12.10.12

Af: Anne-Vibeke Isaksen
Bogmærk eller del
 

Tivoli 2012: Efterårsferien i uhyggens tegn

Efterårsferien står lige for døren og det betyder at Tivoli i København tager hul på Halloween, med store græskar og uhyggelige, næsten levende figurer.

Oplev de mange græskar, store som små, samt de uhyggelige væsner i Scaryområdet i Tivoli

Oplev de mange græskar, store som små, samt de uhyggelige væsner i Scaryområdet i Tivoli


Gys og gru i Scary Silden

I år bliver Halloween-sæsonen i Tivoli udvidet med en ekstra uge, hvor gæsterne inviteres til hyggelig uhygge i dagtimerne, og som noget nyt lanceres et uhyggeligt Scary-område for alle over 12 år efter kl. 18.

Der er både lagt op til Halloween i Tivoli med hyggelig uhygge med græskarudskæringer, hekseshows for de mindre og meget scary uhygge for de unge. Oplev hele 19.600 græskar i alle størrelser, hekse, Tivoli-Garden og fugleskræmsler indhyllet i spindelvæv.    

Fra kl. 18 bliver Skærsilden omdannet til Scary Silden, hvor man på sin vej møder dystre karakterer fra Tivolis historie, samtidig med man udsættes for overrumplende gys fra nærgående genfærd og klassiske chokeffekter. Mange af effekterne er udviklet i samarbejde med amerikanske specialister i gys, gru og animatronics, der er en slags mekaniske dukker med digitale effekter. Det er gennemført og meget uhyggeligt.

I haven findes 40 handelsboder med alt fra kunsthåndværk, pandekageboder og lækre men scary flødeboller fra Spangsbergs Flødebollefabrik.

Tivoli igen vært for DM i kæmpe græskar

Sidste år kunne Ivar Lund fra Hjørring fejre sejren med et græskar på 288,2 kilo. Han var overraskende lidt skuffet, fordi han havde sat næsen op efter at slå den gamle DM rekord på 335 kilo. Men 288,2 kilo er nu heller ikke at kimse af, og der er ingen tvivl om, at vindergræskaret fra 2011 var det hidtil største nogensinde set i Danmark – bare ikke vægtmæssigt.

Det bliver spændende at se hvem der løber med sejren og ikke mindst om DM rekorden fra 2008 på 335 kg endelig bliver slået i år.

DM i kæmpegræskar finder sted d. 13. oktober foran springvandet på NIMB.

Se også...

Snapvideo: Halloween i Tivoli 2012 - masser af heksetryllerier

12-10-2012

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt