Sverige: Campingferie på Öland

Sonjas Camping & Stuger

Lyse forårsaftener

Det var ved at være sidst på dagen, men lyset var utroligt fint. Vi fornemmede helt klar, at det var blevet forår. Vi havde kørt i strålende vejr hele dagen fra Danmark. Hjemmefra havde vi booket plads til autocamperen på Sonjas Camping ved Löttorp, der ligger på den nordlige del af øen. Her vil vi så blive i første del af ferie. Lejrchefen virkede til at være på arbejde døgnet rundt.
Det var uden for sæsonen, så Sonja havde sagt, at hun nok ikke ville være der, men at vi bare kunne køre ind og finde en plads, der passede os. Sonja var der dog alligevel og bød os hjertelig velkommen.

Så er vi på plads

Indflytning på to sekunder

Vi kører op i en række, hvor der i forvejen holder et par vogne. Folk sidder og hygger i forteltene. Tre par spiller petanque og nogle er lige kommet tilbage efter en aftengåtur i det gode vejr. Jo, folk hygger sig.
Idet vi trækker håndbremsen er vi på plads. Alt er pakket hjemmefra - en opgave der efterhånden ligger på rygraden.
Men denne var der dog lige en ekstra dimension....

Små børn er ingen hindring for en campingferie

Mathias' første campingtur

Vi - Rasmus og jeg - var lige blevet forældre til vort første barn - en superskøn søn. Det betød for det første, at vi skulle ind i en helt ny rutine. Der var nye ting, der skulle findes pladser til. Det gik lettere end vi havde troet. Mange var kommet med formaninger og sætninger, der starter med "bare vent..... I bliver klogere". Indtil videre er vi ikke "blevet klogere", men lykkeligere. Det hele tog bare lidt længere tid. Men tid var der nok af - vi var jo på tur.

Raukerne

Vi startede med den nordlige del af øen

Sonjas Camping er et godt udgangspunkt for ture på nordsiden af øen. Vi kørete en tur op langs kysten, hvor udsigten over bl.a. gule rapsmarker og det mørkeblå hav stod i flot kontrast til de små røde gårde, det grønne saftige græs og den blå himmel. Billedet lignede noget fra en brochure.

Vi stoppede først ved Raukerne, som er store stykker kalssten, der har været modstandsdygtige overfor havets nedbrydning. Der står ca. 120 rauker på 3 - 4 meters høje tilbage og giver kysten et fortrinligt udseende.

Vandring på kalkstenslag

Alvaret

Længere mod nord parkerede vi autocamperen på en lille holdeplads for at gå et smut ned på stranden. På denne kyststrækning fornemmer man meget tydeligt det kalkstenslag (Alvaret), som danner det meste af Øland. Inden på øen kan det være svært at se, fordi det er dækket af et tyndt lag bevoksning. På stranden kan man se, hvordan stenene ligger lag på lag. Et smukt stykke natur og et godt sted at lede efter fossiler - også for børn.

Lange Erik på Ölands Norra Udde

Ölands Norra Udde

Vi fortsatte mod nord til vejen sluttede lige for foden af Lange Erik. Det ranke fyrtårn, der markerer øens nordligste punkt. Vi spiste frokost i solen foran autocamperen, inden Mathias blev lagt i barnevognen. Vi gik en lang tur langs bugten, og på skift løb vi op i det 34 meter høje fyrtårn for at få udsigten med.

Flere campister er rykket ind

Sæsonen var i fuld gang

Generelt blev der meldt om flere campister på pladserne end tidligere, og det var særdeles positivt. Jeg talte med flere på campingpladsen, som allerede havde stillet vogn og fortelt op til sæsonen. Sonjas Camping er efter min mening en lille perle, for det er en campingplads, der sætter familiernes velvære i højsæde.

Sonjas firmabil

Jeg mødte Sonja i hendes "firmabil" - en gammel Volvo, der formentlig var mere end 40 år gammel og fast inventar på pladsen. Sonja fortalte, at så kan ungerne køre med uden hun skal tænke på skrammer og skidt, og at hun vil hellere ville bruge penge på campingpladsen end på bilen. Resultatet er iøjnefaldende for børnene har det rigtig godt med de legefaciliteter, der findes. Og når det bliver lidt varmere og swimmingpoolen fyldes op, bliver det endnu bedre.

Kaffepause ved Borgholmen

Vi vendte næsen mod syd

Efter et par dag i området kørte vi ned mod Borgholm og stoppede ved den velbevarede ruin. Frem til 1806 var det et slot - et smuk renæssanceslot - bygget af Johan 3. i 1569. I dag anvendes slottet til mange forårs- og sommerkoncerter. Vi satter campingmøblerne op og nødr udsigten til en kop kaffe - lige i solen.
Vi kørte også lige forbi Solliden, der kongefamiliens sommerresidens. Smukt.

Vort mobile hjem

Syd for Borgholm drejede vi fra og kørte over mod Ölands østkyst. Vi kom igennem flere små idylliske landsbyer med typiske svenske huse og gårde. Nogle af dem var meget gamle og helt fra den tid, hvor man byggede træhusene med brede træplanker på langs. En byggestil, der vidner om, at der har været mere skov på øen, end der er i dag. Folk sad i solen og slikkede sol eller spiste en god frokost i deres haver fyldt med farvestrålende tulipaner. Der blev rigtig hygget.

Stubmøller på Öland

Mere vind til møllerne

Vi gjorde igen ophold. Denne gang ved Lerkaka, hvor nogle af Ölands bedst bevarede stubmøller står. I midten af 1800-tallet var der ca. 3000 af dem. Stort set alle gårde havde sin egen. I dag er der kun ca. 300 tilbage, men det er stadig den største samling af gamle møller nord for Holland. Det specielle ved møllerne er, at hele stubben eller huset om man vil, kan drejes modsat møllerne i Holland, hvor det kun er møllehatten, der kan drejes.

Orkidéer

I græsset under møllerne fandt jeg nogle blå orkidéer. Den smukke blomst vokser i tusindtal ude på Alvaret, men bare lidt senere på året.

Lille Mathias ligger sikkert i autocamperen

Da vi kørte stod liften med Mathias på sædet ved spisebordet, hvor der også er sikkerhedsseler. Han stod trygt og godt. Sov det meste af tiden, og vel egentlig ligeglad med at være på Öland og på camping, men vi syntes selvfølgelig, at det var skønt at have ham med.

Karl 10. Gustavs Mur på tværs af Öland

De evige jagtmarker

Vi fortsatte mod syd, hvor naturen efterhånden ændrer karakter fra at være kultiveret med grønne marker med græssende køer og heste til et mere steppelignende landskab med tujaer og store fritliggende stenblokke. Vi passerede den næste 5 km lange mur - Karl 10. Gustavs Mur - der går på tværs af hele øen fra øst til vest, og blev bygget i 1653, så vildtet på Ottenby Kungsgård ikke løb for langt væk fra kongens riffel.

Långa Jan

Sveriges højeste fyr

Det blev tid til endnu en gang motion, da vi ankom til Øland sydligste Udde. Her troner fyrtårnet Långa Jan med sine 42 meter og er dermed Sveriges højeste fyrtårn bygget i 1785. Der er 230 trin til toppen og det får pulsen op at vende, men jeg kunne jo også bare have gået stille og roligt. Udsigten var fantastisk, men det blæste en halv pelikan og vinden var kold. Tydeligt at mærke at det var forår.

På fuglekik

Vi pakkede igen barnevognen og gik en lang tur i området, hvor der var fyldt med både fulge og fugleinteresserede. Vi faldt i snak med Rolf, der kom helt fra Sundsval-området og han fortalte om sin interesse. Jeg har aldrig været vildt interesseret i fugle, men da Rolf begyndte at fortælle om sin hobby blev jeg alligevel fanget og endte med at stå med hovedet i hans kikkert for at se de fugle han beskrev. Længe betragtede vi Danmarks nationalfugl, knobsvanen. Et par var i fuld gang med at bygge en stor rede til året kuld unger. Endnu et forårstegn.
Vi havde allerede set masser af lam, kalve og føl på markerne.

Kokkenet i autocamper Eura Mobil

Vores rullende hjem

Vi kørte i en autocamper (Eura Mobil), hvor der på papiret er plads til 4 personer, og det er der også, hvis det vel og mærket er 2 voksne og 2 børn. Der er 2 sovepladser over førerhuset og så kan spisebordet slås ned, så den sammen med siddepladserne giver en ekstra dobbeltseng til 2 børn. I bagenden er der køkken, badeværelse og garderobeskabe.

For at bo på svenske campingpladser, der er medlem af SCR, skal du have det campingpas, der hedder Campingcard of Scandinavia. Selve kortet er gratis, men årsmærket betaler man forr. Sammen med kortet følger visse fordele, som du læse mere om på camping.se

Læs mere på www.sonjascamping.se, www.olandsturist.se, www.visitsweden.com