Royal Caribbean

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Tag dine børn med ud at spise

Vi har altid haft den holdning at Mathias skulle kunne tages med alle steder og det er gået over alt forventning. Vi prøver samtidig også at tænke på hvordan vi gør, så det ikke går ud over andre. F.eks. på restaurant, hvor andre sidder og måske har gang i en romantisk middag osv.

Klik for større billede


Omvendt er der også meget stor forskel på hvor velkomne børn er, de steder man kommer. Det kan umiddelbart være svært at forstå, at nogen ikke på den måde byder børn velkomne, når man nu står der med sin guldklump på armen, men det er også helt ok, at man gerne vil have en anden type restaurant.

Og til disse steders forsvar skal også siges, at børnefamilier kan fylde enormt meget i dag – både plads- og lydmæssigt.

Klik for større billede


På vejen til Toscana skiftede vi meget mellem at spise i campingvognen og på tankstationerne. Nogle gange bliver man bare så træt af cafeteriaernes mad.

Omvendt må jeg sige, at på samtlige spisesteder, hvor vi kørte ind, var der gode børneforhold. Adgang til højstol, puslerum og mange gange et areal med legesager.

Klik for større billede


På vores stop lidt nord for Kassel spiste vi frokost på en bjergrestaurant i 1.000 meters højde. Vi blev budt velkomne at ”Die Mutter”, som straks fandt højstol og legesager til Mathias.

Havde vi ikke selv haft mad med til ham, havde hun helt sikkert ville tilberede noget specielt til drengen. En dejlig service og herligt at møde folk, som er så glade for børn. Det er de fleste nu.

Klik for større billede


Da vi kom til Italien fandt vi mindst lige så gode forhold på både restauranter og tankstationerne. På et af vores første stop lidt nord for Verona, hvor vi spiste frokost, måtte ”La Senora”, der passede dametoilettet lige bruge et par minutter på at lege med Mathias. Det var ikke meget vi kunne tale om, men ”gagagluglu” og et smil er også meget internationalt.

Klik for større billede


Vi ankom 3 timer senere til Firenze pga. af kø de sidste 30 kilometer, så det var ved at være ret sent. Vores amerikanske venner, som ventede på os dernede, havde bestilt bord på et af områdets bedste spisesteder.
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg havde mine betænkeligheder ved at slæbe Mathias med på restaurant så sent om aftenen. Det var allerede langt over hans sengetid.

Vi havde kørt hele dagen, så hvornår ville hans grænse været nået?  Og hvordan var forholdene på denne fine restaurant. Men det var slet ikke noget problem, hverken for Mathias eller spisestedet. Vi blev budt velkomne og fik rokeret rundt, så der blev plads til barnevognen. Mathias fik sin flaske og faldt straks i søvn, så vi andre kunne sidde og nyde et delikat måltid med alverdens specialiteter fra det skønne Toscana.

Klik for større billede


Alle dage i Toscana spiste vi både frokost og aftensmad på restaurant. Alene af den grund at vi elsker italiensk mad, og vi skulle inspireres så meget som overhovedet muligt. Ikke et eneste sted blev vi afvist med barnevognen, og mange steder var der nærmest træf.

Vi mødte utrolig mange italienere, der også tog deres børn med på restaurant. Også selv om det var sent. Flere steder undrede de sig nærmere over, at vi spurgte om det var ok. ”Selvfølgelig, selvfølgelig” svarede tjenerne med et smil.

Generelle tips til ar gå ud med børn:
• TIDSPUNKTER: Prøv at planlægge besøget på restauranten så vidt muligt efter de rytmer man ved barnet/børnene har. Måske spise dem af hjemmefra, hvis man gå sent ud osv.
• EN GOD IDE: At den ene går ind og spørger om det er ok f.eks. at tage barnevogn med før man går ind.
• REJSEHØJSTOL: Kan fås i flere forskellige varianter, men er en god ting at have med når man går ud. Selvom mange steder har højstole, er det ikke alle. Hvis der er plads til barnevogn kan den også bruges.
• PUSLETASKE ELLER RYKSÆK: Det er en god ide at tage en rygsæk eller pusletaske med til alle de ting man har med til den lille.
• TANKSTATIONER: De fleste tankstationer med spisested har også puslerum. Mange af dem var rigtig fine. Andre steder lå der ”bare” et underlag.
• HUSK: Snyd ikke dig selv for en gastronomisk oplevelse på en ferie, fordi du ikke tror, at børnene kan opføre sig ordentligt. Start for det første med at tage dem med fra små og tag noget med som kan beskæftige dem. F.eks. malebog eller andet. Prøv dig frem, og i værste fald gå eller spis på skift.

Torre La Sal
Subaru
Tamarit Parc Resort
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt