Subaru

24.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

En dag i Antalya, Tyrkiet

Den sidste dag på denne rundrejse i Tyrkiet går vi på opdagelse i det gamle Antalya og turen afsluttes med et forrygende tyrkisk danseshow.

Den knækkede minaret i Kaleici

Den knækkede minaret i Kaleici


Antalya – den gamle bydel

Først på eftermiddagen er der guidet byvandring i Antalyas gamle bydel. Fra Atatürks Plads med udsigt over byen og minareten Yivli Minare - Antalyas varertegn - går vi ned til havnen og omkring bymuren, inden vi besøger den ældste bydel - Kaleici - med mange restaurerede osmanniske huse.

Vi ser også den romerske Hadrians Port opført i forbindelse med kejserens besøg år 130 e.Kr.

Den bagved liggende handelsgade Hespci Sokak fører os ind til Den Knækkede Minaret, der oprindeligt var et romersk tempel og senere blev en kirke og derefter en moské. Men det hele brændte i 1800-tallet og er ikke genopbygget og henligger som en ruin.

Der er også tid til et café besøg, hvorfra vi kan betragte de mange mennesker som myldrer forbi.

Mavedanserinde

Mavedanserinde


Tyrkisk aftenshow i Sadirvan restaurant

Denne sidste nat i Tyrkiet overnatter vi på det lækre IC Hotel International Comfort, der ligger tæt på lufthavnen, for i morgen skal vi ekstrem tidligt op for at nå flyveren ved 6-tiden.

Men inden skal vi overvære et musikalsk danseshow - Turkish Nights - i restaurant Sadirvan.

Her er stuvende fyldt af forventningsfulde gæster, som er anbragt ved lange borde, hvor stolene står så tæt, at ingen kan gå bagom dem. Alligevel lykkedes det tjenerne at jonglere maden på store stativer og servere den ved hjælp af hånd til hånd metoden.

Vand, øl og vin er ad libitum og snart dæmpes lyset og tre vidunderligt skabte mavedanserinder indtager scenen, mens de svinger silkestoffer i forskellige farver omkring sig.

De dansende mænd er forrygende og en trommesolo sætter nye grænser for hvad en enkelt trommesolist kan præstere.

Forskellige danse i lokale folkedragter afslutter forestillingen – og en oplevelsesrig rundrejse i Tyrkiet ...

Minareten Yivli Minare - Antalyas varetegn

Minareten Yivli Minare - Antalyas varetegn


Tamarit Parc Resort
Subaru
Primo Tours
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt