Royal Caribbean

1.1.16

Af: Rasmus Schønning Fotograf: PR
Bogmærk eller del
 

På sejltur efter blå krabber i Tyrkiet

Der skal mere end hvide sandstrande og festligt natteliv til at trække turister til Tyrkiet. Blå krabber ved Dalyan er et eksempel. I farvandene ud for den ægæiske provins Mugla tager lokale fiskere turister med på fisketur efter de gigantiske blå krabber, før turisterne selv kan være med til at tilberede fangsten.

Klik for større billede


Det er ikke længere nok med solbadning

Ferietur med fokus på anderledes oplevelser er noget, som hitter hos mange familier netop nu. Det er ikke længere nok med solbadning og svømning eller en køretur til feriemålets nabobyer i lejet bil. Oplevelser skal der til, og gerne af den eksotiske slags som fisketur efter blå krabber. Den fredelige landsby Dalyan i Tyrkiet tager turisterne med på oplevelse og fisketur.

Når solen sænker sig over Dalyan, og varmen lægger sig en anelse, kan turister sætte sig ved et veldækket bord på en af Dalyans restauranter. De kan også vælge at sætte sig rundt om grillen og deltage i tilberedningen af de blå krabber, som de tidligere på dagen har været med til at fange på en af de mange hav-ture, der går ud fra Dalyan.

Klik for større billede


Blå krabber og havskildpadder

Landsbyen Dalyan i den Ægæiske provins Muğla tilbyder nemlig fisketure, hvor turister kommer med ud og er med til at fange de karakteristiske blå krabber eller får mulighed for at fodre havskildpadder på stranden eller i vandet.

”Dalyans mulighed for at være med til at fange blå krabber er noget helt unikt, som vi ikke ser andre steder i Tyrkiet. Turisterne får måltidet ind under huden på en helt anden måde, end hvis de blot sætter sig til bordet på en restaurant. Her har turisterne selv kæmpet for at få maden på tallerkenen,” forklarer kulturråd Vahit Karaali fra Tyrkiets danske kontor for kultur og turisme.

Klik for større billede


Masser af bådture

De lokale bådejere har mellem syv-otte både engageret i de daglige ture med krabbefangst og kig på store havskildpadder. Samtidig arrangeres mudderbade og historiske ture med fokus på lokalområdet nær Dalyan.

”Interessen for krabbeturene er meget stor, og lokalområdet har derfor besluttet at arrangere flere ture. Der er masser af muligheder for at kombinere den klassiske bade- og solferie med anderledes aktiviteter som krabbefangst, når man besøger Dalyan,” forklarer Vahit Karaali.

Alle kan deltage i fisketurene efter de blå krabber. Og der burde være sikkerhed for mætte maver, for arrangørerne sørger altid for, at hver deltager fanger mindst to blå krabber, før turen igen går mod land og middagen på grillen. Dog sættes alle hunkrabberne ud igen, så bestanden hele tiden holdes oppe.

De blå krabber blev bragt til de nordægæiske laguner fra Nordamerika, hvor de har stor økonomisk værdi, fordi de lever i stort antal. I Tyrkiet lever de stadig i Sortehaven ved Fethiye og Taşucu og hører til blandt de foretrukne retter, når turister sætter sig om feriebordene.

Yderligere oplysninger om Dalyan

Dalyan ligger ved Köyceğiz-søens udløb i et lille sumpet floddelta.
På sejlturene fra Dalyan kan man fange krabber og hilse på havskildpadderne Caretta caretta, der lægger æg på strandene.
Dalyan byder på fine, hvide sandstrande og lunt, blåt vand.
Her er også helsebringende mudderbade.

Se også...
Tamarit Parc Resort
Outwell
Subaru
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt