Royal Caribbean

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Rüdesheim – et perfekt udgangspunkt for at opleve Rhinens perler (1/3)

Hyggelige Rüdesheim ligger smukt placeret på vestlige side af Vesteuropas længste flod Rhinen. Det er et perfekt udgangspunkt for at opleve højdepunkter som Koblenz, Lorelei, Deutsches Eck og  Mosel. En perlerække af oplevelser kun 700 km fra Danmark.

Rüdesheim ligger lige ned til livsnerven Rhinen.

Rüdesheim ligger lige ned til livsnerven Rhinen.


Rüdesheim - en hyggelig købstad

Rüdesheim er utrolig hyggelig og et godt udgangspunkt for at se området.

Her bor kun 10.000 indbyggere og denne lille købsstad er fyldte med små gader med barer og restauranter, hvor der er en herlig stemning.

Byen ligger langs Rhinen og i byens baghave gror den gode vin, der serveres på stort set hvert et gadehjørne.

På modsatte siden af den imponerende flod ligger den væsentligt mere fortravlede by Bingen.  

Der er liv på Rhinen døgnet rundt. Der transporteres enorme mængder gods på de mange skibe.

Der er liv på Rhinen døgnet rundt. Der transporteres enorme mængder gods på de mange skibe.


Den store livsnerve

Rhinen er på alle tænkelige måder livsnerven i området og en vigtigt del vejnettet for de enorme pramme med gods.

Togbanen, der også går langs floden, er også meget aktiv, men kan på ingen måde fragte de samme mængder gods som på floden.

Det er en lidt grå forårsdag, alligevel fornemmer vi klart alt det, liv floden bidrager til.

Det er fascinerende i sig selv, at sidde og studerer de mange skibe. Både dem der kæmper sig op ad floden og dem der suser af sted med strømmen.

De mange cafeer, barer og souvenirbutikker i Drosselgasse, er ivrigt besøgt af turister.

De mange cafeer, barer og souvenirbutikker i Drosselgasse, er ivrigt besøgt af turister.


Verdensberømte Drosselgasse

Rüdesheim er spækket med turister og i den tre meter smalle gade Drosselgasse, høres sprog fra hele verden.

Gaden på 144 meter skal opleves, selv om butikkerne alle sælger det samme.

Kukure er åbenbart en meget populær salgsvare til turisterne. Der er i hvert fald ure over alt.

De mange urer er dog ikke indstillet til samme tidspunkt, men måske er det for at illustrere, at tid på ingen måde er vigtig, når du rejser.

Der handler det mere om at være i nuet og indsnuse stemningen - lige der hvor du er.

Vinmarkerne ligger på rad og række, op og ned ad bakke.

Vinmarkerne ligger på rad og række, op og ned ad bakke.


Væk fra turistræset

Det tager dog ikke mange minutter at komme væk fra mængden, for i byens baghave ligger vinmarkerne side om side og her er der både cykel- og vandrestier.

For et mindre beløb kan du tage svævebanen op til et af Tysklands mest markerende monumenter - Niederwalddenkmal.

På vejen op får du en flot udsigt over hele dalen og dens mange vinmarker.

Moder Germania troner højt over Rhinen og Rüdesheim ved Niederwalddenkmal.

Moder Germania troner højt over Rhinen og Rüdesheim ved Niederwalddenkmal.


Imponerende udsigt fra Moder Germania

Det 38 meter høje monument med det meget tyske navn Niederwalddenkmal, blev rejst i 28. september 1883, for at markere samlingen af Det tyske Rige, efter den fransk/preussiske krig.

Statuen på toppen måler 10,5m og symboliserer Moder Germania, der holder imperiets sværd i den ene hånd og den tyske kejserkrone i den anden.

Kejser Wilhelm troner på sin hest i et relief under Moder Germania.

Monumentet er på alle måder storslået og udsigten er i top.

Tamarit Parc Resort
Primo Tours
Campingferie 650,-
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt