6.4.12

Af: Kim Middelhede Fotograf: Thomas Jørgensen
Bogmærk eller del
 

Tyskland: Rafting i det allersydligste Tyskland

Der er ingen grund til at tage længere væk end til Berchtesgaden på grænsen til Østrig hvis du søger et adrenalinsus. Her er masser af muligheder for sportslige aktiviteter der får din puls op hvor det gør godt. En af aktiviteterne er river rafting.

River rafting er en super fed action sport, men man bliver våd

River rafting er en super fed action sport, men man bliver våd


Mange har en forestilling om, at river rafting kun kan foregå på en brusende elv i Norge eller på en skummende flod i Canada, Sydamerika, Australien eller andre fjerne egne man ikke sådan lige kan drage til. Men man behøver faktisk ikke tage længere væk end til det allersydligste Tyskland hvor Berchtesgadener Land i delstaten Bayern nærmest indleder Alperne fra den nordlige side. Her er floderne Ramsauer Ache og Berchtesgadener Ache så absolut et par garanter for nogle hæsblæsende timer i raftingbåden. Kæresteparret Alex og Steffi og deres dygtige team i adventurefirmaet R E T Berchtesgaden tilbyder et væld af fede aktiviteter for den eventyrlystne gæst. Øverst på listen af de populære events, står river rafting. Vi er taget med på en tur hen ad floderne der løber igennem Berchtesgadener Land.

Båd to har svært ved at følge med os – vi kan lige skimte den i baggrunden

Båd to har svært ved at følge med os – vi kan lige skimte den i baggrunden


Sikkerheden skal være i orden

Indledningsvis skal alle udfylde et helbredsskema. Vi skal blandt andet svare på, om vi har nogle former for skavanker, om vi tager medicin og i givet fald hvilke præparater. Herefter får vi en hjelm og en våddragt udleveret, og derpå giver guiderne os hver især en specialkonstrueret redningsvest og en slags regnjakke.
– Det er vigtigt, at alle tager udstyret på korrekt, fortæller Alex og Steffi i en slags briefing om hvordan turen kommer til at forløbe. Jeg har prøvet rafting en del gange før, så jeg ved godt hvordan udstyret skal sidde, men alligevel er det en god idé, at lytte godt efter hvad guiderne har at sige.



Vi klæder om i et tilstødende omklædningsrum hvor vores almindelige tøj får lov at ligge til vi er tilbage igen. Herefter skal vi i to hold transporteres ud til samlingspunktet hvor bådene skal i vandet.

”Forwards” brøler styrmanden, og så er det bare fuld kraft frem

”Forwards” brøler styrmanden, og så er det bare fuld kraft frem


I våddragt i minibussen

I et par minibusser med bådene bagefter på specialkonstruerede trailere, kører vi hen til samlingspunktet. Vi er alle fuldt udrustede i våddragter, redningsveste og hjelm, og så er det altså ret varmt når solen skinner fra en skyfri himmel og bussens udetemperaturmåler viser 28 grader. Musikken brager gennem højttalerne, men pludselig skruer chaufføren på vores bus ned for musikken. Det er Steffi, hende der er kærester med Alex som hun driver adventurefirmaet med. Hun forklarer, at det er vigtigt, når vi kommer ud til samlingsstedet, at vi alle lige hopper i vandet og bliver fortrolige dels med vandet og den noget kølige temperatur vandet har. Derefter fortæller hun, at vi vil blive inddelt i to hold som så skal konkurrere mod hinanden. Efter en halv times tid er vi fremme ved samlingspunktet.

Båd to ”får vand” fordi de forsøger at overhale os

Båd to ”får vand” fordi de forsøger at overhale os


Båden skal i vandet

- Hop bare i og mærk vandet, siger Alex til Thomas og jeg. Alle de andre kigger på os, og i det samme hopper vi ud i floden. Ja, det er koldt, men ikke så koldt som frygtet. På en eller anden måde føles de otte grader som markant varmere. Faktisk kan vi flyde på det krystalklare vand uden at fryse. Herefter hopper alle de andre også i vandet. Men nu er vi jo ikke kommet for at flyde stille og roligt rundt blandt stenene i floderne. Vi er der for at river rafte, så vi skal have bådene i vandet. Tre mand løfter på den ene side, og tre andre på den anden side, og hurtigt får vi båden i vandet. Vi inddeles hurtigt i passende hold, og det viser sig, at Thomas og jeg skal være ”kaptajner” på båd et. Det vil sige, at det er os der skal sidde helt fremme i båden på hver vores side. Bag os har vi en tysk familie på to voksne og to halvstore børn. For enden af båden sidder Alex og udstikker diverse kommandoer. Vi padler stille og roligt hen ad floden og imens fortæller Alex at ”forwards” betyder, at vi skal padle fremad, ”backwards” tilbage og ”links” og ”rechts” som henholdsvis betyder venstre og højre. Endelig er der kommandoen ”stop” som vist giver sig selv.

Her er det ud over vandfaldets kant på floden Berchtesgadener Ache

Her er det ud over vandfaldets kant på floden Berchtesgadener Ache


Ud over vandfaldets kant

Det er imponerende hvor godt han kender floden, ham Alex. Han ved lige præcis hvor de store sten ligger, for umiddelbart kan man ikke se dem oppe fra båden. Strømmen og bruset er ganske enkelt for dominerende. Han guider os perfekt gennem floden hovedsagligt med de fem førnævnte kommandoer. Undervejs bliver vi forsøgt overhalet af Steffis båd, men det slipper de ikke godt fra. Med vores padler oversprøjter vi båd to med vand hvilket får holdet til at indstille angrebet. Alex griner, og siger at vi er gode pirater. Vi passerer et mindre vandfald, men det er nok til at vippe fronten ned i vandet først. Det er her Thomas og jeg sidder. Det er lidt vildt, for vi er faktisk helt nede i vandoverfladen, men Alex er helt rolig og har kontrol over situationen. ”Forwards” brøler han af sine lungers fulde kraft og vi padler det bedste vi har lært. Undervejs er det tilladt at hoppe over kanten og ud i vandet og så ellers bare flyde med strømmen. Men kun hvis det i forvejen er aftalt med guiden.

Hop i vandet fra en bro

Vandet er forholdsvist stille, og vi padler ganske roligt. Alex fortæller, at der henne om hjørnet er en lille plads hvor vi skal gøre holdt. Thomas og jeg snakker om, at Alex garanteret har planlagt et eller andet overraskelseshalløj. Og det viser sig senere, at holde stik. Vi skal ha’ båden helt op på land, så vi hopper alle syv i vandet for at løfte båden op. Vi går en lille tur, og lidt længere henne er der en bro der går over floden. - Vi skal op på broen og springe ud i floden, siger Alex. Jeg siger pr. definition aldrig nej til en aktiv udfordring, så jeg siger med det samme ”top” til Alex, mens Thomas er en smule betænkelig ved situationen. Der er alligevel fem meter ned til vandoverfladen.

Det er total fedt at hoppe i vandet fra fem meter

Det er total fedt at hoppe i vandet fra fem meter


Efter få sekunder er han dog fast besluttet på at hoppe i vandet fra broen – han vil bare gerne lige se mig gøre det først. Jeg siger til Alex, at jeg er frisk på det første hop og i det samme står jeg på rækværket og springer. Whauw, det er fedt. Man kommer alligevel rimeligt langt ned mod bunden når man hopper ud fra fem meter. Og bare lyden af det kæmpe plask det giver når man rammer vandet og det efterfølgende brusende sus det giver omkring ørene. Det skal opleves. Enkelte fra bådene har ikke lyst eller mod til at hoppe i vandet fra broen, men Thomas og jeg hopper i flere gange. Herefter er det tilbage i båden og på ny prøve kræfter med flodens enorme muskler. Pludselig er vi henne ved parkeringspladsen. Vi løfter bådene op på trailerne og sætter os ind i bussen. Vi er godt trætte efter fire timers river rafting. Denne gang er der ingen musik. Det er nok meget godt for jeg tror faktisk alle i bussen tog sig en skraber på vej tilbage til bureauet.

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt