| Om RejseAvisen | Net tv | Rejseblog | Nyhedsmail | Det Sker | Shop | Foto | Link |
Siden de turbulente år i 1920erne, hvor sangen om den vidunderlige Berliner Luft, der egentlig mere skal fortolkes som den specielle atmosfære fra cabaretterne og filmindustrien på Babelsberg, har der været spundet guld på historien. Under vores sidste besøg i byen mødte vi en meget hjertelig herre foran avistrykkeriet ”Neues Deutschland”, der i uforfalsket berlinerdialekt ikke bare lovpriste os DDRs vidunderlige byggeprojekt i kvarteret Friedrichshain, men også forklarede os, at begrebet ”Berliner Luft” virkelig eksisterede.
Siden den Gamle Fritz (Fredrik II den Store), således lidt respektløst kaldt af berlinerne, byggede det nye Berlin omkring den nuværende akse Brandenburger Tor, Alexnderplatz og Prenzlauer Str., har der hersket en speciel og ren luft. Et grønt bånd snor sig nemlig gennem byen og sørger for gennemtræk med frisk luft, som kan brede sig over byen. Fra den store skov Grunewald via Pichelsberg kan man møde den ene grønne park efter den anden.
De fleste er kun kendt af Berlinerne selv: Jungfernheide, Rehberge, Hasenheide og Friedrichshain. Den store Tiergarten i centrum er bedre kendt af turisterne. Men virkeligheden i og omkring Berlin er langt mere varieret. Det skyldes det omfattende system af floder, kanaler og søer. I øst ligger den stoer Müggelsee, der er omkranset af vidtsrakte naturområder, som også er med til at forsyne byen med frisk luft. Så den Gamle Fritz var ikke så tosset endda. I hvert fald på dette punkt.
Historien
Berlin opstod dels ved et vadested ved nuværende Spandau og dels på den daværende ø Cölln omkring 1150. Udgravninger og fund i de senere år tyder dog på, at der allerede har været bebyggelser tilbage i slavisk tid. Berlin som by nævnes dog først i 1247. I 1415 blev Berlin residensby for Hohenzollern-familien, som i begyndelsen var såkaldte markgrever, men senere svang sig op til at være overhoved med titel af kejser.
I 1539 indførtes Reformationen i Brandenburg og Berlin, men den efterfølgende 30-års krig havde ødelæggende virkninger på byen, hvis indbyggertal halveredes. Kurfyrst Fredrik Wilhelm indledte derefter en periode med emigration og stor tolerans overfor fremmede. Hugenotter og jøder indvandrede i stort tal og nye bydele opstod. For Frederik III var det ikke nok at være kurfyrste, han udnævnte sig selv til konge. Han byggede det nuværende Charlottenburg Slot. I den efterfølgende tid (fra 1740) regerede hans søn Frederik II, kaldet Den Store. Han var opklaringen og undervisningens mand, men byggede også videre på oldefaderens professionelle hær.
Hans søn Frederik Vilhelm II vendte op og ned på faderens forestillinger om folket. Han blev en tyran, indførte censur og hårde repressalier mod befolkningen. Hæren byggede på den absolutte disciplin. Flere pompøse bygninger blev opført af ham, deriblandt Brandenburger Tor, som et symbol på den totalitære stat. Efter 1990 blev bygningsværket et symbol for den genforenede tyske republik.
Napoleon
I 1806 indtog Napoleon byen og den efterfølgende tid blev som overalt i Europa en liberaliseringens tid. Berlin fik for første gang sin egen selvforvaltning i 1809. Desværre (for Berlin) sluttede reformerne allerede 1814 med franskmændenes militære nederlag. Som i mange andre europæiske byer kom det til revolution i 1848 og resultatet var negativt. Valgfriheden indskrænkedes og 1861 udnævnte et nyt medlem af Hohenzollern familien (Vilhelm I) sig til kejser af Preussen. Han indførte kanalisation og vandtilførsel til hele byen, som på dette tidspunkt var blevet betydelig større. Den nye stat afprøvede sine militære kræfter først på Danmark i 1864, senere i 1871 på Frankrig. Det Stortyske Rige blev indført, Kejseren blev enevældig med "jernkansleren" Otto von Bismarck som rådgiver. Omfattende spekulationsbyggerier i 1870'erne førte til et stort krak i byen. I 1884 byggedes rigsdagsbygningen til et lidt illurisorisk parlament for Tyskland.
