Storbyferie i Kuala Lumpur - del 7 - skøn mad og ildfluer
Det er tidlig aften, så restauranten Kuala Selangor er stort set tom, da vi ankommer. Den er bygget på pæle ud over floden Sungai Selangor og en behagelig aftenbrise fylder rummet.
Vi sætter os med udsigt til vandet og får menukortet, men hvad Søren skal vi vælge? Det ender med de kommer med fisk i alverdens afskygninger og masser af ris. Jeg aner ikke, hvad alle disse fiks hedder, men det er også lige meget for det smagte himmelsk.
I køkkenet er der bare gang i den
Vi nyder den gode mad, floden og udsigten og i det hele taget stemningen på restauranten, hvor tjenerne med store smil og charme servicerer gæsterne.
Med fyldte maver er vi klar til dagens sidste oplevelse. Vi kører ud til et mindre sted ved floden Sungai Selagor, hvor vi skal på flodtur. I en lille trækano uden motor sejler vi langs flodbredden og nyder millioner af ildfluer, der flyver rundt i luften. Det er nærmest magisk og en perfekt afslutning på vores tur rundt i Malaysias hovedstad.
På gensyn! Venlige hilsner Anne-Vibeke
Storbyferie i Kuala Lumpur - del 6 - solnedgang og aber
Efter et spændende besøg på tinfabrikken Royla Selangor, fortsætter vi ud til kysten og se den smukke solnedgang ud over Malacca Strædet. Vi gør ophold ved en lille fæstning og her er der masser af ivrige og sultne aber, der overfalder os for at få mad.
Ved små boder kan man købe majs og græskar, som de elsker og de holder sig ikke tilbage
Efter lidt mad falder de mere til ro
Vi nyder solnedgangen og de aktive aber, inden vi begiver os videre til dagens sidste aktivitet.
Storbyferie i Kuala Lumpur - del 5 - Royal Selangor tinfabrikken
I dag er vi taget på på udflugt til tinfabrikken Royal Selangor, der siden 1885 har produceret alle mulige forskellige ting af tin. Hele produktionen blev startet af Yong Koon og fabrikken er stadig i familiens eje.
Man får en fin rundvisning og demonstration i arbejdet og hele historien og hvis man ønsker det kan man også selv prøve kræfter med tin.
Stor aktivitet på fabrikken
Mie og Mathias på hårdt arbejde
Her laves der et håndtag i et snuptag
Royal Selangor har også bygget verdens største tinkrus. Den er 1,9 meter høj, vejer 1557 kg og kan rumme 2796 liter.
Stedet er yderst besøgsvenligt og meget interessant. Hvis man er heldig kan man også møde et af familiemedlemmerne.
Storbyferie i Kuala Lumpur - del 4 - Merdeka Square
VI er igen på gåben rundt i byen. Det er let omend varmt, men varmen er vi ved at vende os til.
Vi går ned forbi Merdeka Square, der ligger foran bygningen Sultan Abdul Samad. Det var her det malaysiske flag blev hejst for første gang den 31. august 1957 ved midnatstid. Siden da har Merdeka Square været den store samlingsplads sted for den årlige Merdeka Parade (National Day Parade).
Den flotte plads med den store plæne:
Hvis man har lyst kan man fortsætte til Central Market, der ligger få minutter derfra.
Om aften er Merdeka Square også et besøg værd. Her hygger folk sig også på bænkene med børnene leger på græsplænen.
Merdeka by night
På gensyn i morgen Venlige hilsner Anne-Vibeke
Storbyferie i Kuala Lumpur - del 3 - Central market
Malaysias hovedstad er som et helt kontinent samlet et sted. Byens mange bydele afspejler sig hver i sær de befolkninger og kulturer, som Malaysia er omgivet af. Little India og China Town er der og det er hver især bydele med hver deres kultur.
Central Market tæt på Medeka Square er mere der turisterne kommer. Markedet er fyldt med små hyggelige boder med alt fra souvenirjunk til specialforretninger med lokale håndværk. Der er også en del boder med god og billig mad.
Har de vintergemte fødder behov for en gang massage, der oveni købet også kan fjerne hård hud så prøv fodmassage med doctorfish. Det er meget behageligt med mindre man som mig er ekstrem kilen under fødderne.
Doctorfish - skulle være godt for fødderne, men for mig er det lattermusklerne.
Mie og Mathias klarer det væsentlig bedre end mig, der ender med at blvie en attraktion i sig selv, fordi alle forbipasserende stopper op og griner med. Så der er god stemning på Central Market.
Udenfor er der også boder og flere restauranter.
På gensyn i morgen. KH Anne-Vibeke (der stadig griner ved tanken om de fisk)
Storbyferie i Kuala Lumpur - del 2 - Petronas Twin Towers
Vi står op til det flotteste vejr og da vi træder ud fra hotellet rammer vi en mur af varme. Der er 35 grader og en høj luftfugtighed. Puhaa.
Vi hopper i en taxa og sætter kursen mod Petronas Twin Towers - Kuala Lumpurs hovedstad. Det tager kun få minutter så er vi så tæt på, at vi kan se begge tårne fra bund til top. Det er et imponerende bygningsværk.
Man kan næsten se dem overalt i byen:
Petronas Twin Towers er to ens skyskrabere bygget ved siden af hinanden. De var engang verdens højeste bygninger med 451,9 meter fra sokkel til antennespids. Der er 88 etager og de anvendes i dag som kontor for firmaet Petronas.
Petronas Twin Towers Tæt på:
Man kan komme op på gangbroen mellem tårnene. Billetterne ca. 1200 stk. sælges dagligt hver morgen i receptionen.
Vi bruger også tid i parken nedenfor tårnene, hvor der er grønne områder med legepladser. Mange af de lokale kommer her også for at dyrke motion. Vi slapper af for det er simpelthen for varmt til fysisk aktivitet.
På gensyn i morgen. Anne-Vibeke
PS Verdens højeste bygning findes i dag i Dubai - der har vi også været - www.rejseavisen.dk
Storbyferie i Kuala Lumpur - del 1 - Ankomst
Det er formiddag og stegende hedt, da vi kommer ud af lufthavnen. Det er noget af en forandring for hjemme er der trist, gråt og bidende koldt. Vi har fløjet hele natten med Singapore Airlines, så selvom det er en lang tur, så er vi rimelig friske. På så lang en flyvetur kan det godt betale sig at flyve med et af det bedre selskaber og det er Singapore Airlines. Enestre minus er, at man lige skal mellemlande i Singapore. Omvendt er det en oplagt mulighed at kombinere rejse med Singapore, hvis man har tid og lyst.
Solen banker ned fra en skyfri himmel og vi nyder det gode vejr. Resten af dagen går med indtjekning og afslapning. Vi skal bo midt i centrum på Berjaya Time Square. Fra vores hotelværelse på 29. sal har vi udsigt til store dele af byen inkl. varetegnet Petronas Twin Towers, der rager 451,9 meter op i vejret.
Her er vores hotelværelse (r) - smil
Vi er spændte på at tage hul på byens oplevelser i morgen, når vi er friske og veludhvilede - forhåbentlig uden for meget jetlag.