Sverige: White Water Kajak - en våd og vild oplevelse!

Klik for større billede

Fredag aften og alle er ankommet til en skøn ødegård i Blekinge, relativt afsondret fra resten af verden. Ødegården består af en privat bolig, nye dasser og en næsten færdigbygget samlingslade – alt indhyllet i en skøn duft af frisk træ. Regnen siler stille ned – det lover ikke godt for resten af weekenden. Efter et par hyggelige timer i laden kravler vi i teltene; En vis nervøsitet præger os nybegyndere…..der er stadig en hel nat til vi finder ud af hvad det drejer sig om!

Godt i gang

Lørdag morgen, regnen er heldigvis dampet af, og sammen med kogekaffen og morgenmaden forbereder vi os på dagens oplevelser. Tøj, tøj og mere tøj pakkes sammen – temperaturen ligger omkring 10 grader – vandet nok et par grader mere. Vi er to nybegyndere, én der har været på et kursus tidligere og én ”garvet” og dertil vores instruktør Jakob Hertz, der ejer firmaet FarOut. Afgang fra ødegården og snart efter ankomst til vores legested for de næste par timer.

Af med tøjet – og så i gang med dagens første øvelse: At iføre sig alt grejet og helst i rette rækkefølge. Superundertøj, uldsokker, fleecetrøje, våddragt, spraydeck, padlejakke, redningsvest, hue, hjelm og næseklemme bekvemt indenfor rækkevidde. Selv om lufttemperaturen ikke er steget – så er den indvendige varme vendt tilbage af denne øvelse.

Og så til kajakkerne! White Water Kajakken er ikke bare en havkajak eller turkajak – nej, det er et torturinstrument! En relativ kort kajak, som næsten skal sidde formstøbt om en. Når den er rigtigt indstillet skal fødder og ben helst sove (for os begyndere, i hvert fald) – så passer den i indstillingerne.

Klik for større billede

Derefter afgang med kajakken på skulderen – et lille stræk ned forbi broen. Og så endelig i kajakken: Lægger den på bredden, sætter sig i og så møver man sig ud i vandet - let og elegant – det gik meget godt. Startede stille og roligt med at ligge og vippe lidt rundt, hvorpå det var tid til (ohhh skræk) de obligatoriske tre kæntringsøvelser for alle os novicer. Der skulle sørme samles lidt mandsmod inden den første vippede sig i baljen - tillokkende var vandet ikke ligefrem. Uklart og mudderbund – men ingen vej uden om: En efter en fik vi taget os sammen – vippede i – på land igen – tømme kajakken – og så: Næste omgang. Ærligt talt, var det dog ikke nær så slemt som forventet - men vi var jo også på stille vand!

Endelig var kæntringerne indøvet ”tilstrækkeligt” – og vi gik i gang med at øve forskellige padle- og styretag. De små playboats er meget manøvredygtige og reagerer lynhurtigt på alt - hvad vi gjorde galt. Stille og roligt introducerede Jakob os til de forskellige tag og manøvrer, som sku’ være nødvendige for at klare os i lidt mere uroligt vand.

”Sweep – sweeeeeeeep til venstre!” og ”Padl!!!” rungede mange gange gennem Mörrumsåen denne formiddag - som om man ku’ tænke på det, mens man sku’ holde sig på rette kurs. Fagtermerne blev grundigt forklaret – men desværre virkede det som om, at vi glemte dem, så snart øvelserne var forbi – der var MEGET at tænke på når det hele skulle sættes sammen, og vi samtidig skulle fremad i det strømmende vand. Med lidt koncentration fik vi dog færget os over til modsatte bred – i heftigt (synes vi på det tidspunkt) strømmende vand. ”Eddy’er, eddyline, løft højre knæ, sweep i venstre side” - det fortsatte – indtil vi ved 13-tiden var godt møre i kroppen – især i benene der sov, skuldrene der værkede og hænderne, der var iskolde. Op af vandet – bære kajakkerne ned til bilen – tørt tøj på – og så dejlig varm kaffe og te sammen med det store kolde bord, nydt på landjorden.

Ufrivillig dukkert – igen!

Grønlændervendinger er ikke for nybegyndere, måtte Kristine sande, da hun efter frokost kastede sig i bølgerne to gange på under 10 minutter. Det blev (overraskende nok?) kun til halve grønlændervendinger i strømmen – og dertil et par ufrivillige svømmeture. Og fy for pokker: Strøm og forestillingerne om alt det uhyggelige ”dernede i dybet” gjorde ikke ligefrem disse ukontrollerede kæntringer til noget at råbe hurra for! (Kunne måske tyde på en anelse vandskræk?) Det eneste gode ved den del var, at neglene blev vældigt rene og pæne af alt det vand!!

Endnu et par timer gik på vandet - inden bilen blev pakket, og vel tilbage ved telte, ødegård og tørresnor!! - atter iklædt varmt og tørt tøj - begyndte vi på middagsretten tilberedt på grill og bål, selvfølgelig. Nydt blev det! Mørbrad med lækkert paella-pasta-grønsags-tilbehør og salat fyldte godt op i vores slunkne maver. Efter middagen rykkede vi til bålstedet hvor Jakob tændte et herligt, stort og godt varmende bål. Efterhånden som stjernerne rykkede frem på himlen begyndte vores trætte kroppe at skrige på soveposen - og der gik ikke lang tid efter mørkets frembrud, før vi lå mætte og varme i teltet.

Klik for større billede

Debut i fosserne

Søndag morgen skinner solen og vi vågner af varmen i teltet. Det lover godt, for så sjovt er det jo ikke, at alt er klamt, koldt og vådt når man skal være ude hele dagen. Efter det helt store morgenbord ... og kaffe, er kræfterne vendt tilbage. Bortset fra at man er øm de mest mærkelige steder: Der hvor man havde båret kajakken på skulderen, og i armene af at ro – selvom vores instruktør fortalte at det var tegn på at vi brugte de forkerte teknikker (den tror vi på!) Tøjet har hængt til tørre natten over, men våddragen er stadigvæk... våd. Men det er rart at starte med tørt undertøj – havde vi tænkt os om, havde vi medbragt fire sæt superundertøj!

Søndag skal vi padle godt 3 km på Mörrumsåen fra Svängsta og ned til den for os begyndere frygtindgydende fos Vittskövle. For kursets to begyndere som havde ”kyllinget ud” lørdag eftermiddag inden det rigtigt gik løs med fossene, var søndag formiddag ilddåben i fossejlads!

Først den sædvanlige øvelse med at skulle iføres alt grejet. Vi mærkede at vi begyndte at kunne finde ud af det. Kajakken føles ikke længere kun som et torturinstrument strammet om kroppen, men vi begynder at værdsætte den fine føling man får heraf. Og så starter dagen med en vandrutchebanetur: Kajakken på toppen af en skrænt ned mod åen, skubbe fra... ruuuutsch og plask! Dagens padling kan begynde!

Van-d-vittige instinkter

Vi startede med repetition af styretag på stille vand, rart for os der trods alt ikke havde prøvet det før. Herefter øvelser med det, der er sværeste for os begyndere: At passere de såkaldte ”eddylines”, de strømlinier der opstår, hvor strømmende vand møder det stillestående vand, der for eksempel kan være i ”lommer” langs bredden eller bag sten ude i åen. Man padler for fuld kraft, og rammer eddylinen og løfter op i den side der gør, at det modstrømmende vand kommer ind på bunden af kajakken. Instinktet fortæller – af ukendte årsager – at man skal gøre det modsatte. Og sker det, ryger man under, og pludselig ligger man med hovedet nedad i mørkt, koldt, strømmende vand og skal huske hvordan man nu kommer ud af en kajak, der sidder stramt om en. Alle ufrivillige vandgange om lørdagen skete i eddylines!

Efter øvelserne går det derudad, ned ad Mörrumsåen mod første fos: Man kunne høre den før man så den, rundt om hjørnet svingede man - og der ser man det hvide skum på horisonten. GYS! Febrilsk spørger vi instruktøren Jakob om der var noget vi skulle huske på, det var der (stadigvæk) ikke, andet end at holde kajakkens næse nedstrøms og at blive ved med at padle: Når pagajerne var i vandet, er kajakken mere stabil! Så rammer vi fossen. Det første man gør, er selvfølgelig at holde op med at padle! Padl padl padl råber Jakob, og man husker at få padlet igen, inden man laver det for begyndere klassiske airbrace, hænderne i panik op over hovedet igennem fossens største bølge!! Men snart kommer overskuddet tilbage, og man begynder at føle at man kan styre kajakken udenom de største sten og grene, og pludseligt er det også sjovt at ramme bølgerne med et ordentligt plask! Inden man får set sig om, er man ude af fossen, og der må jubles, for ingen røg i vandet!

Næste udfordring er en stenbro med to smalle åbninger, som tvinger vandet igennem med en frygtelig fart. Det giver en kraftig ”eddyline”, og der trænes igen de svære kryds af denne grænse, men det er tydeligt at mærke at man er mere fortrolig med båden nu og tør lidt mere end man gjorde da man lagde ud!

Klik for større billede

Gratis underholdning

Formiddagens sidste fos er både længere og sværere end den første. Vi har gæster: En større gruppe svenskere har taget opstilling og finder videokameraerne frem idet de får øje på os. Vi gir’ den hele armen igennem fossen! På et tidspunkt råber vores instruktør, at vi skal udenom en stor sten, der gemmer sig i vandet. Jeg ænser ikke hvad han mener, men pludseligt lyder der et KLONK, stenen rammes, men jeg glider heldigvis af, og videre igennem en stor bølge! Nok giver vandets strømningsmønstre et hint af hvad der sker under overfladen, men som begynder går det aaaaalt for hurtigt til at man kan nå at reagere. Men vi har dog fået et helt andet syn på strømmende vand i løbet af kurset!

Snart er det slut, og en sidste udfordring er at komme ud af hovedstrømmen og ind i en rolig eddy, hvor kajakken trækkes på land. For de af os som ”kyllinger ud” af eftermiddagens største prøvelse, den store fos Vittskövle, er det slut her. Forude venter en god frokost og bagefter skal de mere erfarne padle fossen som er turens sværeste. Outsites udsendte agerer i stedet fotografer og fra gode udsigtspunkter sidder vi og betragter det strømmende vand og drømmer om de ruter vi selv havde taget, såfremt vi havde modet til at padle igennem. Men det har vi måske næste gang?

Skøn natur

Mörrumsåen er et paradis for laksefiskere og i perioder og på visse strækninger meget besøgt og befærdet. Langs åen går Laxeleden, en vandrerute afmærket med blå pæle og som giver mulighed for endnu flere oplevelser langs åen. I det hele taget var området en skøn blanding af rigtig svensk øde natur, et rigt dyreliv og ægte svensk landidyl med pæne, velholdte træhuse.

I området så vi oddere, masser af fugleliv (blandt andet ynglende gæs) – og mon ikke, der var en fisk eller to, der så os? Lørdag havde vi en heftig obs lige ved ødegården: En stor, voksen elgko – der studerede en kajakroer før morgenmaden!

FarOut’s kursuscenter ligger midt ude i skoven og kun 150 km fra Malmö - og med godt 400 meter til Mörrumsåen, er det et perfekt sted for kajakkurser og arrangementer tæt på (læs: i) naturen. Grunden er godt 5000 kvadratmeter og byder på bålplads, grillplads, teltpladser og parkering. I samlingsladen bliver der plads til 30 personer.

Klik for større billede

FarOut.dk

Er du også til aktionsprægede sportsgrene, så kan vi varmt anbefale FarOut, der tilbyder en bred vifte af aktiviteter for både nybegyndere, erfarne og firmaer, der bare vil have ”en på opleveren”.

Begynderweekendkurser i WW-kajak holdes i Blekinge og ugekurser i Sydfrankrig, Sverige og Norge.

Vi var på begynderkurset i White Water Kajak, som FarOut afholder gennem hele sommerhalvåret og glemmer sent denne Wild White Water Weekend i kajakkerne!

- spring ud i det våde!