Velkommen til RejseAvisen.dk's Rejseblog.
Her kan du skrive om dine rejseoplevelser, samt vise billeder og video.
God fornøjelse!

Anne-Vibeke Isaksen

Jeg elsker at rejse, at rejse og at rejse.
 
 
USA 2009

Yellowstone (4/4) Vilde dyr på de nordlige veje

I dag har vi primært kørt på de nordlige veje og nordvestlige indfaldsveje for at lede efter vilde dyr. Det har givet bonus.

I over en time fulgte vi en prærieulv og vi har flere gange bare stoppet bilen for at nyde de store sletter med græssende bison. Det er som at være med i en film. Den vestlige indfaldsvej (mod/fra Cody) er klart den flotteste.
 

Yellowstone (3/4) - Yellowstone Canyon

Vi har kørt en omvej på ca. fire dage. To dage fra San Francisco og Yosemite Nationalpark og derefter to dage for komme ned til Durango, Colorado og derfra videre til de store nationalparker ud mod Los Angeles. Yellowstone kræver altså min. en uges ekstra ferie. Men jeg kan kun sige det er heeele turen værd. I dag har vi også kørt gennem Yellowstone Canyon med næsten 100 meter høje vandfald og en canyon i alverdens jordfarver mod en blå himmel. Gul er dominerende - deraf navnet Yellowstone. Nationalparken er verdens ældste og klart en af verdens flotteste. Nu har vi været her to gange, men kommer helt sikkert igen.
 

Yellowstone (2/4) - Vilde dyr tidlig morgen

Vi stod op i Gardiner en time før solopgang. Det betød, at vi nåede frem til et af de mest perfekte steder til at se dyr. Inden frokost lykkedes det at se præieulve - bl.a. en der var på jagt efter mus - fantastisk. Og så så vi en hel familie prærieantiloper.

Uforglemmelig morgen.
 

Tilbage i Yellowstone (1/4)

Det er ca. 10 år siden jeg var her sidst og troede egentlig jeg kunne huske, hvor imponerende dette sted er. Men nej - igen mangler jeg ord for det jeg ser. Yellowstone er unik og kan ikke sammenlignes med noget af det jeg tidligere har oplevet. Dyrliv og naturfænomener er ubeskrivelige. Idag har vi set aktive geysere og kæmpe sletter med græssende flokke af bison. I morgen skal vi ud i de tidlige morgentimer - måske ser vi ulve eller bjørne.
 

Find Rejseblog

Søg på enten brugernavn, fornavn eller efternavn
Billeder
RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?