Dayz Resorts

11.8.10

Af: Pernille Lykke Hansen Fotograf: Henrik Trygg
Bogmærk eller del
 

Sverige: Krebsegilde er populært blandt danskerne

Netop nu starter sæsonen for krebsegildet - Sveriges festligste højsommertradition. De seneste år har mange danskere fået øjnene op for en af Sveriges ældste madtraditioner med dens kombination af friske krebs, snaps, papirhatte og svenske drikkeviser.

Helan går, sjung hopp faderallen lallan lej

Helan går, sjung hopp faderallen lallan lej


For rigtig mange svenskere er det årlige krebsegilde – eller kräftskiva, som det hedder på svensk – et af årets højdepunkter, og hver svensker sætter hvert år et halvt kilo krebs til livs – i alt 4,5 ton om året. Men man behøver slet ikke at bo i Sverige for at få den helt særlige oplevelse, det er at deltage i et krebsegilde. For netop nu har også danskere mulighed for at sidde under en stor, gul augustmåne i skæret fra papirslygter med krebsemotiver og nyde de friskfangede krebs til en snaps, mens der synges med på drikkeviser til den lyse morgen.

Krebsene koges i en lage af vand, salt og dild, men spises kolde. Som tilbehør kan serveres brød, knækbrød og ost. Ved siden af maden er det en helt central del af traditionen ved krebsegilderne, at man drikker snaps og synger snapseviser under måltidet.

- Sangene plejer at være med til at skabe en fantastisk stemning til krebsegilderne. Hver deltager spiser
mellem 10 og 20 krebs, og skal det gå rigtigt til, skal der faktisk en snaps til hver krebseklo, man spiser – så
det kan blive endog meget ”hyggeligt” på en dejlig sensommeraften, hvor der er pyntet op med papirlygter, og deltagerne får farverige hatte og hagesmækker på, fortæller Anna Kron Boysen fra VisitSweden.

Se også...
Torre La Sal
Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt