stranden går for at være den mest fantastiske på hele øen – en ting er sikkert - udsigten er ubeskrivelig.

Den kraftige vind giver god mulighed for at afprøve sine evner på vandet

Den kraftige vind giver god mulighed for at afprøve sine evner på vandet


I de brusende bølger

I de brusende bølger er der masser af aktiviteter, men det er helt sikkert folk, der har prøvet det før. Her mærkes naturens kræfter for fuld styrke. Famara stranden er ikke en strand man solbader på. Det blæser ganske enkelt for meget de fleste dage.

Området er enestående til aktiviteter på vandet eller på stranden.

Udsigtspunktet Mirador del Río

Udsigtspunktet Mirador del Río


Mirador del Río fantastisk udsigtspunkt

Fortsætter man videre mod nord kommer man gennem den smukke palmeby Haría. Husk at stoppe på vej ned til byen, der er en fantastisk udsigt. Herfra kan man fortsætte til udsigtspunktet Mirador del Río, der ligger helt oppe på nordspidsen af øen. Her har César Manrique igen været på spil. Det første man møder er en høj stenmur, der skærmer af for udsigten. Hvis man vil spare entré gebyret kan man gå et par hundrede meter ned af vejen. Det giver ikke helt den samme udsigt, men tæt på.

Udsigt ud over Chinijo øgruppen

Udsigt ud over Chinijo øgruppen


Udsigt ud over Chinijo øgruppen

Først når man er gået igennem konstruktionen af slangeformede gange, kommer man frem til selve udsigtspunktet. Og det overraskelsesmoment, som César Manrique var ude efter, virker. Der er en ubeskrivelig udsigt ud over Chinijo øgruppen.

Club La Santa

Club La Santa


Besøg også

Acuario de Lanzarote – største akvarium på De Kanariske Øer
Cueva de los Verde – guidet tur i grotte
Fundación César Manriques – vulkanske huler
Jameos de Aqua – vulkansø og grotter
Jardín de Cactus – 1400 forskellige kaktusarter
Arrecife - hovedbyen

Er du til aktiv ferie kan vi anbefale, at du kombinerer din tur med et ophold på Club La Santa.

Campingferie 650,-
Outwell
Subaru
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt