Riis Rejser

8.8.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Anne-Vibeke Isaksen
Bogmærk eller del
 

Weekend i Manchester – fodboldhygge, god mad og måske juleshopping

Under to timers flyvning fra Danmark ligger Manchester, der er verdenskendt for det legendariske stadion Old Trafford og hjemmeholdet Manchester United. Manchester byder dog også på suveræn shopping, gode restauranter og spændende museer.

Manchester er Englands syvende største by

Manchester er Englands syvende største by


Spændende industriby

Manchester, der har ca. en ½ mio. indbyggere, er den syvende største by i England og måske mest kendt for fodboldklubben Manchester United. Den vender vi tilbage til.

Manchester er også kendt som stedet, hvor industrialiseringen virkelig tog fart og det bærer mange af bygningerne i centrum også præg deraf.

Den er langt fra pyntet og friseret, men det er en stor del af byens charme.

Verdens første computer ”Baby” kan ses på det populære MISO museum i Manchester

Verdens første computer ”Baby” kan ses på det populære MISO museum i Manchester


Byen hvor industrialiseringen virkelig tog fart

Vil man forstå denne vigtige del af historien kan det anbefales at besøge det imponerende Museum of Science and Industry og kaldet MISO museet, der fortæller hele industrialiseringens historie og oveni købet ligger i de gamle stationsbygninger.

De blev bygget i forbindelse med verdens første togstrækning, der gik mellem Manchester og Liverpool fra 1830.

Museet viser også mange af de andre revolutionerende maskiner, der i denne periode blev opfundet i Manchester. Maskiner fra tekstilindustrien til verdens første computer, der blev kaldet Baby.

Legendariske Old Trafford

Fodbolden hører også sammen med industrialiseringen, fordi Manchester Uniteds første hold bestod af fabriksarbejdere. Derfor er et besøg på legendariske Old Trafford et must, når man kommer til byen. Her vises alle triumferne gennem tiderne frem. Triumfer, som vores egen Peter Schmeichel også har været en stor del af.

Det legendariske stadion Old Trafford

Det legendariske stadion Old Trafford


Juleshopping i Manchester

Juleshopping i Manchester


Julemarkeder i Manchester

Det er som om Manchesters mange grå bygninger helt forsvinder, når der tændes for julelys og duften af den varme glögg fylder næseborene.

Englænderne har deres helt egen måde at fejre jul på, men i Manchesters gader er der klart hentet inspiration fra kontinentet.

Der spilles julemusik og i de mange boder er det oplagt at gøre et godt julekøb, hvor man kan mindes sin ferie i en af Englands mest historiske byer.

De mange julespecialiteter kan selvfølgelig kombineres med almindelig juleindkøb for shopping er der selvfølgelig også rig mulighed for.

Man kan bo centralt I Manchester til meget fornuftige priser

Man kan bo centralt I Manchester til meget fornuftige priser


Bo midt i byen

Man kan med fordel bo midt i byen, især hvis man kun er der en forlænget weekend.

Der er både hoteller og lejlighedskomplekser i mange prisklasser.

Vi boede i en suveræn bylejlighed, der både var moderne og lå centralt til meget fornuftig pris.


Outwell
Campingferie 650,-
Subaru
Torre La Sal
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt