Tyrkiet: Vandreferie nær Ægæerhavet med Ruby Rejser

Güzelcamli set fra tagterrassen på Hotel Karanfil

Vi er taget til den lille landsby Güzelcamli, der ligger 25 km syd for turistbyen Kusadasi helt ud til den tyrkiske kyst ved Ægæerhavet. Turen hertil starter sent fra København via Billund med det tyrkiske flyselskab Onur Air til Izmir og vi er først sent fremme på Hotel Karanfil og kan gå til ro kl. 4.30. Alle er naturligvis spændte på at høre vejrudsigten, der i morgen lover fint vejr, hvorfor vores turleder fra Ruby Rejser i samarbejde med den lokale vandreleder og hotelejer Ahmet Karanfil - der taler dansk - ændrer lidt i ugeprogrammets rækkefølge.

Sejltur langs Milli National Park

Sejltur i Ægæerhavet

Solen skinner og vejret er denne dag perfekt til en sejltur langs kysten ved Milli National Park, og efter en sen morgenmad på en af hotellets tagterrasser med udsigt mod hhv. byen og bjergene i nationalparken, spadserer vi de ca. 1,5 km ned gennem landsbyen til havnen, hvor udflugtsskibet Afrodite ligger og venter på os.

Sejlturen er ren afslapning og det bekommer os godt efter den sene ankomst i morges. Nu kan vi nyde tilværelsen og lade os gennemvarme af solens stråler, mens Afrodite sejler mod Samos-strædet. Den græske ø Samos ligger blot 1,7 km fra den tyrkiske kyst, der på dette sted udgør en halvø, som man har gjort til nationalpark bl.a. for at beskytte den tyrkiske panter. Den store kat er imidlertid ikke set i mange år og menes nu uddød. Afrodite kaster anker i en lille, idyllisk bugt og så kan der bades i det krystalklare vand. Enkelte har været så forudseende, at de har medbragt snorkel og har glæde af at kunne iagttage de mange fisk. I kabyssen trylles en lun frokostret frem med bl.a. frikadeller.
Efter endnu et stop, sættes kursen tilbage mod Güzelcamli.

Hotelvært Ahmet Karanfil og chefkokken præsenterer de lækre tyrkiske retter

En kølig aften med lækker tyrkisk mad

Det bliver hurtigt køligt, når solen er gået ned, så det er nødvendigt med en ekstra trøje, da vi denne aften spiser under åben himmel på terrassen foran hotellets svømmepøl. Ahmet Karanfil, der har drevet sit hotel siden 2000, præsenterer aftenens buffet, der består af tyrkiske specialiteter – fremstillet fra bunden af hotellets dygtige chefkok.

Da middagen er overstået og vi netop er ved at skabe sociale kontakter med vores øvrige rejsefæller, tager Ahmet Karanfil ordet og begynder uopfordret at tale om musik og rytmer! Et par af de yngre kvinder kaldes frem og skal - generte som de er - på tåbeligste vis forsøge at klappe i takt, mens der gøres dansetrin og slås på tromme! For nogle af os er denne ”tvangsindlagte underholdning” bare for meget, og vi forlader skyndsomt selskabet. Fri os for denne selviscenesættelse eller arranger det i nabolokalet for de som dette måtte interessere!

Vandring på en mudret skovvej

Vandring til Jomfru Marias klosterruin

Vejret er slået om. Det er koldt, termometeret viser under 10 grader og det regner let med spredte byger. Efter morgenmaden, der serveres indenfor i restauranten, spadserer vi fra hotellet direkte op i den bagvedliggende skov og følger den våde, delvist mudrede skovvej op ad bjerget. Nu kan vi se, hvorledes den kraftige regn har gjort skade, men heldigvis har de store vejmaskiner allerede fjernt mudderskred og udbedret skovvejen. Den megen regn har igen fået skovbunden til at blomstre og overalt ses alpevioler. De nedfaldne fyrrenåle ligger som bølger på skovvejen og duften af harpiks rammer os. Her er laurbærbuske, så vi plukker laurbærblade med hjem. Her er ægte kastanier, men kastanierne er allerede ædt af de vildsvin, som vi kan se, har rodet rundt i skovbunden. Her er også hindbær, som i skovens skygge ikke har fået sol nok til at modnes. Hist og pist stikker en nøgen jomfru hovedet frem (her taler vi om en blomst!).

Ahmet Karanfil er kørt i forvejen i sin jeep for i det tilfælde, at nogen ikke kan klare den 23 km lange vandretur, kan han tage dem med i bilen. En god sikkerhed, som der dog ikke bliver brug for. Med på turen har vi en ung, smilende, engelsktalende lokalguide, som vandrer forrest, mens turlederen fra Ruby Rejser går bagerst og sikrer, at alle kommer med.

Nogle vandrer hurtigt, andre lidt langsommere, så vandregruppen bliver hurtigt spredt. Selv går vi lidt i midten og nyder stilheden fri for højrøstet tale. Her er dog ikke helt tyst. Tusindvis af summende honningbier høres overalt - specielt i efeuen, der snor sig op ad skovens træstammer og dufter indbydende. Vi opdager, hvorfor her er så mange bier. Flere steder langs skovvejen og på tilstødende åbne arealer står bistader på rad og række. Mange desværre er slået i stykker og skyllet væk under den megen regn. Men biavlerne arbejder ihærdigt for igen at få gang i honningproduktionen, der er stor her i Güzelcamli.
Undervejs har vi fra skoven enkelte udsigtspunkter ud over lavlandet og bugten i Ægæerhavet, men i regndisen er udsigten desværre begrænset.

Jomfru Marias Basilika ved klosterruinen

Jomfru Marias Basilika

Fremme ved ruinerne af et tidligere græsk ortodoks kloster spiser vi vores medbragte madpakker, inden vi spadserer hen til basilikaen ved klosteret.  Basilikaen, der er viet til Jomfru Maria, er opført i 1200-tallet i typisk byzantinsk middelalderarkitektur. Tidens ælde - og sikkert også jordskælv - har sat sit præg på bygningerne, der er sammenfaldne og har store revner. Det er ikke helt ufarligt at bevæge sig ind i ruinerne. Der er beviser for, at stedet her har været helligt i lang tid før dette ”blykloster” blev bygget (Navnet kommer måske fra en tidligere tagbelægning). Det kan ingenlunde udelukkes, at Jomfru Maria har været her på sin vej til landsbyen Selcuk, hvor hun døde i et hus, som nu er opkaldt efter hende.
Fra ruinerne har vi dagens bedste udsigt ud over landskabet - også fordi regnbygerne er ophørt.
Nu går det nedad i et par timer og vi passerer skovarbejderne og biavlerne, inden vi nedenfor bjerget møder busserne.

Nogle har valgt at komme i termalbad i nabobyen Davutlar og få de ømme muskler gennemvarmet i det 38 grader varme, svovlholdige vand, mens andre tager turen direkte tilbage til Hotel Karanfil.

Dagens vandretur fra kl. 9.00 - 16.00 er på 23 km.

På den korte vandretur fortælles der bl.a. om oliventræet

Gennem olivenlunde til vandfald

Det har været koldt i nat. Værelserne, der ikke kan opvarmes, er gennemkolde og egner sig bedst til en lun sommerferie. Væggene er kolde og flisegulvet isnende at træde ud på. Denne morgen viser termometeret 8 grader!
Dagens korte vandretur går igen bag hotellet, hvor Ahmet Karanfil fortæller om bl.a. oliventræer og kapers. Vi følger en lille bæk og kommer frem til et vandhul, med et lille vandfald. Et indbydende sted til en frisk dukkert, hvis temperaturen havde været 41 grader!

Güzelcamlis smukke moské

Moskéen i Güzelcamli

Vi går næsten samme vej tilbage og inde i landsbyen besøger vi den nye moské, der er bygget i 2000. Inden muslimer træder ind i moskéen, skal de vaske sig tre gange, hvilket Ahmet Karanfil demonstrerer for os ved den meget smukke vaskeplads. Indenfor dækker et blødt bedetæppe hele gulvet - som man naturligvis betræder uden sko, der stilles uden for moskéen. Et utal af blåmønstrede kakler dækker væggene i fire meters højde. En bue i væggen er imamens plads. Midt i moskéen er en smuk kuppel og på første sal findes ståpladserne til kvinderne - som ikke må blande sig med mændene på det bløde tæppe.

Her handles blomkål - ud over det sædvanlige

Markedsdag

Efter frokost på hotellet kan vi på egen hånd opsøge markedet, som er i landsbyen hver mandag. Her er naturligvis et stort udvalg af friske grøntsager, men her kan vi også købe olivenolie, honning samt andre lokalt producerede delikatesser. Midt på landsbytorvet står en statue af den tyrkiske landsfader Mustafa Kemal Atatürk (1881-1938). Bagerst på markedet findes et større udvalg af tøj og sko.

Efter markedsbesøget spadserer vi et stykke nordpå langs standen, der efter stenstranden i byen ændrer sig til den fineste sandstrand. Et stort sommerhusområde findes lige på den anden side af strandpromenaden – men ligger på denne årstid ret så øde hen.

De modne figener er bare så lækre.....

Med figner og vindruer til Sirince og besøg ved Efesos

Denne morgen får vi det helt kolde gys, for der er intet varmt vand i hanerne! De grå dages manglende sol på hotellets solpaneler oppe på taget, har bevirket, at der intet varmt vand er - og ”man har glemt” at tænde for varmen. Det er ikke godt nok, når temperaturen udenfor viser 9 grader.

Men solen er vendt tilbage og efter at have kørt ca. 1 time bl.a. gennem et frugtbart område, som kaldes Kirsebærdalen, kan dagens vandretur begynde. Vi vandrer langs en bjergryg gennem et meget frugtbart område med bl.a. kirsebærtræer, vinmarker, oliven- og figenlunde. Og der må naturligvis smages på herlighederne. Undervejs har vi udsigt ud over kulturlandskabet og den lavtliggende by Selcuk, og kan gennem kikkerten lige ane søjlerne i oldtidsbyen Efesos, som vi senere på dagen skal besøge.

Vandreturen ender ved landsbyen Sirince, hvor vi bydes velkommen af en turbanklædt herre, der indikerer stedet som en turistby. Her er da stort set heller ikke andet end souvenirbutikker, delikatesseforretninger, barer og caféer. Samt en lind strøm af turister, som i store busser køres hertil for at få gang i omsætningen. Spadserer man lidt væk fra hovedstrøget op gennem byens smalle, skrå stræder, er her faktisk flere ret så pittoreske steder.

Oldtidsbyen Efesos

Efter en times tid - og en tår at drikke - kører bussen os gennem landsbyen Selcuk og til Efesos blot et par km. fra centrum.
En engelsktalende lokalguide beretter om Efesos historie og viser os omkring, mens han fortæller små anekdoter undervejs.
Efesos er blandt de største og vigtigste arkæologiske områder i Tyrkiet. Allerede omkring 1100 f. Kr. var stedet beboet af hellenerne (grækere) og blev i 600 f. Kr. en græsk koloni, der gennem århundrede voksede til en af regionens største og vigtigste havnebyer. Grækerne byggede bl.a. templer til deres guder og det første Artemis-templet blev opført i 560 f. Kr. Senere nedbrændte det, da Herostratos satte ild til det for at blive berømt og få en plads i verdenshistorien! I 356 f. Kr. blev templet genopbygget - for igen at blive revet ned, da kristendommen holdt sit indtog i det 1. århundrede e. Kr. Templet, der ligger et par kilometer fra selve Efesos, blev bygget til ære for frugtbarhedsgudinden Artemis, og var et kolossalt jonisk tempel - det største i antikken - og regnes i dag for et af oldtidens syv vidundere.

Dengang lå Efesos tættere på vandet, men landhævninger og tilsanding af floden gør, at Efesos i dag ligger ca. 8 km fra kysten. Der er fortsat tvivl, om der var direkte adgang til havet eller om forbindelsen til havet gik op ad floden.

Pause med udsigt til Bafa-søen

Vandring ved Bafa-søen

Efter to timers lang bustransport er vi denne skønne solskinsdag fremme ved starten af dagens vandretur ved den store og meget smukt beliggende Bafa Sø.

Vi spadserer stejlt op gennem en lille landsby og kommer gennem et stort stenet område skabt af et jordskælv for tusinde år siden. Store klippeblokke ligger hulter til bulter og vandreruten går gennem dette område med spredte oliventræer. Overalt er her betagende udsigter ud over Bafa-søen, der ligger indrammet af bjerge. På de opvarmede sten luner firben sig og forsvinder, når vi nærmer os. Her er frodige plateauer med forskellige blomster og lavendelbuske som dufter sødt.

Et enkelt sted må vi bruge hænderne for at komme over nogle klipper. Gennem en snæver indgang under en stor klippe, kan vi kile os ned for at se nogle 10.000 år gamle hulemalerier.

Ahmet Karanfil - vores vandreleder - er ikke med på turen, men har overladt vandreledelsen til den lokale imam, der imidlertid halvvejs på ruten forlader os for at passe sit arbejde i moskéen! En ældre herre er fulgt med og overtager vandreledelsen, men han er syg efter at være blevet forgiftet af sin kones svampesuppe og må ustandselig stoppe op for at brække sig! Måske er det derfor, at vi har mange, lange og unødige pauser undervejs.

Selve ruten er imidlertid ikke vanskeligere end at den kan vandres uden guide. I effektiv vandretid tager det ca. 3/4 time at spadsere frem til en klosterruin fra 600-tallet, hvor vi ser nogle velbevarede fresker malet på undersiden af en naturligt udhulet sten.
Efter at have spist de medbragte madpakker ser vi selve klosterruinen, inden vi går samme vej tilbage til landsbyen.

Der er slet ingen tvivl om, at denne vandretur så absolut er vandreferies flotteste tur, selv om den er kort, så helt ideelt ville det være, om ruten kunne fortsættes i en cirkel frem til landsbyen eller frem til nabolandsbyen Herakleia, så vi ikke skal gå samme vej tilbage.

Bussen kører os frem til Herakleia, hvor vi på strandcaféen kan nyde en forfriskning, iagttage fiskerne og eventuelt bade i brakvandet, inden bussen bringer os tilbage til vores hotel.

Endelig fri af skoven i Milli National Park

Masser af skov i Milli National Park

Temperaturen er fortsat under 10 grader, så i skyggen er det koldt, men dejligt lunt i solen. Denne morgen køres vi ca. 200 højdemeter op i skoven ved Milli National Park og har en lang opstigning i skoven foran os. Med os har vi en ny ung og uerfaren vandreleder, som ikke har gået turen tidligere, men som har fået instrukser om ruten. På et tidspunkt er gruppen så spredt, at vi er i tvivl om, vi nu også er på rette vej. Normalt stopper man ved en vejdeling og samler op, men gruppen mosler på, så vi håber, at de, som vi kan skimte foran, har kontakt med dem der er endnu længere fremme og som vi ikke kan se.
Det tager ca. 3 timer at nå op i 900 moh., hvor den tætte skov endelig åbner sig og vi har den fineste udsigt. Inde i baglandet ses bjergene, der endnu ligger i modlysets blå dis. Mod syd er her udsigt til en lagune, hvor en lang landtange skærmer for Ægæerhavet. Mod nord ses landsbyerne i bugten op mod Kusadasi.

Nedgang til Zeus Grotte

Byvandring i Güzelcamli

På den sidste formiddag i Güzelcamli tilbyder vores turleder fra Ruby Rejser at tage interesserede med på en lille byvandring, der først går til Zeus Grotte. Denne store vandfyldte klippehule er et valfartssted, hvor besøgende binder hvide sløjfer på buske og træer og ønsker sig et bedre liv.
Turen fortsætter langs stranden, ind gennem byen og ud til Panionion - et tingsted hvor ledere fra 12 græske bystater i det antikke Lydien - det vestlige Tyrkiet - mødtes og diskuterede politik.

Midt på dagen er kufferterne pakket og det er tid til at starte turen tilbage til Danmark.

Udsigt mod den græske ø Samos i Ægæerhavet

Vejviser

Sted: Güzelcamli ved Ægæerhavet, 25 km syd for Kasadasi, Tyrkiet

Årstid: Oktober

Guide: Turen går til Tyrkiet, Politikens Forlag

Teknisk rejsearrangør: Ruby Rejser

Rejsen blev gennemført i samarbejde med Ruby Rejser

Læs mere på www.ruby-rejser.dk