Royal Caribbean

15.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Tømmerflåde på Klarälven, Värmland, Midtsverige

Vi er kommet til på Långbergets Sporthotell, der ligger ca. 13 km nordøst for Sysslebäck i den nordlige del af Värmland, der gennemskæres af den store elv Klarälven. Hotellet, der danner rammen for vore aktiviteter de næste dage, ligger helt ensomt på toppen af Långberget, 630 moh. og byder på en fantastisk udsigt udover de uendelige, skovklædte bakker, der lokker enhver vildmarksentusiast.

Instruktion i at samle en tømmerflåde

Instruktion i at samle en tømmerflåde


Tømmerflåde på Klarälven

Det er en råkold dag med regn i luften, da vi når frem til Branäs Eng på bredden af Klarälven.

Her møder vi instruktørerne fra Vildmark i Värmland, som skal hjælpe os med at bygge vores tømmerflåder. Vi er seks mand/kvinde på hvert hold til at bygge en flåde.

Et par træstammer er placeret oppe på engen og her vises hvorledes stammerne bindes sammen - uden at føre tampen af tovet gennem nogen steder! Alt bindes sammen ved at lykken på tovet føres over - rundt tom - og bag om - andre stammer og fæstnes godt.

Foden sættes på og der strammes til med et ryk. Og det ser nemt ud, når de rutinerede instruktører demonstrerer, men kan vi selv huske alt dette?

Helt let er det ikke, men med lidt hjælp går det

Helt let er det ikke, men med lidt hjælp går det


Masser af tømmerstokke

Bag os ligger tømmer nok til at beskæftige et dansk savværk flere dage og træmasserne virker uoverskuelige. Flere tusinde tømmerstokke ligger fint opstablet.

Holdene er inddelt og nu går der nærmest konkurrence i at få bygget tømmerflåderne hurtigst muligt.
Og vi skal have to mand ud i elven for at bygge selve flåden - dvs. snurre tømmerstokkene fast. De hopper i de store støvler og går ud i vandet.

Vi andre udvælger tømmeret og bærer/triller stokkene ned til dem. Først de største. Alle er næsten lige lange, så det er de tykkeste vi skal bruge til nederste lag på tømmerflåden.

I dag skal vi kun bruge en mindre flåde, så ca. 15 tømmerstokke til hvert lag skulle være tilstrækkeligt. Skulle vi have været på en flere dages tur ned ad Klarälven, skulle tømmerflåden have været større, så der også kunne være et opslået telt ombord.

Stille glider vi ned ad Klarelven

Stille glider vi ned ad Klarelven


Flere lag tømmer - og så afsted

Naturligvis kniber det lidt med at få snurret korrekt! Men heldigvis er her flere instruktører, der hele tiden sikrer, at bygningen sker korrekt.

Vi skulle jo nødigt have at alt tømmeret glider fra hinanden midt ude på Klarälven, når vi først er kommet afsted.

Da første lag er fastgjort lægges et lag af mindre tømmerstokke på tværs - og nu går det straks meget hurtigere. Det er lige før at vi på landjorden ikke kan følge med i at levere tømmer hurtigt nok!

Så tredje lag. Igen på tværs. Og så endelig rælingen. Faktisk går der ikke meget mere end en time med at bygge tømmerflåden. Men nu har vi også oparbejdet et godt teamwork i gruppen.

Redningskrans, kasse med flydeveste, åre og forplejning kommer ombord og vi er parate til at sætte fra land. En lang stage er uundværlig og benyttes til at sætte fra og stage os ud i Klarälvens medrivende strøm.

Udsigt til skovklædte fjeldsider

Udsigt til skovklædte fjeldsider


Stille flyder Klarälven

Tro nu ikke, at vi nu kan lade naturen bestemme og så bare sætte os til at slappe af!

Flere af Norges fjelde ligger på bunden af Klarälven! Måske ikke helt, men faktum er, at der føres en masse materiale med helt fra Norge (Klarälven, der er ca. 600 km lang, løber fra Sverige ind gennem Norge, inden den igen drejer sydpå ind i Sverige) og dette materiale lægger sig som sandbanker i elven. Er vi ikke vågne og kommer for tæt på en sådan sandbanke, kan vi risikere at sidde fast.

En af de øvrige tømmerflåder ”sover i timen” og må stage sig et par hundrede meter tilbage, inden de igen kommer fri og på dybt vand. De bruger mere end en halv time på ”projektet”.

Men vi andre kommer ud i strømmen - og her er virkelig strøm. En gang i mellem er det nødvendigt at padle lidt og få rette op på tømmerflåden. Men ellers er det nu bare om at slappe af, få sig en kop kaffe og lidt kanelkage til - og så bare lade sig glide ned ad elven.

Det er godt nok lidt irriterende at se fiskene springe op omkring os - som om de godt ved, at vi ingen fiskestang har med os og derfor tør vise os hvor mange de er!

Bæverhule

Bæverhule


Bæverhuler

Inde langs bredden svømmer ænderne med deres unger og en enkelt lom ser jeg også, men den dykker, da vi nærmer os og kommer først op igen langt væk fra os.

Inde ved bredden kan jeg se mange afgnavede birkestammer. Bæverne er her. Vi ser da også en enkelt bæverhule, men driver hurtigt forbi.

Så længe vi holder os tre personer i hver sin side af flåden, er ”gulvet” helt tørt og vi kan sidde på bunden og slappe af. Men så snart en af os bevæger sig over i den anden side, krænger flåden og der kommer vand ind på gulvet.

Nogle har valgt at sidde barfodet, men det er koldt - også fordi det nu er begyndt at regne.

Vi rammes af en regnbyge

Vi rammes af en regnbyge


Grundstødning

For at få varmen tager én den lange stage og vil stage os lidt frem, men den kan ikke nå bunden!

De andre flåder ligger dels foran, dels bag os og vi kan se, at kreativiteten er stor hos flere af dem. I vor medfølgende udstyrskasse ligger en presenning i plast. Nogle forsøger at lave et halvtag ud af presenningen, således at de kan komme i læ af regnen. Andre pakker sig ind under presenningen - og ser så ingen ting!

Synd - for selv om det regner, er Klarälven et typisk levn fra forrige istid. Med sine stejle fjeldskråninger på begge sider af dalen og med elven snoende sig nede i midten er det let at forestille sig, hvorledes isen har været presset ned her og at smeltevandet i tusindvis af år har formet landskabet.

Så ser jeg pludselig, at elvens bund ligger lige under tømmerflåden. Vi er ved at gå på grund på en sandbanke. Hurtigt får vi etableret er rohold og som gale padler vi i den ene side, hvilket blot får tømmerflåden til at dreje omkring sig selv, medens strømmen fører os videre ind mod banken. Stagen bliver grebet og med et par vældige tag kommer vi igen ud på dybt vand og strømmen tager os igen ned ad elven.

Vores tur er ”kun” på fire timer og ved opsamlingsstedet er der lagt en bøje af tømmer ud i elven, som vi langsomt glider ind i.

Da vi igen har land under fødderne, skal flåden adskilles og det går meget lettere. Det er blot tovet, der skal løsnes og træstammerne skubbes i vandet. Heldigvis skal vi ikke løfte tømmeret ud af vandet!

Anders Wiss fortæller om Klarälvens historie

Anders Wiss fortæller om Klarälvens historie


Om tømmer på Klarälven

Medens vi spiser og kogekaffen brygges på den knitrende ild, fortæller vildmarkskonsulent Anders Wiss om Klarälvens historie og brug.

Gennem hele 1800-tallet var der stor efterspørgsel på træ - dels til papirfremstillingen, men også efter det rå tømmer.

Om vinteren arbejdede skovhuggerne fra mandag morgen til lørdag aften og kunne klare to - seks træer pr dag. Hele vinteren boede skovarbejderne og hestetrækkerne i skoven. Det var hårde tider. Træet skulle fældes, sidegrenene fjernes og stammen afbarkes, hvilket foregik manuelt. Dengang fandtes ikke jernbane eller veje, hvorpå tømmeret kunne transporteres.

De store træstammer, der skulle til savværket var omkring fem meter lange og vejede ca. 400 kg, medens de små til papirfabrikken kun vejede ca. 70 kg.

På slæder trukket af heste, blev tømmeret så slæbt hen til en bæk eller helt ned til elven. Her blev tømmeret stablet på isen. Alt dette skulle ske inden foråret satte ind og sneen smeltede.

Når foråret så kom og isen smeltede var tømmeret klar til den lange rejse mod Karlstad.

Nu skulle tømmermændene sikre at træet kom godt ned ad elven. Mændene fulgte tømmeret og med deres store stager med krog (flottarhake) kunne de styre træstammerne medens de sprang fra stamme til stamme. Tømmeret skulle gennem fossende vandfald, forbi kraftværk og over søer. Et hårdt og meget vådt arbejde. Kun få mennesker mistede livet ved dette hårde arbejde. Fra barnsben lærte de kunsten at balancere på drivende tømmer.

På denne dagstur har vi intet telt på flåden

På denne dagstur har vi intet telt på flåden


5.000 ansatte i tømmerindustrien

For at koordinere hele denne industri blev ”Flottningsföreningen” etableret i ca. 1830 af skovejere og industrien. Foreningen sikrede at tømmeret kunne komme sikkert og hurtigt frem gennem at bygge veje, huse, få lavet dæmninger og renset elven for forhindringer.

I 1950 havde foreningen omkring 5.000 ansatte og der blev transporteret ca. 20 mio. tømmerstokke svarende til ca. 1.000.000m3 træ ned ad elven.

Klarälven var den sidste elv i Sverige og i Skandinavien, hvor der blev transporteret tømmer. Den sidste transport på Klarälven skete i 1991 og Klarälvens Flottningsförening blev nedlagt i 1996.

Nu foregår træfældning, afgrening, afbarkning i en håndevending med store maskiner og transport sker i store lastbiler. I højsæsonen kører der en lastbil fyldt med træ ind på en af fabrikkerne hvert minut - døgnet rundt!

Tamarit Parc Resort
Primo Tours
Subaru
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt