Royal Caribbean

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Lasse Løndahl
Bogmærk eller del
 

Tjekkiets smukke hovedstad Prag SKAL opleves

Tjekkiets smukke hovedstad har utrolig meget at byde på.  

Skt. Vitus Katedralen

Skt. Vitus Katedralen


Hradcany højen og Skt. Vitus Katedralen

Uanset hvor man står i Prag ser man Skt. Vitus Katedralen højt hævet over hovedstadens tage. Hele bydelen er en stor historisk oplevelse og der er utrolig meget at se. Det kan også betragtes som magtens bastion, fordi man her finder samlinger af både helligdom og storhed. Der er imponerende palæer for grev Sternberg og fyrstefamilien Lobkowicz, kongelige haver, klostrer og katedralen.

Flot ser det ud når der er vagtskifte ved Skt. Vitus Katedralen

Flot ser det ud når der er vagtskifte ved Skt. Vitus Katedralen


Vagtskifte hver dag

Det hele er omkranset af det komplette borganlæg, hvor man dagligt kan opleve vagtskiftet på nært hold. Og man kommer virkelig tæt på. Garderne og vagterne er overraskende imødekommende og lader turisterne komme helt tæt på.

Karlsbroen - populær blandt turister

Karlsbroen - populær blandt turister


Videre til Karlsbroen

Fra Hradcany højen kan man med snilde fortsætte ned gennem den brostensbelagte stræder til Karlsbroen. Husk at stoppe for en kop kaffe og nyd atmosfæren. På Prags verdenskendte Karslbro, der forbinder de to bydele Staré Mesto Malá Strana, mødes turister fra hele verden for at indsnuse den herlige stemning bl.a. gadegøgler og musikanter. Broen er i den grad en turistattraktion og turisterne er i sig selv også en del af attraktionen, men netop blandingen af underholdning, gøgl og besøgende fra hele verden gør den historiske bro til et spændende sted.

Bronzeplatte midt på Kalrsbroen

Bronzeplatte midt på Kalrsbroen


Kom tilbage til Prag

Ca. midt på Karlsbroen er der en stor bronzeplatte. Man kan ikke undgå at se den for der er ofte lange køer. Der er to steder man kan røre platten - Den ene bringer held og den anden sikre, at man kommer tilbage til Prag.

Det er en stor oplevelse at se Prag fra en luftballon

Det er en stor oplevelse at se Prag fra en luftballon


Smut forbi den store ballon

En hel anderledes måde at opleve Prag på, er en ballontur, hvor man fra ca. 60 meters højde får en ubeskrivelig udsigt ud over hele byen. Få 100 meter fra Karlsbroen kan man komme op i denne ballon og så få en 20 min. svævetur over Prag. Ballonen er fastspændt, så man flyver ikke væk, men svajer behageligt i vinden.

Miniature udgave af Eiffeltårnet, som blev bygget i anledningen af Jubilæumsudstillingen i 1891

Miniature udgave af Eiffeltårnet, som blev bygget i anledningen af Jubilæumsudstillingen i 1891


Petrin højen giver sved på panden

Når man besøger en storby er det altid en fordel at komme op i højderne. På den måde får man hurtigt overblik over de geografiske forhold. Den mulighed er til stede på Petrin højen, hvor man finder en miniature udgave af Eiffeltårnet. Det kræver bare lige en tur op af de mange trapper og det kan tage pusten fra enhver.

Tårnet blev bygget i anledningen af Jubilæumsudstillingen i 1891 og tårnet og parken omkring er i dag et yndet udflugtsmål for de lokale, der kommer her med picnickurve og nyder en velfortjent fridag. Denne tur er ikke med i programmet, men der er god tid til at man kan tage der op selv.

Dukketeater er meget populært i Prag

Dukketeater er meget populært i Prag


Prags overflødighedshorn af kultur

Dukketeater er helt specielt for Prag og mange steder i byen finder man små butikker med disse herlige figurer, der hver i sær udfylder en hel unik rolle i et dukketeaterstykke. Dukkerne er håndsyet og deres karaktertræk er deres helt egne. Der er både sjove, uhyggelige og kendte figurer.

Mozarts opera Don Giovanni, her opført som dukketeater

Mozarts opera Don Giovanni, her opført som dukketeater


Don Giovanni er en klassiker

Don Giovanni er den italienske originaltitel. På dansk hedder den skrupelløse kvindebedårer Don Juan. Operastykket er komponeret af Mozart og blev opført for aller første gang i Prag den 29. oktober 1787. Handlingen udspiller sig i Spanien efter år 1600 og er baseret på legenden om Don Juan. Operaen hører til i kategorien dramma giocoso, der betyder spøgefuldt drama. En genre der forener det tragiske og det komiske. Dukketeateret er en herlig oplevelse, hvor både det komiske og tragiske er letforståeligt.

Teateret ligger i den gamle bydel og er lille og kompakt. Vi sidder på træbænke og alle er tæt på scenen, hvor dukkerne på den lille scene fortæller en enestående historie.

Man oplever en masse på busferie, og nyder naturen mere når man har privatchauffør på

Man oplever en masse på busferie, og nyder naturen mere når man har privatchauffør på


Derfor skal du rejse med bus

Busrejser har den store fordel, at man kan rejse stille og roligt og opleve en masse både på vejen ud og hjem og når man kommer frem. Det er som kør-selv-ferie men med privatchauffør og hvor der er sørget for alt. Så er man samtidigt i de bedste hænder, fordi der er dansk guide med. Busserne er som regel meget komfortable og væsentlig bedre end de fleste flysæder.

Der er masser at opleve i Prag

Der er masser at opleve i Prag


Klar til endnu mere Prag

Vil du læse mere om den spændende by, så klik videre til Opdag Prag og omegn på busrejse. Her kan du læse mere om den gamle bydel, sejltur på Moldau og udflugter til Karlstejn og Theresienstadt og meget mere.

Se Net Tv - Anne-Vibeke Rejser – Prag her
Følg Anne-Vibekes Rejseblog til Prag her
Læs mere om busrejser med Riis Rejser her

Se også...

Tv-klip: Anne-Vibeke Rejser - Prag, Teresienstadt

Under 2. Verdenskrig anvendte Gestapo borganlægget Terezín, der blev bygget fra 1780 til 1790 af Joseph II. Det er bedre kendt under det tyske navn, Theresienstadt, og blev anvendt som ghetto for jøder fra primært Tjekkoslovakiet, samt mange fra Tyskland, Østrig, Holland og sågar Danmark. Læs mere om Anne-Vibeke Rejser – busrejse til Prag her

20-12-2011

Tamarit Parc Resort
Outwell
Subaru
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt