Dayz Resorts

21.1.17

Af: Aage Krogsdam Fotograf: Det Tyske Turistkontor
Bogmærk eller del
 

Besøg den grå by ved havet - Husum i Tyskland

Denne betegnelse gav digteren Theodor Storm sin hjemstavnsby Husum i marsken. Men byen, der er kendt for sine tidligere store kvægmarkeder er absolut ikke kedelig. Det bekræfter et besøg i byen.

Stormflodspælen i Husum, viser en hel del om naturens kræfter.

Stormflodspælen i Husum, viser en hel del om naturens kræfter.
Fotograf: Oliver Franke


Stormfulde højder i marsken

Ude i marsken omgivet af diger ligger Husum, som tidligere var kendt for sine store kvægmarkeder.  

Byen har godt 25.000 indbyggere og er i dag kendt for sine rejer og for digteren Theodor Storm. Sidstnævnte kaldte sin hjemstavnsby "den grå by ved havet".

Men det synes jeg ikke man kan kalde Husum.  Byen har en charmerende bykerne, en dejlig slotspark med millioner af krokusser, en lille havn og digerne nær ved.

Først ved stormfloden i 1362, da den vigtige handelsplads Rungholt blev ødelagt, fik Husum adgang til Vesterhavet og blev havneby. På klosterkirkegården hviler før omtalte Theodor Storm (1817-88).

I byens centrum ligger Vor Frue kirke bygget i gule teglsten i perioden fra 1827-32. Den blev opført af den danske statsbygmester Christian Frederik Hansen, hvis forældre kom fra Husum.

Kirken er en af de mest betydningsfulde klassicistiske bygninger i Nordeuropa. Den minder lidt om Vor Frue Kirke i København, som Christian Frederik Hansen også byggede.

På torvet foran kirken står Tine-brønden, byens vartegn fra 1902.

Pigeskikkelsen skal minde om Catharina Asmussen, en af byens mest betydningsfulde filantroper, som sammen med slægtningene fra Woldsen-familien havde oprettet en stiftelse for ældre og syge folk. Brønden er en søster til Amanda fra Kerteminde.

Protestsvin og kvægmarkeder

Nystaden er en del af den gamle nord-syd-hovedvej, og den var i middelalderen præget af mange gamle værtshuse. Det skyldes, at nord for bydelen fandtes Europas formentlig største kvægmarked, der lå ved den vestlige oksevej.

På grund af ændrede erhvervsvilkår og transport- og veterinære forhold blev kvægmarkedet lukket i 1960-erne. Kun enkelte bygninger og en lille gade i den sydlige Nystad kan føres tilbage til tiden med kvægmarkederne.

Kvægmarkedets tyske navn var "Quickmarkt". "Quick" er en omskrivning af ordet "kvæg".

En sjov historie fra kvægmarkederne handler om en i dag meget sjælden svinerace, det såkaldte "Husum Protestsvin".

For at vise deres danskvenlige holdning havde nogle kvægavlere i 1800-tallets sidste årtier fremavlet en svinerace, som havde en forholdsvis stærk rød hudfarve med en bred hvid stribe midt på ryggen.

Havnen i Husum er samlingspunkt for flere festlige begivenheder i løbet af året.

Havnen i Husum er samlingspunkt for flere festlige begivenheder i løbet af året.


Ikke langt fra Ejderen

Omkring 12 km syd for Husum løber floden Ejderen ud i Nordsøen. Ejderen dannede en overgang grænse mellem Danmark og Tyskland (og mellem Slesvig og Holsten, der efter 2. verdenskrig blev slået sammen til den nuværende delstat).                    

Floden er 188 km lang og udspringer nord for Kiel, og løber derefter sydpå. En del Flodens første del udgør i dag en del af Kielerkanalen.

Ejderen afvander et stort område af Ditmarsken. Der blev i 1973 bygget en stor sluse for at regulere vandstanden og for at undgå oversvømmelser i marsken. Dæmningen er 4.8 km lang og der passerer ved hver ebbe og flod cirka 50 millioner kubikmeter vand gennem slusen.

Se også...
Subaru
Primo Tours
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt