Dayz Resorts

25.11.16

Af: Rasmus Schønning Fotograf: Visitsweden
Bogmærk eller del
 

De hyggeligste julemarkeder i Sydsverige

Der er international julestemning over december, når danskerne planlægger at tage på julemarked. Flere kigger ud over de danske grænser og køreturen behøver ikke at være lang, da vores svenske naboer er kendt for deres autentiske og fine julemarkeder. Sydsverige og Malmø er ideel for danskerne at tage til, når man ønsker en let og billig mulighed for juleshopping og -stemning uden for de danske grænser.
Her guider vi dig til årets bedste julemarkeder i Sydsverige.

Jul i Malmö

Jul i Malmö
Fotograf: Werner Nystrand


Masser af julemarkeder

Mere end 50 pct. af danskerne planlægger i år at besøge et julemarked. Halvdelen vælger at gøre det uden for Danmarks grænser, og med dette års udbud af julemarkeder i det sydsvenske, har den udenlandske julestemning aldrig været tættere på.

Uanset, om du er til indkøb af lækre delikatesser til julebordet eller hyggelige juleaktiviteter for hele familien, er der rig mulighed for at komme i julestemning i det sydsvenske.

Tættest på har vi Malmø, hvor de praktiske julegaveindkøb går hånd i hånd med godter, nisser og julehygge. En kombination, der gør juleshoppingen både nem, sjov og hyggelig for hele familien.

Hver weekend i december frem til jul er Gustav Adolfs Torv midt i Malmø forvandlet til et stor og traditionsrigt julemarked fyldt med kunsthåndværk og lækre fødevarer.

Hele byen emmer af jul med nisser alfer, karruseller, fornemme hestevogne og strålende julelys overalt.

Hver weekend frem til juleaften afholdes stort julemarked på Gustav Adolfs Torv midt i byen med traditionsrigt kunsthåndværk og de lækreste lokale delikatesser.

Syd for Malmø ligger den smukke herregård Katrinetorp, der fyldes med juledekorationer, julegodter, gaver, blomster og madvarer.

Også andre steder i det sydsvenske er der mulighed for stemningsfyldte og anderledes julemarkeder. Der er mere end 50 julemarkeder i Skåne.

Læs mere om de mange forskellige julemarkeder på nedenstående link.

Julelækkerier

Julelækkerier
Fotograf: Sven Persson


Kunsthåndværk og delikatesser på Bosjökloster slot

Mærk julen komme over en dampende varm kop gløgg på Bosjökloster slots hyggelige julemarked.

På slottet, i stalde og hvælvinger finder du dygtige kunsthåndværkere som f.eks. kurvemagere, smede, keramikere, dukkemagere og træskærere.

Der er håndlavede stearinlys, brugskunst, smykker, halmfigurer, tøj, lammeskind, og flotte, traditionelle juledekorationer.

Hos de lokale fødevareproducenter kan du købe specialiteter og julelækkerier som duftende friskbagt brød, hjemmelavet konfekt, ost og gode julepølser.

Besøg også stedets kirke, hvor du ofte kan nyde smukke koncerter.

Jul i Fredriksdal

Jul i Fredriksdal
Fotograf: Anna Alexander Olsson


Gammeldags jul i Frederiksdal

Frederiksdal i Helsingborg er et levende frilandsmuseum med bonde- og bymiljøer fra 1700- og 1800-tallet.

Her forstår man at fejre julen med et godt gammeldags julemarked, som var du tilbage til den gang, hvor pølser var noget, man lavede i sit eget køkken, og stearinlys var hånddyppede.

Hundredevis af leverandører stiller op med lækre delikatesser og unikke julegaver i høj håndværksmæssig kvalitet.

Du kan også selv stå for fremstillingen af fx håndlavede potter og skåle, eller deltage i traditionelle juleaktiviteter som produktion af julekonfekt, hestevognsture, besøg hos julemanden og dans om juletræet.

Thomanders 1800-tals jul i Lund

I adventsdagene forvandler det indre Lund sig og holder jul, som var du i 1800-tallet.

Her taler vi ikke om et klassisk julemarked, men en hel verden af eventyr og juletraditioner.

Du kan køre med hestetrukne droscher, besøge juleboder, opleve gadeteater, nyde orkestre og kor – alt sammen i umiskendelig 1800-tals stil.

Johan Henrik Thomander og konen Emilie er udvalgt som den centrale familie i denne nye juletradition.

Thomander var i sin tid professor ved universitet i Lund og en aktiv politiker, og nu kan du altså holde jul med Thomander-familien præcis som de gjorde det i 1800-tallet.

Tykarpsgrottens underjordiske julemarked

Få en magisk juleoplevelse med et underjordisk julemarked i Tykarpsgrotten kendt fra bl.a. Ronja Røverdatter-filmen.

Gå på opdagelse i de 25 forskellige boder, der gemmer sig i grottens store hvælvinger og mange rum.

Her kan du finde en bred vifte af unikke håndlavede gaver og specialiteter fra lokale fødevareproducenter, mens børnene kan besøge julemanden i julemandens tunnel.

Primo Tours
Outwell
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt