Subaru

1.1.17

Af: Lasse Løndahl Henriksen Fotograf: Lasse Løndahl Henriksen
Bogmærk eller del
 

Phuket - danskernes foretrukne rejsemål i Thailand

Phuket er en af danskerenes foretrukne rejsemål i Thailand. Øen, der er den største ud for Thailands sydkyst, byder udover sol og strand, på mange spændende kulturelle oplevelser.

Den 45m høje Buddha statue der skuer ud over Phuket by, er ikke lige sådan at overse

Den 45m høje Buddha statue der skuer ud over Phuket by, er ikke lige sådan at overse


Den store Buddah statue

Den største by på øen, er Phuket by, hvor man kan komme tæt på Thai'ernes hverdag. Byen med dens charmerende bygninger i gammel kolonistil, byder på mange historiske oplevelser.

F.eks. bør man se den gamle guvenørbolig, der også fungerede som kulisse i filmen Good morning Vietnam, med Robin Williams i hovedrollen. Samtidig er Phuket by et af de mindre turistede områder på øen.

En af de seværdigheder man ikke bør snyde sig selv for, når man er på Phuket, er den store Buddha statue, lidt nord for Phuket by.

Den 45m høje marmor statue kan ses på lang afstand, og når man kommer op til statuen, der er placeret på en bjergtop, i 400m højde, har man en uovertruffen udsigt over hele øen. For foden af statuen er der et buddhistisk tempel, hvor man kan blive velsignet af de lokale præster, og donere til vedligeholdelsen af statuen.

Templet ved Promthep Cape hvor de lokale ofrer træelefanter til guderne

Templet ved Promthep Cape hvor de lokale ofrer træelefanter til guderne


Et meget religiøst land

I det hele taget findes der mange buddhistiske templer i Thailand, da ca 95% af befolkningen er buddhister.

Få hundrede meter fra øens sydspids ved Promthep Cape, finder man en af de mere interessante templer, hvor de lokale ofrer elefantfigurer og beder til guderne.

Man kan finde mange spændende ting på de lokale markeder

Man kan finde mange spændende ting på de lokale markeder


De lokale markeder er et besøg værd

Udover de mange strande på Phuket, kan det også anbefales at tage en tur forbi en af de lokale markeder, og opleve de spændende farver, lugte og smagsindtryk de tilbyder. De lokale markeder er også en godt sted at komme tæt på de lokale.

Der er farverigt på markedet, med slagterkonen der sidder midt i kødet, krabbesælgeren der forsøger at holde styr på de levende krabber, de mange kryderier og de mange glade thaier. De er venlige og vil gerne snakke, på trods af at deres engelskkundskaber til tider kunne være bedre.

Den gamle guvenørbolig i Phuket by har blandt andet fungeret som kulisse i filmen Good Morning Vietnam

Den gamle guvenørbolig i Phuket by har blandt andet fungeret som kulisse i filmen Good Morning Vietnam


Campingferie 650,-
Primo Tours
Outwell
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt