Azamara Cruice

4.1.17

Af: Lasse Løndahl Henriksen Fotograf: Tourismusverband Mecklenburg-Vorpommern
Bogmærk eller del
 

Julemarkeder i Mecklenburg-Vorpommern - tæt på Danmark

Med festlige julelys, herlige dufte og livlig julemusik byder julemarkederne alle sanser velkommen og de mange lækkerier og boder med lokalt håndværk er det, der gør markederne i Mecklenburg-Vorpommern i det nordlige Tyskland til noget enestående.

På rennæsanceslottet Ulrichshusene, afholdes årligt julemarked i de smukke haller

På rennæsanceslottet Ulrichshusene, afholdes årligt julemarked i de smukke haller


Jul i historiske omgivelser

De mange handlende tilbyder alt fra dampende varm Glühwein, Nürnburg Lebkuchen honninghjerter og mindre søde tyske specialiteter til traditionelt håndværk i træ, læder, glas, silke og keramik.

I mere end 350 år har tyskerne hyldet julen med disse markeder, og det mærkes i skikkende, traditionerne, stemningen og den historiske atmosfære, der hvert år får tusindvis af danskere til at valfarte til markederne.

På renæssanceslottet Ulrichhusene kan man vælge at kombinere julestemningen med et romantisk ophold på slottet.

Som mange slotte i området er Ulrichhusene omdannet til et historisk hotel, og i de tre første adventsweekender inviterer slottet til sit eget sofistikerede julemarked, hvor de lokale handlende sælger indbydende lokale specialiteter.

Den historiske bykerne i Stralsund, som er på UNESCOs liste over verdenskulturarv, danner fra den 29. november til den 23. december, kulisse for et særligt stemningsfuldt julemarked.

På pladsen foran rådhuset finder man alle de klassiske juleaktiviteter og lækkerier, mens kunsthåndværksmarkedet findes under de hvide hvælvinger i rådhusets kælder. Her har der siden middelalderen været holdt markeder, og ved juletid kan man finde fantasifulde julegaver fra nordtyske, svenske og litauiske kunstnere.

Næsten enhver by i Mecklenburg-Vorpommern har sit eget julemarked, og det er nemt at komme dertil med eksempelvis tog eller bil over Gedser-Rostock.

Julemarkedet i Rostock er indbegrebet af et klassisk julemarked og det største i Nordtyskland

Julemarkedet i Rostock er indbegrebet af et klassisk julemarked og det største i Nordtyskland


Tradition i mere end 350 år

Julemarkedet i Rostock er indbegrebet af et klassisk julemarked og er det største i Nordtyskland.

Markedet åbnes den 24. november ved, at julemanden kommer sejlende ind i havnen og deler ud af den meterlange julekage, der som en fast tradition præsenteres af byens bagerlærlinge.

Bag Rådhuset ligger det historiske julemarked med middelalderlige håndværks- og handelsboder, mens der for børn og barnlige sjæle opføres eventyrligt teater på eventyrslottet i skoven ved Kröpeliner Tor.

Torre La Sal
Outwell
Primo Tours
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt