13.7.09

Af: Ann-Sophie Stene, Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Lisa Nestorson
Bogmærk eller del
 

Sverige: Dalslands kanal - smuk, levende og original

Det handler om sommer, sol og vind i håret. Ligeledes om mennesker, som elsker søen og ønsker et nyt perspektiv på bådlivet. Og om at man ikke nødvendigvis behøve at rejse til England for at teste bådkanaler. Tag til charmerende Dalslands kanal i Sverige og test en anderledes kyststribe.

Klik for større billede


Det siges, at Dalslands kanal er en sand nydelse for sanserne; synet fordi der er så smukt, hørelsen fordi man gennem stilheden opdager dyrelivet, smagssanserne fordi søen byder på så meget, og lugten fordi blomsterne og træerne syder af liv. Hvad mere giver denne kanal dig, som du ikke får andre steder? Benny Ruus, direktør for kanalen, fortæller: ”Det som er specielt med Dalslands kanal er en kombination af flere ting. Den er i sig selv en seværdighed på grund af alderen – kanalen stod færdig allerede i 1868. I tillæg har vi jo akvædukten i Håverud, en enestående attraktion som mange rejser langt for at se. Og til sidst er der miljøet, naturen og de kulturelle seværdigheder, som omkranser kanalen hele vejen. De fleste, som sejler gennem kanalen bliver overrasket over, hvor smukt der er her”.

Klik for større billede


Dalslands kanal er hele 254 km lang og har tilsammen 31 sluser. Det sensationelle ved den er, at kun 10 km er konstrueret, mens resten består af det naturlige søsystem. Når man siger ordet kanal, er der mange som forestiller sig trange passager og både, som kører i tog efter hinanden. Men sådan er det ikke her. Russ fortæller: ”Dalslands kanal består egentlig af vældig lidt kanal og vældig meget  af langstrakte, krystalklare søer. Netop derfor er der også rigtig mange, som tager hertil med kano.

Man kan padle i fred stort set overalt, trække åren ind og bare læne sig tilbage og hvile. Servicen overfor kanoroerne er i top; omkring 100 lejrpladser er bygget på nogle af de smukkeste steder, dog med varsom hånd for ikke at forstyrre dyrelivet. Den fantastiske flora og fauna er da også ofte hovedgrunden til, at man kommer hertil, og sådan ønsker vi at bevare det. For de, som ikke har eget udstyr, men har lyst til at prøve, findes der flere muligheder for at leje komplette kanopakker”.

Klik for større billede


”Det at kanalen er så bred, ser mange som en fordel. Her kan du gemme dig i små idylliske vige, som giver privatliv, eller du kan vælge at opsøge andre både eller en af de 16 gæstehavne, hvis du ønsker at være social. Hovedsagen er, at du har et valg”.

Når man sejler gennem kanalen, er den at betragte som et museum, der hele tiden skifter udstilling. Miljøet ændrer sig så længe man sejler; fra man starter nede ved Håverud og bevæger sig op mod Bengtsfors findes gammel industribebyggelse på begge sider af kanalen. Nord for Bengtsfors er der et helt andet landskab – færre huse og lidt bebyggelse, men til gengæld vildmarkspræg. Langs hele kanalen findes seværdigheder og muligheder for aktiviteter; Kanalmuseet, Dalslands museum og populære Halmens Hus i Bengtsfors er nogle af dem. Sidstnævnte er det eneste af sin slags i Norden, hvor man i hovedtræk viser
halmbearbejdelsens historie fra 1800-tallet. Dalslands Museum i Upperud har blandt andet en permanent udstilling med gamle sølvobjekter fra bygden.
"For folk, som er interesseret i at kombinere bådferien med at fiske, findes der mange muligheder. De fleste forbinder fluefiskeri med laks og ørred, men metoden er også anvendelig på andre fisk, som spiser smådyr og yngel”, siger Russ.

Klik for større billede


Alle typer mennesker rejser på ferie til Dalslands kanal. Af det totale antal på omkring 2500 både hver sæson er cirka 15% af bådene norske. De, som ikke har tilgang til egen båd rejser gerne med en af de fire passagerbåde, der frekventerer kanalerne fra maj til slutningen af september. Ruus kan fortælle, at kanalen i løbet af de sidste år har fået en ny kategori besøgende: ”Nyt er unge mennesker i åben båd.

Normalt tager det mellem 5-7 dage at sejle gennem kanalen, men disse holder gerne et højere tempo end den ældre garde. Desuden foretrækker de ofte at bo på vandrerhjem. Vandrerhjem og overnatningsplads findes langs hele kanalen, så om du ønsker lidt afveksling fra køjen i båden findes rigelig af muligheder”.

Klik for større billede


En af hovedattraktionerne i Dalslands kanal er akvædukten i Håverud. Akvædukten blev bygget under opførelsen af selve kanalen og blev den gang anset for at være en teknisk innovation. Årsagen til at man konstruerede akvædukten var et naturproblem. Udgangspunktet var en dyp dal, en foss med stærke vandstrømme og blød bjerggrund. Det virkede i udgangspunktet umulig at lave sluse og kanal netop her.

Men kanalbyggeren Nils Ericsson fandt ud af, at det hele ville løse sig, hvis man byggede en akvædukt over den værste dele af fossen og samtidig placerede kanalens øvre del på en bjerghylle. Således blev det – og akvædukten står der den dag i dag.

På spørgsmålet om hvad der er det absolutte bedste ved Dalslands kanal, svarer Ruus: ”Noget af det bedste er sandsynligvis det faktum, at de rejsende kommer så tæt på naturen. I tillæg kommer atmosfæren, den hyggelige tone mellem turisterne og charmen ved sluserne. Vi har slusevagter på 17 af de 31 sluser, og de bliver ved deres post døgnet rundt, ligesom i gamle dage. Dette, akvædukten og muligheden for gennem museumsbesøg at få indblik i hvordan mennesker levede i gamle dage, er nok tilsammen det bedste, vi giver”.

RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?