Royal Caribbean

18.9.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Salamanca - den gammel universitetsby i Nordspanien

Vi har tidligere besøgt den skønne universitetsby Salamanca, som de kristne jog maurerne ud af i 1085 og derefter byggede masser af kirker og grundlagde et af de første universiteter i Europa i 1218. Vi har således allerede været inde i katedralen og universitetet med den meget flotte portal.
Denne eftermiddag har vi kun et par timer til på egen hånd at opleve Castiliens livligste by og koncentrerer os derfor om tre af byens mange monumenter - rådhuspladsen (plaza mayor) og den romerske bro (Puente Romano) samt Salamancas katedral.

Gennem Salamanca med gyldne sandstensbygninger

Gennem Salamanca med gyldne sandstensbygninger


En by i gyldne sandsten

Umiddelbart efter at vi har fået vores værelser på det centalt beliggende Artjeus Sercotel Carmelitas Hotel, der er klassisk i sin indretning, er vi på vej i byen.

Samalancas gamle bydel er ikke større end at man sagtens kan spadsere både på kryds og tværs, men uden bykort er det let at miste orienteringen i de smalle gader.

Vi følger derfor hovedgaden - byens livsnerve og gågade - og betragter de smukke gyldne sandstensbygninger til vi træder ind under arkaderne til Plaza Mayor.

Rådhuspladsen, Plaza Mayor i Salamanca er blandt de smukkeste i Spanien

Rådhuspladsen, Plaza Mayor i Salamanca er blandt de smukkeste i Spanien


Salamancas rådhusplads Plaza Mayor

Nogle betragter denne rådhusplads, der stod færdig i 1755, som en af de smukkeste og den er da også blandt de største pladser i Spanien og anlagt af kong Felipe V.

Den firkantede plads er omkranset af bygninger i gyldne sandsten, der udover det barokke rådhus også har en kongelige pavillon, hvorfra den kongelige familie kunne overvære aktiviteterne på pladsen - bl.a. tyrefægtning.

Neden for alle bygningerne løber skyggefulde arkader med butikker og caféer, og også derfor er pladsen et tilløbsstykke for byens mange unge studerende - både spanske og internationale.

Rådhuspladsen er ikke et museum, men benyttes hele tiden til forskellige arrangementer - og i dag er ingen undtagelse, for her er bygget en koncertscene.

Katedralen set fra den romerske bro

Katedralen set fra den romerske bro


Den romerske bro - Puente Romano

Vi fortsætter forbi Casa de las Conchas - Skallernes Hus - fra begyndelsen af 1500-årene, der er kendetegnet ved at husmurene er prydet med små relieffer af muslingeskaller. Huset benyttes i dag til bibliotek.

Vi når frem til den lille park Jardin de la Merced, der ligger højt over floden Rio Tormes, og herfra kan vi se den romerske bro, som netop er vort næste mål, for vil man se, hvor storslået Salamancas katedral fremstår, skal man se den fra broen.

Broen er bygget i det 1. århundrede e.Kr. og har 26 buer. På midten af broen findes et lille udsigtspunkt og det er herfra at vi får den fremragende udsigt mod katedralen.

Den nye katedrals vestfacade

Den nye katedrals vestfacade


Katedralen i Salamanca

Atter oppe i byen stopper vi foran katedralen, der i virkeligheden er to katedraler som er bygget sammen - en gammel Catedral Vieja fra 1100-1200-årene og en nyere Catedral Nueva fra 1500-årene.

Det er den nye katedrals sengotiske facade vi må stoppe ved, for den er fantastisk med et utal af kristne relieffer, som vi har vanskeligt ved at løsrive os fra. Og selv om vi har se den flere gange, opdages nye ting.

Vi benytter resten af den tidlige aften på at nyde et glas vin på en fortovscafé, mens vi lader den nedgående sols sidste stråler sænke sig bag de rødfarvede sandstensbygninger og kan tænke fremad på i morgen, hvor vores rundrejse fortsætter mod pilgrimsbyen Santiago de Compostela ...

Subaru
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt