Royal Caribbean

28.10.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Vintercampingtur til Orsa Grönklitt i Dalarna (1/2)

Vinterferie er herligt og behøver på ingen måde kun handle om at stå på ski og slet ikke, hvis man kører til Orsa i Darlarna, hvor vinterferien også kan dreje sig om mange andre vinteraktiviteter så som hundeslæde, Vasaløb og et besøg i verdens måske mest imponerende rovdyrspark med bl.a. bjørne.

Orsa i Darlarna

Orsa i Darlarna


Mora er kendt for det årlige Vasaloppet (Vasaløbet) som ca. 15.000 deltager i hvert år

Mora er kendt for det årlige Vasaloppet (Vasaløbet) som ca. 15.000 deltager i hvert år


Spændende Mora med Vasaløb og meget mere

Mora er den største by i området og har godt 11.000 indbyggere. En gang om året – hel nøjagtigt første weekend i marts, valfarter flere tusinde til byen for at følge med i det årlige Vasaloppet, der er en 90 km lang skikonkurrence i klassisk langrend.

Mere end 15.000 deltager og det gør det til en af verdens største langrendsbegivenheder.

Gustav Vasa - svensk konge i 1523

Gustav Vasa - svensk konge i 1523


Markerer den klassiske rute fra Sälen til Mora

Løbet markerer den klassiske rute fra Sälen til Mora til minde om de to skiløbere, der ledte efter Gustav Vasa for at få ham til at samle folket og drage mod Stockholm og kæmpe for Sveriges frihed.

Det er mere end 400 år siden og historie, når det er bedst. Gustav Vasa vandt og blev svensk konge i 6. juni 1523.

Anders og Emma Zorns hjem

Anders og Emma Zorns hjem


Anders og Emma Zorns værker

Mora er dog meget mere end Vasaløb. Den anerkendte svenske maler Anders Zorn blev født i Mora i 1860.

Hans private hjem er en del af det store og omfattende museum med hans mange værker.

Hustruen Emma Zorns værker kan også ses på både museet og i det private hjem.

Långbryggan med udsigt til istårnet som ændrer form og højde hvert år når frosten melder sig.

Långbryggan med udsigt til istårnet som ændrer form og højde hvert år når frosten melder sig.


Udflugt til Rättvik

Ca. 50 kilometer fra Orsa ligger en anden hyggelig by, Rättvik, der for det første er kendt for sin smukke placering direkte ned til Siljansøen, men også et mindre skianlæg lige uden for byen.

Rättvik er også kendt for verdens længste badebro og måske verdens længste trækonstruktion.

Långbryggan er 628 meter lang og går fra stranden og direkte ud i Siljansøen. Helt ude for enden af broen er der en anlægsbro. Den første bro blev konstrueret i 1896. Den bro som er her i dag blev indviet på Sveriges nationaldag 6. juni 1992.

Fra broen er der en flot udsigt til det højt istårn, der bliver til i løbet af vinteren og hele tiden ændrer form og højde alt efter hvordan vejret arter sig.

Julemanden bor altså ikke på Grønland har Anne-Vibeke erfaret

Julemanden bor altså ikke på Grønland har Anne-Vibeke erfaret


Et besøg i Tomteland

Tomteland ligger dybt inde i skoven og allerede før ankomst bliver man advaret på landevejen om at der er fare på færde.

Tomte betyder nisse og det store nisseland er fyldt med arbejdsomme og sjove nisser, men også selveste julemanden, er flyttet hertil. Jeg troede nu han boede i Grønland?

Der er virkelig hyggeligt i de små huse hvor julemanden og alle hans små nisser har travlt med forberedelserne til næste jul.

Der er gjort utrolig meget ud af dekorationerne ude som inde. Og så forlyder det, at hele området er fyldt med magiske kæfter. Udenfor er der også hyggeligt. Her er der også folde med både rensdyr og elge.

Man kan også opleve trolde i Tomteland.. her er et par af de frække trolde

Man kan også opleve trolde i Tomteland.. her er et par af de frække trolde


Tæt på trolde, elge og rensdyr

Hele denne magiske verden er for både store og små, og hvis man vil opleve mere end nisser og julemanden, så er der et helt område med feer, hekse, trolde og drager. Og her går det vildt for sig.

I den store cafe kan man afslutte besøget med lidt godt til ganen, underholdning og besøge julemandens kontor. Det er der mange der sender et postkort hjem eller aflevere sin sut til julemandens suttetræ.

Man kan også aflevere sin ønskeseddel og krydse fingre for at man har været sød nok til et besøg af julemanden juleaften.

Tamarit Parc Resort
Outwell
Torre La Sal
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt