Isabella

13.9.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

På campingferie ved Skara Sommerland i Västergötland

Selv om langt de fleste af vores campingture foregår med telt, teltvogn, i campingvogn eller med autocamper, er det en gang imellem helt suverænt bare at pakke bilen og leje en hytte. Sådan skulle turen til Sverige også være denne gang. Sammen med vores venner pakkede vi vores syv personers bil på den helt klassiske måde.

Klik for større billede


Mændene foran, Mathias og jeg på næste sæde og Mette med lille Sigurd bagerst. Hele bilen fyldt med bagage, mad, grill med mere. Klar til afgang.

Sverige har meget at byde på og ligger i behagelig rejseafstand fra Danmark både til en hel ferie og en forlænget weekend. Vi kører efter spisetid, så børnene kan sove på vejen op, og fem timer senere holder vi foran de to reserverede hytter på Skara Camping og Sommarland i det svenske Västergötland.

Klik for større billede


Pladsen, der ligger lige mellem Lidköping og Falköping, er nabo til Sommarlandet, der både har vandland, motocrossland, tivoli, legepladser og grønne områder med restauranter.

Det som gør Skara hel ideel til familieferie er den bredde, der er på oplevelserne. Der er noget for en hver alder. Det betyder også, at selvom der er stor spredning på børnenes alder, kan alle få en god dag. Parken er opdelt i flere forskellige områder, der er tilpasset aldersgrupper.

I og med vores børn er under tre år går vi direkte efter området for de helt små børn. På vejen passerer vi motocrosslandet, hvor både store børn og voksne med action i blodet går til den. Vandlandet er ikke fyldt, men det skyldes nok primært vejret, for selvom det er begyndende sommer, er det ret koldt og tunge grå skyer truer med en regnbyge.

Klik for større billede


Vi glemmer dog alt om vejr og vind for de to små drenge styrer direkte mod små eldrevne lastbiler. De indtager hver deres ret og morer sig gevaldigt. Det er med møje og besvær, at vi får dem med derfra, selvom det hjælper, da de får øje på karrusellen og den store legeplads.

Der er fuldt fart på i flere timer, hvor vi forældre glæder os over at se de små boltre sig. Ind i mellem børneleg bliver der også tid til frokost. Vi vælger den lette vej på restauranten, men der er masser af områder, hvor man kan spise sin medbragte mad. På flere af dem er der opsat grill, som frit kan afbenyttes.

Klik for større billede


Det er overhovedet ikke noget problem at få Sigurd og Mathias til at sove om aftenen, hvilket giver os mulighed for at nyde en god flaske vin i ro og mag, mens bøfferne bliver klar på den medbragte grill. Vinden lægger sig og vi kan sidde ude hele aftenen, også selvom vi til sidst både har overtøj og hue på og til sidst sidder med dynerne rundt om livet.

Da det kort før midnat begynder at regne rykker vi op under det lille halvtag på den ene hytte. Vi sidder meget tæt, men det er hyggeligt og snakken går. Der bliver tid til alt det, vi ikke når så meget af der hjemme, hvor begge familier har travlt med børn, arbejde og huse.

Klik for større billede


Fakta

Pladsen har ikke så mange hytter, så der skal bookes i god tid i højsæsonen.

Rejseveje fra Sjælland er enten via Øresundsbroen eller Helsingør/Helsingborg og videre til Göteborg.

Fra Jylland går vejen over Frederikshavn til Göteborg og E20 mod Stockholm.

Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt