Primo Tours

30.6.17

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Tjekkiet: Slottet i Litomysl

Musikken fra Smetanas tonedigt ”Mit Fædreland” (Má Vlast) klinger ud af bilens højttalere, mens vi kører gennem Bøhmens dybe skove og over bakker med bølgende marker på vej mod Litomysl - nationalkomponisten Bedrich Smetana fødeby.  

Litomysl Slot er på UNESCO's liste over verdens kulturarv

Litomysl Slot er på UNESCO's liste over verdens kulturarv


Tonedigtet er mest kendt for den medrivende sats ”Moldau” (Vltava), der beretter om denne flod fra de første spæde dryp ved kilden og til den senere udvikler sig til en rivende strøm. Men tonedigtet har også en anden sats ”Fra Bøhmens skove og marker”.
Det er nu slet ikke komponisten eller den musikfestival som afholdes hvert år, vi er kommet for. Det er Litomysl slot, vi skal se nærmere på.

Renæssance-slottet er bygget i 1568

Renæssance-slottet er bygget i 1568


Litomysl slot

Dette renæssanceslot kom på UNESCO’s verdens kulturarvliste i 1999 og er prydet med enestående og helt unik sgraffiti, hvor man har ridset mere end 8000 tegninger og/eller mønstre ind i den våde puds på slottets ydervægge.

Vi parkerer neden for Piaristic kirke ved slotshaven og kan kun lige ane, hvad der venter os, mens vi spadserer op forbi fontænen foran indgangen til slottet. Litomysl slot er bygget i 1568 og har indvendigt arkader i tre etager og på en af væggene er et solur omgivet af tegnede motiver.
Slottet huser også et barokteater fra 1779 med originale kulisser.

Salon på slottet

Salon på slottet


Slottets smukke interiør

En guidet rundvisning giver et meget fint indblik i, hvorledes adelen levede på slottet. Vi ser mange forskellige rum og sale alle møbleret efter tidens smag. Flere steder er de fint mønstrede gulve de originale fra det 16. århundrede.

Komponisten Bedrich Smetana er født i Litomysl

Komponisten Bedrich Smetana er født i Litomysl


Komponisten Smetanas fødeby

I et af nabohusene, der engang var et bryggeri, ligger lejligheden hvor Bedrich Smetana (1824 - 1884) blev født, og på byens torv står en statue af komponisten.

Slottets solur

Slottets solur


Yderligere oplysninger om denne rejse til Tjekkiet

Sted: Litomysl i Sydbøhmen, Tjekkiet

Årstid: Maj

Guide: Turen går til Tjekkiet & Slovakiet, Politikens forlag

Primo Tours
Tamarit Parc Resort
Outwell
Campingferie 650,-
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt