| Om RejseAvisen | Facebook | Nyhedsmail | Forum | Det Sker | Shop | Opslagstavle | Travellog | Net tv | Foto | Link |
Flere af deltagerne sætter sig to og to i kanoerne. Enkelte får en kano, som de alene kan padle op ad Helge å. Og det er ikke helt let at padle mod den kraftige strøm i åen. Så snart padlingen stopper, driver kanoen ned ad åen.
|
Klik for større billede |
Kanoture
Jeg bliver forsynet med den obligatoriske redningsvest og en paddel og overladt til en kano. Men ikke uden problemer. Den kano jeg får tildelt er faktisk for lille, så jeg tynger den ned i den ene ende og det er som om kanoen stejler. (Og jeg vejer da ikke mere end 81 kg!)
Så får jeg en større kano – hvilket ikke gør det lettere at manøvrere. Jeg har heller ikke megen hjælp i min paddel, der er en tung satan af træ, med et forholdsvist smalt blad.
Nå, jeg kommer i gang, men padlen rammer mod kanten af kanoen ved hvert tag og ganske små træstykker slides af. Det lykkes da også for mig at få en større splint til at bore sig ind i min lillefinger. Men i kampens hede mod strømmen lader jeg lillefinger være lillefinger.
Det lille svaj med padlen, der for hvert tag skal sikre, at kanoen holder ret kurs, er næsten umuligt for mig at udføre med denne paddel. Jeg må således skiftes til at padle i hver side.
Splinten viste sig senere at være en ”bjælke” på 4mm, da jeg om aftenen fik opereret den ud. Næste gang skal jeg huske handsker og/eller bede om en paddel af letmetal.
|
Klik for større billede |
Helge å giver mange muligheder for kanoture. Fra Broby kan du ro helt til Kristianstad og derfra videre og således få flere dage til at gå på vandet. Men ingen siger at du skal starte her. Faktisk er Helge å blandt Sveriges 10 åer med længste ture. 105 km. med start i Småland, men med den længste strækning i Nordøstskåne. Der er ca. 10-15 overbæringer og en fos på ruten.
Kanoruten på Helge Å starter i det sydlige Småland ved Virestadsjön og går gennem de små bebyggelser i det Nordøstlige Skåne og løber ud i Osbysjön. Åen fortsætter derefter ca. 70 km ned til Åhus og Hanöbugten. I Möckeln kan der gøres afstikker til bl.a. Älmhult, men pas på ved blæsevejr over søen!
Jeg når frem – svedig, men ikke forpustet - til det aftalte sted, hvor mine kammerater venter på mig. Vi er midt i et anderledes eventyr: ”Aventyret Annorlunda”.
|
Klik for større billede |
Dræsinekørsel
Inden vor kanotur besøgte vi den nedlagte jernbane, hvor strækningen mellem Broby og Glimminge (12 km tur/retur) kan tilbagelægges på dræsinecykel. Dræsinen har 3 hjul og en lastflade på ca. 1 m2.
2 "mand" på hver cykle – forsynet med madkurv, drikkevarer og et tæppe til et hvil i skoven og man er klar til afgang. En voksen og to børn går an – men afhænger så hvilken proviant og øvrigt udstyr der skal med.
Børn kan/skal ikke køre dræsine alene.
|
Klik for større billede |
Dræsinen er ikke helt let at træde, så det er godt at kunne skiftes undervejs. Nu er det sådan at alle dræsiner er i standardstørrelse – dvs. nogle af os kan have svært ved at ”nå” pedalerne. Men det går an. Os der kører mod Glimminge har ”forkørselsret – forstået sådan, at de der er på vej tilbage til Broby må vige for os. Det betyder at dræsinen skal løftes af sporet og det er ikke lige let. Faktisk vejer den temmelig meget. Prøv at foretage et løft og en vending inden i tager på tur – så kender i betingelserne.
Turen går gennem skov og over marker, men der er også veje som sporet krydser. Kør langsomt frem til overskæringen – stå evt. af og skub dræsinen over.
Fremme i Glimminge kan du parkere dræsinen og overnatte i gamle togvogne. Eller du kan tage ud på andre aktiviteter. F.eks. kan du cykle, fiske eller tage en kanotur på Helgeå og så senere vende tilbage til dræsinen og cykle den retur til Broby.
Et særligt minde har jeg med hjem; Jernbaneselskabet Östra Göinge præmierer denne store bedrift med et diplom for på velfortjent måde at have trådt dræsine på jernbanen mellem Broby og Glimminge.
Men det er ikke helt ufarligt. Du skal sikre dig at bremsen virker – og det kan være hårdt at bremse og stoppe dræsinen – specielt når der kommer for megen fart på – ned ad sporets meget svage hældning. Pas på ikke at køre for tæt på den forankørende, da det giver et stød/ryk i dræsinerne, hvis de ramler sammen.
|
Klik for større billede |
Tømmerflåde på Helge å
Med udgangspunkt i landhandlen m.m. Denningarums Gard, der drives af Karin og Ulf Ivarsson, er der mulighed for den totalt afslappende tur på Helge å.
Denningarums Gård er et rigtigt udflugtsmål for børnefamilien. Her er bl.a. legeplads med trampolin, forskellige dyr, ænder, kalkuner, emuer, geder, hængebugsvin og meget mere, men her er også noget for de voksne. En rigtig landhandel, hvor det er muligt at købe friske varer. Det meste er egenproduktion dyrket på gården.
Og vi kan fiske, for Helge å er et udmærket sted for f.eks. gedde og aborre og her findes en dam (put & take) med ørred.
Vi kan leje kano og fiske derfra – og så er der tømmerflåderne.
|
Klik for større billede |
Og det skal vi prøve. Der kan max. være 12 på flåden – men så er pladsen også trang og der er i hvert fald ikke plads til at fiske!
Vi har i stedet for fået Karin til at lave nogle af gårdens lækkerier til os - røget kalkun og kartoffelsalat – naturligvis med grønt salat, tomater og agurker. Vi dækker op til frokost på tømmerflåden.
Ulf styrer flåden med en lille ekstrem lydsvag eldreven motor, der får tømmerflåden til at glide fremad, akkurat som et skib uden ror.
En rigtig afslappende tur kan du tage når du glider ned ad Helge å.
4-timer og du kan ikke blive ”væk”. Broen/dæmninger hindrer at man kommer for langt væk og på tømmerflåden er det ikke mulighed for at stå af undervejs.
Medens vi således stille glider op og ned ad Helge å, ser vi over os en glente, der søger vindens opdrift i de højere luftlag.
|
Klik for større billede |
Læs meget mere om Denningarums Gård og ham her - som jeg ikke kunne stå for.
Vejviser
Sted: Broby i Det nordøstlige Skåne
Årstid: Maj
RejseAvisen.dk var inviteret af Visitsweden.
| Se også... |
|
|