Kajser Vilhelm II trådte tilbage efter at Tyskland tabte 1. Verdenskrig i 1918. Uro prægede byen i en periode, indtil nazisterne under ledelse af diktatoren Adolf Hitler overtog regeringen i 1933 og indført en streng fascistisk regering med Berlin som hovedstad. I 1939 kom det til fornyet krig, som forårsagede svære gengældelses luftbombardementer fra de allierede staters side, og da sovjetiske styrker sidst i april 1945 rykkede ind i byen, blev de resterende dele af den indre by nærmest totalt sønderskudt. Mere end 20.000 indbyggere døde alene i bombardementerne.
Delt i zoner
Som et led i kapitulationen blev Berlin delt i fire zoner. De allieredes differerende synspunkter mht. til Tysklands status efter krigen førte til en total blokade af Berlin, hvor sovjetiske styrker afskar enhver forsyning af fødevarer og brændstof via land- og vandvejen. Der iværksattes en luftbro fra vesten, som varede fra juni 1948 til september 1949. 17. juni 1953 forsøgte den østberlinske befolkning en opstand mod Sovjet og det kommunistiske bystyre. Dette mislykkedes.
Palast der Republik
De vestlige allieredes popularitet var derefter overvældende og befolkningen bekendte sig til en vestlig livsstil med vestlige varer. Dette medførte et stigende antal flygtninge først fra den sovjetiske zone, siden fra den ny grundlagte kommunistiske stat DDR. Denne iværksatte i 1961 bygning af en mur, som totalt isolerede Østberlin fra vesten.
I 1989 brød muren politisk sammen, idet Sovjetunionen var i økonomiske vanskeligheder og forsøgte at liberalisere Sovjetstaten. Dette medførte at det kommunistiske styre i Østberlin (DDR) ikke kunne opretholdes og det østlige, menneskefjendske system brød sammen på en enkel nat.
I 1990 blev Tysklands to dele genforenet og dermed også Berlin, som igen blev hovedstad for det tyske rige, som nu er en føderal demokratisk republik. Byen er for længst genopbygget, så alle historiske bygninger står i fordums glans til glæde for turister fra hele verden. Efter murens fald er der opstået nye centrer med futuristisk arkitektur bl.a. ved Potsdamer Platz, hvor Hitlers bunkeranlæg tidligere fandtes.
Inkarnerede berlinfarere husker sikkert DDR's parlamentsbygning "Palast der Republik", som lå lige overfor Lustgarten ved Berliner Dom. Dette er revet ned i 2008-09 og området skal ligge hen som en grøn eng midt på Museumsøen i Spree. I 2010 genopbyggedes Berliner Schloss og dermed blev det sidste historiske bygningsværk i Berlin genskabt.
Hvad bør man se?
Pergamon Museum, Berliner Dom, Det jødiske Museum, Alexanderplatz, Brandenburger Tor, Potsdamer Platz, Charlottenburg Slot, Park Prager Platz, Holocaust mindesmærke (med infocenter), Slottet Sanssouci, Potsdam, Frederik den Stores monumentale lystslot og palæer, og ikke mindst den store park på 724 ha - Rigsdagsbygningen (Parlamentet), Kulturforum Tiergarten, Egyptisk Museum, Deutsches Historisches Museum, Verdens kulturhus "Kongresshalle", DDR-Museum.
| Se også... |
| Artikler: |
| Links: |
|
|