| Om RejseAvisen | Facebook | Nyhedsmail | Forum | Det Sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | Net tv | Foto | Link |
"Dschungelland" er det helt nye og vilde tilbud på et af danskernes mest populære miniferie rejsemål, Weissenhäuser Strand i Nordtyskland. Oplev ægte dyr fra junglen, spændende og udfordrende aktiviteter til opdagelsesrejsende i alle aldre og et rasende tordenvejr midt ude i junglen.
Ferieparken Weissenhäuser Strand har i midten af oktober åbnet det store enestående eventyrland "Dschungelland", som er Tysklands eneste attraktion af sin slags. "Dschungelland" er en kombination af naturoplevelser, adrenalinfyldte aktiviteter og sjove lege i junglen. Man modtages af en elefant familie i naturlig størrelse og fortsætter til "Det forbudte tempel" med labyrinter, forhindringsbaner og skattekamre. Se også det fascinerende, delvist åbne, terrarium-landskab hvor man kan opleve alligatorer, slanger, varaner, leguaner, gekkoer og kæmpeskildpadder.
Er man på udkig efter action, bør man kaste sig ud på den ni meter høje klatrevæg eller prøve kræfter med "Sky-Trail", hvor man i højde med trætoppene skal svinge, kravle, glide og rapelle sig frem i kamp med hele 17 forhindringer.
Jugle legeland
Både de helt små og de lidt større børn har deres egne jungler i "Dschungelland" med trampoliner, guldvaskning, bølgerutschebaner, hoppeborge og et 600 m2 lege-jungleland i tre etager og med mere end 100 legemuligheder. Inde i midten venter "Ballu-City" med bl.a. softball-kanoner! Området byder også på en 180 m2 stor fuglevoliere med bl.a. farvestrålende australske papegøjer og kinesiske dværgvagtler.
"Dschungelland" opleves bedst på en af de populære to til fire dages miniferier på Weissenhäuser Strand, der også byder på masser af andre familievenlige aktiviteter, restauranter og caféer, sports- og fritidsaktiviteter og en unik placering lige ned til Østersøen og et fredet naturområde. Weissenhäuser Strand, der ligger kun ca. 30 min. kørsel fra færgehavnen i Puttgarden og et par timer fra Frøslev grænseovergangen.
| Se også... |
|
|