Royal Caribbean

1.1.16

Af: Tanja Anita Vesterskov Fotograf: Tanja Anita Vesterskov
Bogmærk eller del
 
Berlin - En verden af beton, ik’?

Fordomme har vi alle sammen nok af. Hvad enten vi vil være ved det eller ej. Hvis nogen sagde ”Tyskland”, dukkede billeder af grænsehandel og uinteressante grå betonbygninger op i mit hoved. Jeg havde godt nok hørt om, at Berlin skulle være det nye sort, men alligevel var fordommene ikke at rykke på. Så var der jo kun en ting at gøre – ud og bryde dem ned. En for en.

Her har jeg fanget min fordom. Udover at se lettere brugt ud tror jeg faktisk, det lykkedes mig at fange et par skudhuller i denne facade – Det her var det, jeg var sikker på, jeg skulle se en masse af i løbet af de to dage, jeg havde i Berlin – jeg blev klogere.

Hvorfor tager man til Berlin?

Jeg tog en sviptur til Berlin uden at have noget kendskab til byen.

Udover et historisk eftermæle vidste jeg faktisk ikke, hvad Berlin havde at byde på, og jeg havde derfor ikke sat mig andet for, end at jeg var nysgerrig på at finde ud af, hvad det er, folk hele tiden taler om - for hvad er det, der har gjort sådan en ”sønderbombet betonby” til et så populært rejsemål?

Og kan jeg overhovedet få en fornemmelse af byen på bare to døgn?

Den ser ikke ud af meget, Berlinmuren, men det er en kæmpe oplevelse både at se det store kunstværk, det nu er blevet og samtidigt forestille sig, hvordan byen fysisk har været delt af denne mur – og så helt indtil 1989. Den er oplevelsen værd.

Hvor starter man?

Berlin er stor. Meget stor. Ni gange større end Paris faktisk.

Og før man har bevæget sig ud i byen for første gang, kan man godt lidt miste modet, for hvor skal man gå hen først?

Ud over at tage den obligatoriske tur i U-bahn (man skylder sig selv at tage en tur i det offentlige i enhver storby) og besøge ”Muren”, så havde jeg ikke nogen ide om, hvad jeg skulle gribe i på denne smuttur.

Jeg skal bo ved Potsdamer Platz. Og bare det at stå der – i en kæmpe verden af glas og nybyggeri – gør mig konfus. Det var ikke sådan, jeg havde troet, Berlin ville møde mig. Hvor er betonen?

Jeg skal bo ved Potsdamer Platz. Og bare det at stå der – i en kæmpe verden af glas og nybyggeri – gør mig konfus. Det var ikke sådan, jeg havde troet, Berlin ville møde mig. Hvor er betonen?

Berlin by the phone

Når man ikke ved, hvad man egentlig skal gå efter i en by som Berlin, så må man ty til noget ”sightseeing værktøj”.

En rigtig god ide er at få tændt op i sin smartphone og bruge de forskellige apps, der er udviklet til formålet, og så er det om at kridte støvlerne og gå ud og rent faktisk være i byen.

I Tyskland hersker en meget genbrugspræget hipsterkultur. Mere end det faktisk er tilfældet herhjemme i Danmark. Og naturligvis finder man flere fede genbrugsforretninger på Prenzlauer Berg. Jeg faldt over dette skønne showroom i en af dem.

Masser af nerve

Er man til puls og livlig bymidte, er det hipsterkvarteret, Prenzlauer Berg, som ligger i den nordøstlige del af Berlins centrum, som man skal opholde sig i.

Området var i mange år et udpræget arbejderkvarter, hvis lange boligkarreer tiltrak mange intellektuelle, kunstnere og studerende.

I dag er det renoverede område meget populært, og det er et af Berlins primære cafédistrikter.

Man ser ikke mange betongrå og slidte facader i gadebilledet her på Prenzlauer Berg.

Man ser ikke mange betongrå og slidte facader i gadebilledet her på Prenzlauer Berg.

Jan Korgaard, dansk guide tilknyttet stasi-museet, fortæller at ingen stolede på hinanden, og viser hvordan skabene kunne plomberes.

Jan Korgaard, dansk guide tilknyttet stasi-museet, fortæller at ingen stolede på hinanden, og viser hvordan skabene kunne plomberes.

En del af Berlin

I løbet af mit meget korte ophold kunne jeg ikke lade være med at føle mig forbundet med byen på en meget speciel måde.

Måske drager Berlin os i og med, at vi er efterkommere af mennesker, for hvem 2. Verdenskrig havde en direkte indflydelse på.

Derfor var det oplagt for mig at få så meget som muligt med både af Nazi Tyskland og af det efterspil, Stasi blandt andet stod for helt op i min tid. Stasi museet giver et rigtig godt indtryk af tidsperioden, og den paranoia det medførte.

Ingen stolede på hinanden – heller ikke inden for Stasis egne mure.

Kontorernes skabe kunne eksempelvis plomberes, så man forsvarligt kunne lukke sine papirer inde, hvis man skulle forlade sin plads.

Og det er meget svært at tro på, at den mistillid, der hærgede Østtyskland i efterkrigstiden, er helt væk i dag – kun små 25 år efter murens fald… Et besøg her sætter gang i tankerne.

Museets udstilling vækker følelser, man ikke vidste, man havde, og den sætter mange tanker i gang. Udstillingen skåner på ingen måde beskueren for den brutalitet og frygt, der hærgede under 2. verdenskrig.

Tyskernes egne billeder

Udover at se resterne af ”Muren” og besøge Stasis hovedkvarter, så var jeg blandt andet omkring den nedlagte lufthavn, Tempelhof, og Topographie Des Terrors, som er et museum, der udstiller tyskernes egne billeder fra krigen.

Fra mit hotelværelsesvindue kan jeg se Potsdamer Platz med kraner i baggrunden til den ene side (du kan se billedet højere oppe i artiklen), og når jeg kigger til den anden side, møder dette syn mig. Alle steder bevidner kraner om, at udvidelser af områderne er i fuld gang i Berlin. Gad vide, hvordan der ser ud her næste gang, jeg kommer?

Berlin vokser

Der er fuld gang i bebyggelser og renovationer rundt om i hele byen. Men Berlin vokser også inde i en.

Jeg bliver nok aldrig den største fan af ”HipsterBerlin”. Men byens historiske eftermæle og diversitet generelt er jeg langt fra færdig med. Jeg er knap nok begyndt.

På kun to dage blev mine fordomme gjort godt og grundigt til skamme, og jeg ser meget frem til at grave dybere og nå længere ned i Berlins mange interessante lag.

Tamarit Parc Resort
Subaru
Torre La Sal
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt