Royal Caribbean

14.4.17

Af: Rasmus Schønning Fotograf: CzechTourism
Bogmærk eller del
 

Grønne fodspor i Prag

Prag er blevet et yndet rejsemål for dem, der elsker vegetarisk mad og bondemarkeder. Oplev en ferie fyldt med kærlighed, integritet og respekt for naturen.

Prag

Prag
Fotograf: COEX.cz


Bæredygtig turisme

I de seneste år er mange af os blevet mere bevidst om vores ansvar for miljøet, også når vi er på ferie. Ideen om en bæredygtig turisme symboliseres bl.a. ved den smukke parole ”efterlad intet og tag kun billeder”.

I Prag er der mange muligheder for en ferie med god samvittighed. Gå på oplevelse og find en hel ny side af byen, både når det gælder oplevelsesture, restauranter eller hoteller.

Hotel Mosaic House

Hotel Mosaic House
Fotograf: CzechTourism


Tips for grønne hjerter

Mosaic House blev åbnet i Prag i 2013 og er et moderne boutique hotel, som er tegnet af den tjekkiske arkitekt Tereza Koucká.

Under rekonstruktionen af en ældre bygning fra 1935 har Koucká indarbejdet moderne bæredygtige teknologier som solceller, lavenergi belysning, low flow toiletter, elektriske skodder, vandbesparende brusere og det første recirkulationssystem for spildevand i landet.

Mosaic House retter sig såvel mod erhvervsfolk på forretningsrejser som mod rygsækrejsende, og her findes et passende udbud for begge kategorier til fornuftige priser.

Karlsbroen i Prag

Karlsbroen i Prag
Fotograf: Libor Svacek


Se Prag fra cykel, til fods eller i richshaw

En cykelrundtur i Prag er både en fantastisk oplevelse og en miljøvenlig måde at opdage byen på.
Du vil se byen fra et overraskende nyt perspektiv og uden at forurene.

Prag er selvfølgelig også en ideel by for slentreture, hvor alle de store seværdigheder let kan nås til fods.

Og hvis du skulle blive træt, kan du altid hyre en af CityCruiser rickshaws, som står parat to steder; på Rådhuspladsen tæt ved Skt. Nikolai kirke og på Náměstí Republiky foran indkøbscentret Palladium.

De erfarne førere tager dig med til de romantiske gyder i Prags gamle by. Intet bør stoppe dig fra at gå ombord på en rickshaw!

Hos Botanicus kan man bl.a. få mudder fra Det Døde Hav

Hos Botanicus kan man bl.a. få mudder fra Det Døde Hav
Fotograf: Botanicus


Økologiske butikker

Det er altid en god ide at have en liste over økologiske butikker med i lommen, hvis du f.eks. er løbet tør for økologisk tandpasta eller får lyst til at købe en sund økologisk madpakke til dine oplevelsesture i byen.

På hovedbanegården finder du butikken Bio Point, som byder på et stort udvalg af glutenfri kost, sandwiches og tørret frugt og nødder.

BioObchod-kæden har flere butikker i Prag, hvor du altid finder et stort og varieret udvalg af økologisk mad og kosmetik.

Den tjekkiske virksomhed Botanicus er baseret på århundreders kurbadtradition i Bøhmen og er fuldt baseret på økologiske principper.

Planter og urter gror i haverne, der ligger direkte ved produktionsstedet, så de friske planter  kan bearbejdes umiddelbart efter plukningen. Haverne er også åbne for turister.

Botanicus er en hel verden af planter og dufte, som du er velkommen til at besøge. Virksomhedens butik findes i et af de historiske huse i gården bag Tyn kirken.

Udbuddet er stort - kosmetik, natursæbe, krydderier, olier, te og mange andre flotte gaver. Alt er håndlavet og man bruger traditionelle opskrifter og ingredienser.

Madkultur og grønne restauranter

Prags bondemarkeder er med tiden blevet meget populære og besøges af flere hundrede kunder.

Grunden til det er simpel; folk fra Prag sætter stor pris på friske råvarer og den nære kontakt med producenterne.

Markedet Jirak er åben fire gange om ugen og Naplavka hver lørdag. Lokale delikatesser og sæsonens grøntsager finder også vej til tallerkener på økologiske restauranter som Country Life og Jidlo Lasky.

Restaurant Country Life

Country Life er et paradis for dig, der elsker sund livsstil, for her finder du helsekost og mange andre økologiske produkter som naturkosmetik.

Country Life driver også en restaurant i den livlige Melantrichova gade tæt på Rådhuspladsen. Her kan du vælge mellem forskellige slags salater, grøntsager (grillede, bagte eller rå), pizza, lækre supper, brød, desserter og meget andet. Prisen beregnes efter madens vægt.

Country Life er simpelthen det bedste valg for alle, der er vildt med grøntsager.

Restaurant Jidlo Lasky

Jidlo Lasky følger den aktuelle raw food trend og maden laves med en stor portion kærlighed. Jidlo Lasky har flere bistroer rundt i Prag, der som regel er knyttet til et yoga- eller bikram yoga studio.

Besøg stedet og få ny energi for både sjæl og krop!

Aftenstemning i Prag

Aftenstemning i Prag
Fotograf: Ladislav Renner


Restaurant Green Spirit

Green Spirit er en udelukkende vegetarisk restaurant og café, som viser, at det er muligt at lave lækker mad uden at man kommer til at savne kød.

Green Spirit lader sig inspirere af madtraditionerne fra hele verden og du vil nyde deres friske økologiske retter, som er hjemmelavet med en fin sans for humor og kreativitet.

Restauranten byder også de firbenede venner hjerteligt velkommen.

Restaurant Secret of Raw

På restauranten Secret of Raw serveres der raw food med en dyb indblik i madfilosofi og den mentale ligevægt.

Secret of Raw stræber altid efter topkvalitet og tager udgangspunkt i brug af sæsonens råvarer.

Derfor serverer restauranten også hver uge en ny frisk menu.  

Få en fin start på et sundere liv ved din grønne storbyferie i Prag ...

Tamarit Parc Resort
Subaru
Primo Tours
Campingferie 650,-
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt