Azamara Cruice

15.8.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Campingferie på Øland, Sverige

Broen fra Kalmar til Øland er seks km lang og efterhånden som vi kørte over den, kom øen mere og mere til syne. Jeg glædede mig til igen at komme rundt på øen, for det var mere end 10 år siden jeg sidst besøgte den.

Sonjas Camping & Stuger

Sonjas Camping & Stuger


Lyse forårsaftener

Det var ved at være sidst på dagen, men lyset var utroligt fint. Vi fornemmede helt klar, at det var blevet forår. Vi havde kørt i strålende vejr hele dagen fra Danmark.

Hjemmefra havde vi booket plads til autocamperen på Sonjas Camping ved Löttorp, der ligger på den nordlige del af øen. Her ville vi så blive i første del af ferien. Lejrchefen virkede til at være på arbejde døgnet rundt.

Det var uden for sæsonen, så Sonja havde sagt, at hun nok ikke ville være der, men at vi bare kunne køre ind og finde en plads, der passede os. Sonja var der dog alligevel og bød os hjertelig velkommen.

Så er vi på plads

Så er vi på plads


Indflytning på to sekunder

Vi kørte op i en række, hvor der i forvejen holdt et par vogne. Folk sad og hyggede sig i forteltene. Tre par spiller petanque og nogle var lige kommet tilbage efter en aftengåtur i det gode vejr. Jo, folk hyggede sig.

Idet vi trak håndbremsen var vi på plads. Alt var pakket hjemmefra - en opgave der efterhånden ligger på rygraden.

Men denne gang var der dog lige en ekstra dimension ...

Generelt blev der meldt om flere campister på pladserne end tidligere, og det var særdeles positivt.

Jeg talte med flere på campingpladsen, som allerede havde stillet vogn og fortelt op til sæsonen.

Sonjas Camping er efter min mening en lille perle, for det er en campingplads, der sætter familiernes velvære i højsæde.

Børnene har det rigtig godt med de legefaciliteter, der findes. Og når det bliver lidt varmere og swimmingpoolen fyldes op, bliver det endnu bedre.

Små børn er ingen hindring for en campingferie

Små børn er ingen hindring for en campingferie


Mathias' første campingtur

Vi  var lige blevet forældre til vores første barn - en superskøn søn. Det betød for det første, at vi skulle ind i en helt ny rutine. Der var nye ting, der skulle findes pladser til. Og det gik lettere end vi havde troet.

Mange var kommet med formaninger og sætninger, der starter med "bare vent ... I bliver klogere". Indtil videre var vi ikke "blevet klogere", men lykkeligere.

Det hele tog bare lidt længere tid. Men tid var der nok af - vi var jo på tur ...

Mens vi kørte stod liften med Mathias på sædet ved spisebordet, hvor der også er sikkerhedsseler. Han stod trygt og godt.

Her sov han det meste af tiden, og vel egentlig ligeglad med at være på Øland og på campingferie, men vi syntes selvfølgelig, at det var skønt at have ham med.

Raukerne

Raukerne


Vi startede med den nordlige del af øen

Sonjas Camping er et godt udgangspunkt for ture på nordsiden af øen. Vi kørete en tur op langs kysten, hvor udsigten over bl.a. gule rapsmarker og det mørkeblå hav stod i flot kontrast til de små røde gårde, det grønne saftige græs og den blå himmel. Det hele lignede noget fra en brochure.

Vi stoppede først ved Raukerne, som er store stykker kalssten, der har været modstandsdygtige over for havets nedbrydning. Der står ca. 120 rauker på tre til fire meters høje tilbage og giver kysten et fortrinligt udseende.

Længere mod nord parkerede vi autocamperen på en lille holdeplads for at gå et smut ned på stranden.

På denne kyststrækning fornemmer man meget tydeligt det kalkstenslag (Alvaret), som danner det meste af Øland. Inde på øen kan det være svært at se, fordi det er dækket af et tyndt lag bevoksning.

På stranden kan man se, hvordan stenene ligger lag på lag. Et smukt stykke natur og et godt sted at lede efter fossiler - også for børn.

Lange Erik på Ölands Norra Udde

Lange Erik på Ölands Norra Udde


Ølands nordlige spids

Vi fortsatte mod nord til vejen sluttede ved Ölands Norra Udde lige for foden af det ranke fyrtårn Lange Erik, der markerer øens nordligste punkt.

Vi spiste frokost i solen foran autocamperen og gik derefter en lang tur langs bugten. På skift løb vi op i det 34 meter høje fyrtårn for at få udsigten.

Kaffepause ved Borgholmen

Kaffepause ved Borgholmen


Vi vendte næsen mod syd

Efter et par dag i området kørte vi ned mod Borgholm og stoppede ved den velbevarede ruin. Frem til 1806 var det et slot - et smuk renæssanceslot - bygget af Johan 3. i 1569. I dag anvendes slottet til mange forårs- og sommerkoncerter.

Vi satter campingmøblerne op og nød udsigten til en kop kaffe - lige i solen.

Herefter kørte vi forbi Solliden, der kongefamiliens sommerresidens. Smukt at se.

Syd for Borgholm drejede vi  over mod Ølands østkyst. Vi kom igennem flere små idylliske landsbyer med typiske svenske huse og gårde. Nogle af dem var meget gamle og helt fra den tid, hvor man byggede træhusene med brede træplanker på langs.

Det var en byggestil, der vidner om, at der har været mere skov på øen, end der er i dag.

Folk sad i solen og slikkede sol eller spiste en god frokost i deres haver fyldt med farvestrålende tulipaner. Der blev rigtig hygget.

Stubmøller på Öland

Stubmøller på Öland


Mere vind til møllerne

Vi gjorde igen ophold. Denne gang ved Lerkaka, hvor nogle af Ølands bedst bevarede stubmøller står.

I midten af 1800-tallet var der ca. 3.000 af dem. Stort set alle gårde havde sin egen vindmølle. I dag er der kun ca. 300 tilbage, men det er stadig den største samling af gamle møller nord for Holland.

Det specielle ved møllerne er, at hele stubben - eller huset om man vil - kan drejes modsat møllerne i Holland, hvor det kun er møllehatten, der kan drejes.

I græsset under møllerne fandt vi nogle blå orkidéer. Den smukke blomst vokser i tusindtal ude på Alvaret, men bare lidt senere på året.

Karl 10. Gustavs Mur på tværs af Öland

Karl 10. Gustavs Mur på tværs af Öland


De evige jagtmarker

Vi fortsatte mod syd, hvor naturen efterhånden ændrer karakter fra at være kultiveret med grønne marker med græssende køer og heste til et mere steppelignende landskab med tujaer og store fritliggende stenblokke.

Vi passerede den næste fem km lange mur - Karl 10. Gustavs Mur - der går på tværs af hele øen fra øst til vest, og blev bygget i 1653, så vildtet på Ottenby Kungsgård ikke løb for langt væk fra kongens riffel.

Långa Jan

Långa Jan


Sveriges højeste fyr

Det blev tid til endnu en gang motion, da vi ankom til Ølands sydligste Udde (odde). Her troner fyrtårnet Långa Jan med sine 42 meter og er dermed Sveriges højeste fyrtårn bygget i 1785.

Der er 230 trin til toppen og det fik pulsen op. Udsigten var fantastisk, men det blæste en halv pelikan og vinden var kold. Det var tydeligt at mærke, at det endnu var forår.

Vi gik en lang tur i området, hvor der var fyldt med både fugle- og fugleinteresserede. Her faldt vi i snak med en ornitolog og han fortalte om sin interesse. Jeg har aldrig været særligt interesseret i fugle, men da han begyndte at fortælle om sin hobby, blev jeg alligevel fanget og endte med at stå med hovedet i hans kikkert for at se de fugle han beskrev.

Længe betragtede vi Danmarks nationalfugl, knopsvanen. Et par var i fuld gang med at bygge rede til året kuld. Endnu et forårstegn.

Vi havde allerede set masser af nyfødte lam, kalve og føl på markerne.

Kokkenet i autocamper Eura Mobil

Kokkenet i autocamper Eura Mobil


Vores rullende hjem

Vi kørte i en autocamper (Eura Mobil), hvor der på papiret er plads til fire personer, og det er der også, hvis det vel og mærket er to voksne og to børn.

Der er to sovepladser over førerhuset og så kan spisebordet slås ned, så den sammen med siddepladserne giver en ekstra dobbeltseng til to børn. I bagerste del er der køkken, badeværelse og garderobeskabe.

For at bo på svenske campingpladser, der er medlem af SCR, skal du have det campingpas, der hedder Campingcard of Scandinavia. Selve kortet er gratis, men årsmærket betaler man for, og kortet giver flere fordele.

Primo Tours
Torre La Sal
Subaru
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt