Primo Tours

20.1.17

Af: Rasmus Schønning Fotograf: Tyrkiets Ambassade
Bogmærk eller del
 

Den antikke by Rhodiapolis i Tyrkiet genopstår

Tæt ved den populære feriedestination Antalya er den antikke by Rhodiapolis genopstået af ruiner, som er mere end 1000 år gamle.

De enorme bygningsværker i Rhodiapolis

De enorme bygningsværker i Rhodiapolis


Byen ligger smukt på et klippefremspring

Byen ligger smukt på et klippefremspring og har forvandlet sig fra ruin til eventyrlig by med unikke, historiske bygninger og rig lejlighed til eventyr.

På et klippefremspring ved den tyrkiske middelhavsby Kumluca dukker Rhodiapolis op med sine eventyrlige ruiner, som fortæller historier om ældgamle dage. Et vildnis af duftende citrusplantager, vandingskanaler, drivhuse og tyrkiske bondegårde fører besøgende frem til byen, som nu er dukket frem til overfladen efter at have været begravet under ruiner i 1000 år.

Rhodiapolis har gennem mange år været offer for ulovlige udgravninger, og for at redde de tilbageværende skatte har arkæologer gennem de sidste tre år udgravet stedet. Og hvert år er der dukket fuldstændig ukendte bygninger og magiske konstruktioner op, som sender tankerne på eventyr.    

Antikt teater i ruinerne

Arkæologer har blandt andet udgravet et antikt teater. Orkestret, scenen og en del af siddepladserne er nu igen åbne for publikum for første gang i mere end tusind år. Her kan magien fra fortidens fantastiske teaterforestillinger opleves igen, mens publikums begejstrede klapsalver giver genlyd i ruinerne.  

”Det er rigtig spændende, at Tyrkiet nu har fået sin egen forsvundne by, hvor et næsten glemt samfund igen dukker frem til overfladen og giver mindelser om eventyr i Atlantis og Pompei. Stedet emmer af eventyr og magi, og der er virkelig mulighed for at lade sig forføre af fortidens stemmer,” siger kulturråd Hasan H. Kiniklioglu.

Også resterne af en søjlehal og en såkaldt agora eller åben markedsplads er dukket frem under udgravningerne. Her er det nemt at drømme sig tilbage til dengang, hvor der både blev udvekslet meninger og varer blandt byens indbyggere og de handlende.

I Rhodiapolis er resterne af et romansk badhus dukket op af ruinerne

I Rhodiapolis er resterne af et romansk badhus dukket op af ruinerne


Den gavmilde Opramaos

I år 141 efter Kristi fødsel blev Rhodiapolis ramt af et alvorligt jordskælv, som ødelagde en stor del af byens mange fantastiske bygninger. Den daværende hersker, Opramaos, trådte til og hjalp med at genopbygge resterne. Derfor rejste borgerne et stort monument til minde om hans gavmildhed, og det er nu også blevet fundet i de gamle ruiner.    

”Der ligger mange utrolig spændende fortællinger i ruinerne, som bare venter på at blive gravet frem og fortalt videre. Vi håber på, at mange turister vil lægge vejen forbi det fantastiske sted og lade sig føre tilbage til en glemt tid,” fortsætter Hasan H. Kiniklioglu.  

Foruden de mange bygninger har arkæologer også fundet rester af nogle cirkelformede ovne og gamle marmorstatuer. Ovnene blev brugt til at brænde marmorstatuerne i for at producere kalk til byggesten, og det er en af grundene til, at der ikke er fundet nogen intakte marmorstatuer i Rhodiapolis.

Yderligere oplytsninger om ferie i Antalya

Antalya ligger ud til Middelhavet i det sydlige Tyrkiet.
Byen er én af Tyrkiets mest populære turistdestinationer.
Området omkring byen byder på et væld af kultur- og naturoplevelser.

Se også...
Outwell
Primo Tours
Campingferie 650,-
Subaru
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt