Dayz Resorts

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Oplev smukke Prag og omegn på en busrejse

Busrejser har den store fordel, at man kan rejse stille og roligt og opleve en masse både ude og hjemme. Så er man samtidigt i de bedste hænder, fordi der er dansk guide med. Denne artikel er den første i serien om busrejser til Prag.

Så starter rejsen - alle hentes af Riis Rejsers busser i alle afkroge af Danmark

Så starter rejsen - alle hentes af Riis Rejsers busser i alle afkroge af Danmark


Buschaufførerne fra det ganske land har været tidligt oppe i dag. Vi er nemlig hver i sær blevet hentet fra alle afkroge af Danmark. Det er en del af hele busrejsekonceptet, at man kan stå på de forskellige opsamlingssteder i landet. På restepladsen i Hylkedal syd for Kolding samles vi alle i én bus for at fortsætte rejsen til Prag.

Brandenburger Tor i Berlin - første stop på turen til Prag

Brandenburger Tor i Berlin - første stop på turen til Prag


Første overnatning i Berlin

Berlin er nærmest et naturligt overnatningssted på vej til Prag og gør at rejsen kan kombineres med et par timer i den historiske hovedstad. Man oplever på ingen måde byen, som den fortjener, men man får en lille fornemmelse af dens storhed. Bussen tager os rundt til et par af de største attraktioner så som byens varetegn Brandenburger Tor, das Denkmal für die ermordeten Juden Europas, der symboliserer Holocaust og er til minde om de ca. seks mio. jøder, der mistede livet under 2. Verdenskrig.

Der bliver også tid til en lille gåtur på egen hånd og får man også smag for Berlins gadegøgl.

Theresienstadt

Theresienstadt


Næsten fremme – oplevelsesstop Theresienstadt

Under 2. Verdenskrig anvendte Gestapo borganlægget Terezín, der blev bygget fra 1780 til 1790 af Joseph II. Det er bedre kendt under det tyske navn, Theresienstadt, og blev anvendt som ghetto for jøder fra primært Tjekkoslovakiet, samt mange fra Tyskland, Østrig, Holland og sågar Danmark. Flere end 150.000 jøder blev sendt hertil, og selvom det ikke var en udryddelseslejr døde ca. 33.000 på grund af de forfærdelige forhold. Omkring 88.000 jøder blev deporteret til Auschwitz og andre udryddelseslejre i slutningen af krigen. 17.247 overlevende Theresienstadt.

Vel ankommet til Prag - her set

Vel ankommet til Prag - her set "by night"


Prag indhyllet i skumringslys

Sidst på dagen ankommer vi til Den gyldne hovedstad og tjekker ind på vores hotel, der ligger inde midt i byen. Hotel Belvedere er et tre stjernet hotel af meget høj standard og bylivet er lige uden for døren. Jeg fornemmer allerede ved ankomst det pulserende liv, som jeg glæder mig til at se nærmere på i morgen.

Prag er bl.a. kendt for den verdenskendte Karlsbro

Prag er bl.a. kendt for den verdenskendte Karlsbro


Prags gamle bydel

Prag er efter alle skalaer en yderst interessant by, hvor historien overskygger alt, fordi hovedstades centrale placering i Europa, har betydet så utrolig meget. Prag er bl.a. kendt for sin fantastiske beliggenhed ved Vltava floden eller Moldaufloden som den også hedder, hvor man også finder den verdenskendte Karlsbro. Den forbinder de to bydele Mala Strana og Kampa.

På rådhuspladsen finder man Tynskatedralen, hvor Tycho Brahe ligger begravet

På rådhuspladsen finder man Tynskatedralen, hvor Tycho Brahe ligger begravet


Tynskatedralen med Tycho Brahes grav

I den gamle bydel af Prag Staré Mestro finder man måske det mest imponerende sted i Prag. Rådhuspladsen er en oplevelse i sig selv, fordi man kan få en hel dag til at gå i og omkring pladsen. Alle skal naturligvis se "Det astrologiske ur", der er et mekanisk mesterværk fra midddelalderen. På rådhuspladsen finder man også Tynskatedralen, hvor Tycho Brahe ligger begravet.

"Det astrologiske ur"


Mesterværket - det astrologiske ur

I denne del af byen skal man også opleve det astrologiske ur, der er et sandt mesterværk. Det spiller en gang i time og her samles hundredvis af besøgende og kigger i samlet flok op mod det imponerende ur. Urskiven viser solens og månens baner rundt om jorden efter den opfattelse man havde af himmelrummet i Middelalderen. Skaberen Mester Hanus mener man blev gjort blind efter færdiggørelsen, for at han ikke kunne skabe et lignende mesterværk et andet sted i verden.

Hele området omkring Rådhuspladsen er også fyldt med små hyggelige stræder, hvor man bl.a. kan opleve dukketeater. Det er bare et eksempel på Prags mangfoldige kulturliv.

Vi er på en guidet rundt tur den gamle bydel og fordelen ved dette, at vi får alt at vide. Der er også lagt tid ind til at man kan gå rundt på egen hånd. Så alt i alt en god kombination, når den gamle bydel skal opleves.

Sejltur på floden Moldau

Sejltur på floden Moldau


Sejltur på floden Moldau

Moldau floden bugter sig idyllisk gennem den gyldne hovedstad og flere steder er der mulighed for sejlture og det er en oplagt mulighed for at se byen på den mest afslappende måde. På et åbent soldæk sidder vi ved små borde og nyder udsigten. Der er levende musik om bord og gør bestemt kun stemningen endnu bedre. Det er den mest afslappede måde at se byen på og så er den ikke mindre seværdig fra vandsiden.
På udflugt til

Karlstein borgen

Karlstein borgen


På udflugt udenfor Prag

Bussen, der sikkert og komfortabelt bragte os til Prag, bruges også til udflugter i området. I dag skal vi besøge attraktioner uden for Prag.

Vi kører først til Karlstejn, der ligger 30 km sydvest for tjekkiets hovedstad. Fra parkeringspladsen nedenfor bakken er der ca. 1 km op til borgen af samme navn. Man kan tage en hestevogn der op eller vælge at gå turen. Det er en fremragende måde at samle appetit for der er rimelig stejlt. Højt troende over byen ligger Karlstein borgen, der er et gotisk forsvarsværk fra 1348. Der er god tid til på egen hånd at indsnuse den historiske stemning og den utrolig udsigt til de uendelige grønne skove nedenfor borgen.

På besøg på et glaspusteri

På besøg på et glaspusteri


Besøg på glaspusteri - Sklarna Nizbor

Vi stopper også ved et glaspusteri - Sklarna Nizbor. I over 300 år har man oustet glas på dette sted og man mener at håndværket, der udføres her på stedet, kommer fra Schweiz. De dygtige glaspustere fremvises mange års traditioner af det gamle håndværk. Tjekkisk krystalglas er væsentligt billigere end i Danmark. Og det gode ved busferie er, at man ikke kan have overvægt, så der er basis for at gøre en god handel.

Turen går videre med bus rundt i Prag

Turen går videre med bus rundt i Prag


Se også...

Tv-klip: Anne-Vibeke Rejser - Prag, rådhuspladsen

I den gamle bydel af Prag Staré Mestro finder man måske det mest imponerende sted i Prag. Rådhuspladsen er en oplevelse i sig selv, fordi man kan få en hel dag til at gå i og omkring pladsen. Alle skal naturligvis se "Det astrologiske ur", der er et mekanisk mesterværk fra middelalderen. Læs mere om Anne-Vibeke Rejser – busrejse til Prag her

20-12-2011

Tamarit Parc Resort
Outwell
Campingferie 650,-
Subaru
Primo Tours
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt