Royal Caribbean

24.4.16

Af: Rasmus Schønning Fotograf: tunesia.nu
Bogmærk eller del
 

Storbyferie i livlige Tunis

Den tunesiske hovedstad Tunis er både en travl moderne storby og et vigtigt kulturelt centrum i den arabiske verden. Fra det 12. til 16. århundrede var Tunis en af de mest velstående byer i Middelhavsområdet. Byens glorværdige fortid kan ses overalt i de travle gader, hvilket gør Tunis til et oplagt mål for en kulturel storbyferie.
Tunis har tonsvis at tilbyde de kultur- og historieinteresserede. Dyk ned i Tunesiens farverige historie med disse fem uforglemmelige seværdigheder ...

Den gamle medina

Medinaen i Tunis er et glimrende sted at starte udforskningen af den tunesiske hovedstad. Området kan dateres tilbage til det 8. århundrede, og var oprindeligt omgivet af høje bymure.

I dag er murene væk, men medinaen er stadig en livlig labyrint af smalle stræder, hvor handlende sælger alt fra krydderier til sølvtøj, moskeer kalder ind til bøn, og de lokale nyder kaffepauser på små cafeer.

Medinaen dækker et område på cirka 250 hektar, som har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1979.

Stemningsbilleder fra Tunis

Stemningsbilleder fra Tunis


Bardomuseet

Nationalmuseet Bardo rummer mange store kulturskatte, blandt andet verdens største samling af romerske mosaikker.

De velbevarede mosaikker skildrer hverdagslivet i Romerriget med stor detaljerigdom, og mange er blevet flyttet hertil fra arkæologiske udgravninger i Tunesien, for eksempel oldtidsbyen Kartago lige udenfor Tunis.

Det imponerende museum ligger i et smukt palads fra det 13. århundrede.

Bardo-museet

Bardo-museet


Habib Bourguiba Avenue

Denne brede boulevard er det bankende hjerte i den mondæne franske bydel "Ville Nouvelle".

Habib Bourguiba Avenue bliver ofte sammenlignet med Champs-Élysées i Paris på grund af sine brede fortove med træer, indbydende butikker og fortovscaféer.

De fleste bygninger i denne del af byen er fra den franske kolonitid, og alt fra gadenavne til den maleriske bagerier og caféer bærer præg af den koloniale påvirkning.

Zitouna-moskeen

Med en historie der går helt tilbage til år 732 er Zitouna-moskeen en af de ældste i den arabiske verden.

Både turister og pilgrimme flokkes til den ældgamle moske, hvis karakteristiske minaret tårner 44 meter over byens medina.

Den indvendige gårdhave er åben for besøgende i morgentimerne.

Zitouna betyder i øvrigt ’oliventræ’, angiveligt en reference til et oliventræ, der stod ved siden af den oprindelige moske.

Stemningsbilleder fra Tunis

Stemningsbilleder fra Tunis


Kartago

Blot 15 kilometer fra Tunis’ bymidte ligger ruinerne af en af de mest berømte oldtidsbyer i menneskehedens historie, Kartago.

Byen er over 3000 år gammel og var skueplads for de puniske krige mellem fønikerne og romerne, på den tid de to største magter i Middelhavsområdet.

Den romerske kejser Cato den Ældre sluttede alle sine taler med de berømte ord ”i øvrigt mener jeg, Kartago bør ødelægges".

Kartago blev da også ødelagt af romerne, men besøgende i dag kan stadig se velbevarede rester af byens gader, byhuse, bade, og basilikaer.

Kartago kan nemt nås med en 30 minutters togtur fra den centrale TGM station Tunis Marine.

Kartago - kun 30 km fra Tunis

Kartago - kun 30 km fra Tunis


Primo Tours
Subaru
Outwell
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt