24.3.11

Af: Th. Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Sverige: Så fremmedartet - og dog så nær

Tag på fridagsoplevelser i fiskerlejet Arild på svenske Kullaberg i Skåne.

Antikvitet på Rusthållargården

Antikvitet på Rusthållargården


Det er ikke nødvendigt at bruge mange flyvetimer og penge på at få sig en miniferie eller weekend i fremmedartede omgivelser. En tur over Øresund kan gøre det. Kullen ligger kun tre kvarters kørsel fra Helsingborg med 20 minutters færgeforbindelse med Scandlines fra Helsingør er det nemt at nå.
Et par dage i fiskerlejet Arild på det romantiske Hotel Rusthållargården fra 1675 er et godt udgangspunkt for fridagene på Kullen.

- Her kombineres en unik hoteloplevelse i storslået natur med gastronomi ud over det almindelige, siger Rusthållargårdens danske salgs- og markedschef, Lars Brædstrup Holm. - Hotellet knejser over Arilds lille havn, og fra hotellet er der en formidabel udsigt over havbugten til Bjarehalvøen og en anden naturperle, Hallands Väderö. I nærheden ligger et par af Sveriges bedste golfbaner, St. Arilds Golfklubb og Mölle Golfklubb. Et par hundrede meter fra hotellet går man ind i Kullens naturreservat, hvor markerede vandrestier guider en rundt - helt til Mölle. Hvis gæsterne foretrækker at cykle, kan de låne cykler hos os. Det er let at komme frem stort set overalt i naturreservatet.

Svenskerne betegner ofte Kullen som et mini-Toscana. Området er fyldt med producenter af råvarer i meget høj kvalitet. Derfor er det let at få en gourmetoplevelse med sig hjem. Hotel Rusthållargården har modtaget flere udmærkelser og fine restaurationsanmelder.

RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?