Royal Caribbean

10.9.10

Af: Maria Andersen Fotograf: tyrkietturisme.dk
Bogmærk eller del
 

Tyrkiet: Orientalsk mystik og musikfestival i Istanbul

Istanbul er valgt til Europæisk kulturby 2010. Ikke uden grund, for byen er en fantastisk blanding af Europæisk metropol og østens mystik med storslåede paladser, enorme minareter og fascinerende museer. Istanbul er også musikkens by, og fra den 5. til 30. juni løber den klassiske internationale musikfestival af stablen for 37. gang.

Klik for større billede


Tyrkiets største by, hvor Europa og Asien er forbundet af Bosporusstrædet, har en særlig magi, og mellem 5. og 30. juni 2009 har klassiske musikfans en fantastisk mulighed for at kombinere musik med orientalsk mystik og storbyferie.

Klik for større billede


Musikfest med store mestre

Den Internationale Musikfestival i Istanbul er kendt for store ensembler, prisvindende solister og musik af de store mestre. I år er ingen undtagelse. Fx spiller en drømmetrio bestående af Anne-Sophie Mutter på violin, Lynn Harell på violincello og Sir André Previn på piano en uforglemmelig koncert i den majestætiske Hagie Eirene kirke. Den verdensberømte guitarist Göran Söllscher spiller sammen med cellisten Jian Wang koncert i Topkapi-paladset, som gennem tre århundreder var bolig for sultanen og i dag er et betagende museum. Af andre kunstnere kan nævnes den virtuose tyrkiske violinist Suna Kan, den pris-belønnede cellist Han-Na Chang og Rolando Villazón, som er en af vor tids største tenorer. De større ensembler dækker både den barokke genre, kammermusikken og pompøse symfonikoncerter – ikke mindst når Daniel Barenboim lukker festivalen tirsdag den 30. juni, hvor han dirigerer Filarmonica Della Scala fra Italien. En del af koncerterne finder sted på Süreyya Cultural Center, som er Istanbuls store opera, der efter en kæmpe ombygning genåbnede i 2007. Andre lokationer er Hagia Eirene museet, hvor kirkekuplen giver en fabelagtig akustik, Det Arkæologiske Museum, Topkapi-paladset, som i sig selv er en af byens top-tre seværdigheder og byens store udstillings- og kongrescenter.

Klik for større billede


Kulturelle ikoner, shopping, basarer og caféer

Som gæst her i byen bør du ikke gå glip af de osmanniske sultaners gamle bydel, der er en orientalsk rejse. Syns- og lydindtrykkene er mangfoldige, og basarernes boder er fristende. Tehaverne langs Divan Yolu Cad er en skyggefuld pause fra gadernes varme og virvar, og et tyrkisk bad helt efter traditionerne skal du heller ikke snyde dig selv for. Istanbuls vestlige del er en europæisk storby med forretningscentrum og den berømte indkøbsgade Istiklal Caddesi, men først og fremmest har Istanbul et eventyrligt udbud af seværdigheder. Festivalens koncerter er bevidst placeret, så du får set nogle af de absolutte ”must sees”. Men under besøget i Istanbul skal du ikke gå glip af den store Sultan Ahmet moské, Den Blå Moské med seks minareter, Tyrkiets næststørste moské Süleymaniye, paladset Dolmabahce i europæisk stil a’la’Louvre og Buckingham Palace, Prinseøerne 20 km fra byen, en sejltur på Bosporusstrædet og ”Det underjordiske palads” Basilikacisternen.

Billetter kan købes på biletix.com.

Primo Tours
Outwell
Subaru
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt